Lajitas Resort og Terlingua Ghost Town

Den billedeskønne rute ned gennem Texas til den mexikanske grænse. Stoppede i lækre Lajitas og Terlingua Ghostown.

17 april, 2019

Skønne Texas åbenbarer sig

Jeg var kørt langt for at komme ned til dette område – Big Bend Country. Jeg skulle kun bruge et par dage hernede, men det er nok til at lade mine batterier op. Jeg faldt pladask for Big Bend området da jeg første gang besøgte det i 2010. Siden da har jeg været forbi flere gange og haft mange gode oplevelser i området.

Jeg startede dagen i Marfa og havde en times kørsel ned til Presidio – den sidste amerikanske by inden grænsen til Mexico.

Turen er lækker. Starter ud i det flade landskab ved Marfa og bugter sig senere gennem en bølgende landskab inden du når byen Presidio.

Kort forinden er du kørt gennem en lille flække ved navn Shafter. Her troede jeg der var et interessant stop ved en gammel sølvvindere by, men du kan kun opleve den nedlagte by på afstand.

Lækker roadtrip strækning ved Rio Grande floden

Fra Presidio går der en rigtig lækker roadtrip rute til Lajitas. Den bugter sig igennem landskabet langs Rio Grande River og byder på nogle utrolige views og er en lækker køretur. Der var rigtig grønt på denne tur og flere steder blandede andre farver sig i form af blomster. Mere farverigt end jeg har oplevet i samme område på samme tid. En farverig oplevelse der kun gjorde turen bedre.

Fra en bakketop kunne jeg spotte nogle der var på kanotur på Rio Grande. En oplevelse jeg selv har taget med hjem fra området. De holdt pause på den mexikanske side. Ved ikke om de ikke havde set skiltet eller om outfittene har en special aftale med grænsevagterne i området.

Jeg har kørt turen til/fra Presidio flere gange, og bl.a prøvet kræfter med Closed Canyon. Jeg sprang over denne gang, men vil anbefale et stop hvis du kommer forbi.

Lajitas Resort

Jeg stoppede ind forbi Lajitas Resort. Her har jeg boet et par gange. Luksus pakket ind i en western kulisse kan lyde som en turistfælde, men jeg synes det fungere. Her vil jeg også anbefale du stopper ind forbi – også selvom du ikke skal overnatte her.

Hvis du vælger at bo i Lajitas, så er der en række gode oplevelser du kan få med her fra. Jeg har selv været på hesteryg i området, kørt ATV og prøvet kræfter med forskellige typer af skydning..

Terlingua Ghost Town

Mit sidste stop inden Big Bend National Park var Terlingua Ghost Town. Terlingua er en gammel mine by som stort set var død og borte. Enkelte holdt ved. Flere kom til og en håndfuld har holdt gang i byen i mange år. Langsomt er antallet af beboere og muligheder øget.

Centreret omkring byens kirkegård, spreder byen sig efterhånden langt. Men tag et ekstra kig, for det er ikke alt nybyggeri. Mange har slået sig semi-permanent ned med deres campingvogne og andre alternative beboelsesformer. Kirkegården er fra starten af 1900 tallet, men benyttes stadig den dag i dag. Men som med byen er begravelser og gravpladser lidt anderledes på disse kanter. Det ser du når du går rundt og ser på gravene på kirkegården.

Udvikling i området

Både Lajitas og Terlingua har udviklet sig siden mit forrige besøg i 2014. Godt at se, men håber ikke det går ud over det specielle jeg oplevede på mit første besøg for ti år siden. Jeg var faldet for området ved Big Bend længe før tv serien Badlands, Texas dukkede op på Netflix. En dokumentar om livet i området der fokuserer på et mord der skete i byen. Hvis du falder over den, så se den ikke for fortællingen om mordet, men for naturen. Du fornemmer virkelig landskabet i serien.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Marfa via Shafter ned til Presidio. Herfra gik ruten ad den superlækre roadtrip vaj lang Rio Grande floden til Lajitas Resort og Terlingua Ghostown:

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Santa Barbara, Malibu og Long Beach

Morgen i Santa Barbara, frokost i Malibu på Highway 1og aften i Long beach. Tre oplagte stop på din roadtrip på vestkysten og Highway 1 i særdeleshed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada