Laura Plantation i New Orleans

Et besøg på Laura Plantation ved New Orleans, kan give dig et stærkt indblik i den frygtelige historie USA har med brug af slaveri.

30 dec, 2019

Historiske oplevelser nær New Orleans

Har du base i New Orleans nogle dage, er der tid til oplevelser lidt væk fra French Quarter.
Her tænker jeg ikke på Garden District eller Bywater, men lidt længere uden for byen.

Vest for New Orleans, ved bredden af Mississippifloden, ligger flere plantager og historiske steder. Mest kendt er nok Oak Alley Plantation, som jeg besøgte i 2013 Jeg har også besøgt andre plantager rundt om i sydstaterne, bl.a. Boone Hall i South Carolina. Jeg har også overnattet på Greenwood Plantation i Louisiana.

Her kan du se beskrivelser fra alle mine plantagebesøg.

Er det dit første besøg i New Orleans og/eller dit første besøg på en plantage, så besøg Oak Alley Plantation. Jeg valgte endnu et plantage besøg fordi historien og forbindelsen til New Orleans interesserer mig. Og jo mere tid jeg har brugt i NOLA, jo mere lyst har jeg til at lære om byen.
Næst efter Oak Alley anbefales Laura Plantation, så den var mål for min lille tur ud af byen denne formiddag.

Tæt på floden, langt fra byen

Der er en lille times køretur ud til Laura Plantation fra New Orleans. Turen ud til Laura Plantation giver dig en fornemelse for afstanden ind til New Orleans. Noget der er vigtigt at forstå, når du hører historierne om livet på plantagen. Du kan ikke gå rundt på Laura Plantation på egen hånd, så din adgangsbillet inkluderer en guidet tur samt adgang til et lille museum.

Slavernes grusomme historie

Jeg startede i museet. En beretning om livet på plantagen fra helt tilbage og op til nyere tid. Plantager var landbrug der dyrkede forskelligt afhængig af hvor de lå i syden. I New Orleans var sukkerrør en stor afgrøde og grundstammen i indtægten til Laura Plantations. I museet hænger også detaljer om bagsiden af disse plantager. Arbejdskraften på plantager og i syden, var slaver. På museet kan du se lister over slaver til salg og hvad et menneske blev handlet for. Du kan se hvordan alder, køn og kundskaber havde indvirken på den pris man solgte mennesker for. En detaljer der også fortælles om på den guidede tour rundt på plantagen.

Franske familieforviklinger

Turen rundt på plantagen starter i hovedhusets kælder. Her starter beretningen om den historiske del af plantagen og ikke mindst de mange generationer der har boet og været en del af Laura Plantation.
Fortvivl ikke, hvis du ikke kan huske alle navnene. Der er mange og de er franske. Lyt i stedet efter de vilde historier om, hvordan man håndterede familiens sorte får eller personer der egentlig burde sidde i fængsel i hjemlandet – men som fik en ny chance i kolonierne.

Primitiv men stadig luksus

Hovedhuset gennemgåes også og der fortælles om dagligdagens sysler. Huset var luksus i forhold til slavernes liv, men stadig praktisk og enkelt. Den overdådige luksus og rigdom havde plantageejerne inde i sine boliger i New Orleans.

Slavernes usle kår

Efter hovedhuset går turen udenfor og der fortælles lidt om hvilke bygninger der mangler i dag og hvad der er tilbage. Bagerst på grunden står et par eksempler på de hytter slaverne boede i.

Besøg Laura Plantation

Du får mange informationer på en tur rundt på Laura Plantation og mange af dem er frygtelige. Specielt hvad angår slavernes forhold, overgreb og andre uhyrligheder. Du bør afsætte tid til et besøg på Laura Plantation eller lign. For at få en bedre forståelse for, hvordan tingene var i gamle dage. En tids opførsel som desværre stadig stikker sit grumme ansigt frem i nutidens New Orleans. Her kan du finde mere info om Laura Plantation.

Alligatorer og airboats i New Orleans

Har du tid til det, kan du også tage på airboat sejllads og se alligatorer tæt på. Airboats og alligatorer er ikke begrænset til Florida. Der er rig mulighed for at sejle airboat og se alligatorer andre steder. Louisiana og New Orleans er et af de steder. I det sumpede område ved Mississippiflodens udløb, er der flere steder du kan komme på airboat tour og se de vilde dyr tæt på. Her kan du se en airboat tour jeg var på i New Orleans.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra New Orleans og ud til Laura Plantation.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

1. januar i Key West, Florida

Tømmermændene 1. Januar var til at have med at gøre, så der blevt kørt i historisk cocnh train, spist pulled pork, set på præsident bolig og sluttet af med mere hangover food.

Amerikansk jul i Key West

Juleaften i USA er den 25. december og den blev oplevet i Key West. Meget er lukket denne dag, men i Key West er der altid liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada