Gospel Brunch i New Orleans

New Orleans byder på en perfekt kombination af southern comfort food og live gospel. På House of Blues kan du fylde mave og sjæl.

29 dec, 2019

Southern food og live musik

Søndag morgen i The Big Easy burde nok blive brugt i kirken af mange, efter en aften i en by med mange fristelser. Jeg tilsniger mig, at min søndag formiddag foregik i kirken. Det var ganske vist på House of Blues, men det havde i det mindste noget spirituelt over sig.

Setuppet er simpelt. Du møder op kl 10 og finder din plads. Dernæst går du i buffeten og lader dig friste. I New Orleans er det southern soul food ad libitum. Grits & Shrimp, Biscuit & Gravy, Fried Chicken & Waffles, bread pudding, samt de mere klassiske continental muligheder, samt en omelet station. Hvis du går sulten fra denne gospel brunch er det din egen skyld. Der er tid til at gå et par gange inden underholdningen starter.

Praise the lord

Først var vores host på scenen og gav et par numre. Dernæst introducerede hun hovednavnet, som denne dag var en kvartet fra Mississippi (kan desværre ikke huske navnet). De gav den fuld gas fra første minut og blev kun vildere efterhånden som de kom igang. Selvom gospel sange har et religiøst budskab, behøver du ikke være troende for at nyde en oplevelse som denne. Der bliver ikke decideret prædiket fra scenen og selvom amerikanerne generelt er mere troende end danskere, så var der ikke så meget respons fra publikum på de, til tider, store følelsesmæssige erklæringer fra scenen.

Oplev selv en Gospel Brunch

Mangler du en oplevelse søndag formiddag i New Orleans, er 1.5 time til Gospel Brunch hos House of Blues et godt bud. Gospel Brunch er ikke en unik New Orleans oplevelse. Du kan opleve gospel mange steder rundt om i USA og kombinationen af gospel og brunch hos House of Blues kan du også opleve på deres lokationer i LA, Chicago, Cleveland, San Diego, Orlando m.fl.

Bestil på forhånd for at sikre dig en plads. Prisen var 55 dollars (i 2019) og er good value for money som en samlet mad & musik oplevelse.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Coca-Cola og hundekunster i Atlanta

World of Coca-Cola var min anden planlagte aktivitet inden jeg ville køre mod Nasville, men der var et arrangement som indeholdt længdespringende hunde i Centennial Olympic Park som fangede min interesse lidt, så det gik der lidt tid med.

Unclaimed Baggage Center

Lost Luggage Store (mistet bagage der sælges) er nok den genbrugsbutik i verden med fleste besøgende (1 million om året).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada