En food tour i Montreal vil lære dig mere om byen. De gode food tours er mere end mad, og det gjaldt også denne, der bragte os tættere på Montreal.
29 sep, 2018
Den Grønne Panter
Mad er en god måde at lære en by bedre at kende. Mange større byer har food tours som er en walking tour med fokus på maden i et område af byen.
I Montreal er der flere muligheder og valget faldt på en food tour i Mile End området ikke langt fra Mont-Royal, hvor vi boede.
Vi mødtes med guiden og resten af gruppen på Den Grønne Panter (La Panthère Verte). Efter en kort introduktion gik turen i gang og den første af seks smagsoplevelser fik vi på Den Grønne Panter.
Det var en falafel sandwich, der på nær kikærterne, var lavet på lokale råvare og økologisk.
En food tour om mere end mad
Vores guide stoppede op flere gange mellem de forskellige madsteder for at fortælle om byen, området, historien bag mm.
En af de ting han fik nævnt var bl.a om hvordan Mile End har fået liv igen, efter nogle dårlige år.
Ubisoft er en af de store årsager til det. Et succesfuldt spil og software firma med 3000 ansatte (bla. Assasins Creed og Far Cry). Når de ansatte går ud forretningslivet i løbet af ugen og bruger penge, kan det mærkes på den lokale økonomi.
Chocolats Geneviève Grandbois
Vores andet stop var chokolade. En lille butik der dels laver chokolade selv og fører nogle gode chokolader fra rundt om i verden. Vi fik en smagsprøve og lille kop varm kakao.
Fra havnen i Montreal og ud af byen, kan du nærmest læse historien som ringene i et træ.
For hver ny bølge af immigration gennem tiden, kom der et nyt lag af folkeslag til som slog sig ned i byens udkant, hvor der var plads. I Plateau området ved Mont-Royal og Mile End er det specielt tydeligt og skaber en stor variation når du går rundt i området.
Besøg Chocolats Geneviève Grandbois.
St-Viateur Bagel
De bedste bagels i USA finder du i Montreal. I hvertfald hvis du spørger indbyggerne i Montreal. Kampen mellem en New York bagel og en Montreal bagel har stået på i årevis, og har du ikke været i Montreal, har du nok aldrig hørt om den. Hvor du i Paris ikke kan gå forbi en bager uden at se baguettes, så er det bagels du ser i montreal. Boulangerierne har dog baguettes nogle steder, men bagels fylder meget.
St-Viateur er et must-see i Montreal. Her kan du se bagels blive lavet i tusindevis dagen lang. Det er en oplevelse i sig selv. Men en friskbagt bagel (fra træfyret oven) med en dyppelse (creme cheese eller humus eller nutella) er en must-try spise. På vores food tour i Mile End fik vi en bagel med lidt creme cheese og det var super.
Rialto Theatre
Som nævnt tidligere handler en food tour ikke kun om maden. Lokalområdet tages under behandling og Rialto Teateret har en særlig plads i hjertet hos de lokale. Det har levet et omtumlet liv (og bl.a. været en prono biograf) men er i dag restaureret fra top til tå og er fredet. Der holdes dog mange alsidige arrangementer i bygningen,
Besøg Rialto Theatre I Montreal.
Montreal som by
Vi tog et smut væk fra de travle gader og gik rundt i et beboelseskvarter hvor vores guide fortalte om forskelligt i montreal. Boligsituationen i byen er lidt speciel, da der er gode regler for lejeboliger. Det betyder du kan bo biligt i den store by og 70% af byen bor til leje.
Vi var en broget flok fra USA, Danmark, Singapore, Holland og Canada (Vancouver) så en gennemgang af de billige/gratis muligheder i Montreal (daginstitution, skole, sygehus mm.) var lidt et chock for de fleste. Selv dem i Vancouver har ikke de samme muligheder som dem i Montreal.
En anden ting med Montreal er, at byen er sikker. Selvfølgelig er der områder der er knap så sikre, men i Mile End hvor vi var, var gyder og baggårde flittigt brugt som opholdssteder og legepladser for børn.
Jeg var forbavset over, hvor lidt politi jeg så i den store by. Var igennem meget mindre byer i USA, hvor jeg så mange gange mere politi end på tre dage i Montreal.
Drogheria Fine
Har man ikke set det, kan det være svært at tro på, at en lille butik i en storby som Montreal kan leve af, at lave én ting: Tomatsovs. Men det er faktisk tilfældet med Drogheria Fine. De har primært en tomatsovs til salg, samt gnocchi med tomatsovs som take out.
Det er en lille bitte butik, hvor maden sælges gennem et vindue. Indenfor kan du købe et par varianter af tomatsovsen (stor og lille samt spicy) og et par andre italienske produkter.
Boucherie Lawrence
En slagter af nyere dato var også på listen over madsteder. Her fik vi smagsprøver på kød og ost og kunne gå på opdagelse blandt de mange andre produkter der var til salg.
For alle stederne vi besøgte gjaldt det, at der var fokus på gode råvarer, bæredygtighed og økologi. Det samme gjaldt slagteren, der også havde et overraskende ungt personale.
I disken kunne man se at Montreal er fransk, hvor der lå diverse specialiteter du forbinder med Frankrig.
Kem Coba
Det sidste stop var en lille desert ved Kem Coba. Et vietnamesisk ismejeri der ikke er bange for at prøve nye smage af og på en varm sommerdag har en lang kø ned af gaden.
Tag på food tour i Montreal
Der er forskellige food tours i byen. Jeg benyttede Local Montreal Food Tours som også har andre ture rundt i byen.
Montreal har meget mere mad end det vi nåede på food touren. Vores guide udpegede en masse spændende steder undervejs, og der var også reference til det program om Montreal som Anthony Bourdain har lavet.
Anne og Anders i Canada, 2023
I 2023 rejste Anne og Anders (du ved, dem fra DR programmerne) på tværs af Canada fra vest til øst. Undervejs besøgte de danskere i Canada og oplevede landet lidt mere end den gennemsnitlige turist.
TV-programmerne blev sendt i august/september 2023 og kan ses her.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com