Garden of the Gods, Colorado Springs

Garden of the Gods er en vidunderlig smuk park nær Colorado Springs. Et perfekt stop at kombinere med dit besøg på Pikes Peak.

16 aug, 2018

Garden of the Gods fra morgenstunden

Colorado Springs gemmer på en masse oplevelser. Både i byen, tæt ved og ikke mindst over byen.

Vores første nat var lagt i Colorado Springs. Dels for at komme lidt væk fra travle Denver og dels for at få et forspring på oplevelserne allerede ved ankomst.

Desværre var flyet forsinket dagen før, så med alle de andre småting der tager længere tid end du regner med, så var der ikke tid til at tage i Garden of the Gods ved ankomst. Planen var ellers at opleve parken ved solnedgang.

Det blev ændret til solopgang den følgende dag og grundet jetlag var vi tidligt oppe så vi kunne få mere ud af dagen.

Bemærk vores parkering på motellet. Jeg bliver aldrig træt af muligheden for at parkerer lige uden for døren på motelværelset. Gør alt meget nemmere.

Historie og klatring i Garden of the Gods

Garden of the Gods er en gratis park i Colorado Springs. Det er ikke en nationalpark, men et privat doneret område til byen. Colorado Springs kunne overtage det hvis de gik med til, at det for altid skulle være gratis at opleve der imponerende røde formationer.

Det var i 1909. I dag er der anlagt en park rundt om og et besøgscenter.

Du kan køre en runde i Garden of the Gods i bil på en ensrette vej gennem noget af parken. Den er anlagt med en bred cykel og motionssti, da det er populært at tage sig en runde til fods eller på cykel.

Der er parkeringspladser langs ruten et par steder. Her kan du gå på opdagelse blandt de røde klipper på kortere eller længere hikes i området.

Det er også muligt at prøve kræfter med at klatre. Kan du allerede klatre, kan du med en tilladelse prøve kræfter med nogle af de stejle klippesider på egen hånd.

Er du ikke der endnu, så er der flere outfitters der tilbyder kurser i klatring, hvor du ikke skal tænke på udstyr eller tilladelser – blot møde op.

Udsigt til Pikes Peak

Når du står på den rigtige parkeringsplads ved Garden of the Gods, kan du se toppen af Pikes Peak.
Pikes Peak er en af to bjergtoppe ved Denver du kan køre op til og dermed komme op over 4000 meters højde. Den anden et Mt. Evans.

Pikes Peak var ikke på roadtrip ruten denne gang. I forbindelse med jagten på solformørkelsen i USA 2017, var vi kommet til Wyoming. Derfra kørte vi via Denver retur mod Texas. På den tur svingede vi forbi Pikes Peak.

Mt. Evans blev besøgt på den sidste dag af denne roadtrip.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Colorado Springs rundt i Garden of the Gods. Det er ikke en særlig lang tur.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Salt Lake City og mormonerne

Salt Lake City er byder på historie, politik og ikke mindst en forbindelse til Danmark i form af mange tusinde mormoner der udvandrede.

Yellowstone National Park

Yellowstone National Park var kun delvis tilgængelig på denne tid. Altid en fed oplevelse at bruge tid i Yellowstone, bl.a. ved Paint Pot og Old Faithful.

Bonneville Speedweek 2010

Bonneville Speedweek på Utah Slat Flats er en fed oplevelse. Du komme helt tæt på de lynhurtige biler og stå ved stregen når de ræser afsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada