Alkohol er en del af historien og kulturen i New Orleans. En rundtur på et destilleri er en perfekt måde at lære mere.
30 dec, 2019
Historisk alkohol i New Orleans
Alkohol og New Orleans hænger sammen. Ikke kun fordi der festes året rundt i byen, men også historisk. Afgrøderne fra sukkerplantagerne, som slaverne arbejdede på, bl.a. Laura Plantation, blev brugt til produktion af rom. For at se nærmere på alkoholen i New Orleans, havde jeg fundet to aktiviteter til netop det. Den første var et besøg på et lokalt destilleri.
På en lille gåtur fra French Quarter finder du Seven Three Distilling. Det ligger i et blandet område med industri og bygninger der har set bedre dage, lige op ad I-10. Lad dog ikke omgivelserne afskrække. Indenfor er der ro på og fokus er på kvalitet og en historisk forbindelse til hele New Orleans.
Seven Three Distilling kan besøges af flere årsager:
- Der er en bar, hvor stedets produktion kan smages
- Der er en gift shop hvor du kan købe rum, gin, vodka mm.
- Du kan komme på rundtur i destilleriet og få smagsprøver
Jeg var der for en rundtur. Den starter med flere forskellige smagninger, hvor stedets historie gennemgåes. Seven Three Distilling er fra 2016, så der er ikke et kæmpe bagkatalog af anekdoter i forhold til stedet selv. Seven Three Distilling bygger dog på hele New Orleans historie i den forstand, at Seven Three (73) refererer til de kvarterer (nabolag) som New Orleans består af.
Seven Three Distilling havde syv forskellige varianter (nabolag) i 2019: Black Pearl (rom), Gentilly (gin), Marigny (moonshine), St. Roch (vodka og cucumber), Bywater (bourbon), Irish Channel (whiskey).
Imens vores guide fortalte vidt og bredt om stedet, navnene på deres flasker og historier fra de forskellige kvarterer, skænkede han i en lind strøm. Rum, vodka, gin og whiskey blev delt ud, og varianter af flere af dem. Det var ren alkohol striaght up fra 40 til 50% styrke. Mængden var ikke nok til at blive plakatstiv af, men du kan godt blive lidt tipsy (og for meget til at du kan køre derfra).
Efter den store smagning og introduktion ude i shoppen, gik turen ind i produktionen og lageret. Her startede vi med endnu en smagning i en improviseret redneck setting hvor vi smagte på deres moonshine. 50% alkohol brygget på ris.
Besøg Seven Three Destilleri
Har du brug for at komme lidt væk fra varmen på dit besøg i New Orleans, så er Seven Three Distilling et fint afbræk – og en god start, hvis der alligevel skal lidt alkohol indenfor vesten denne dag. På en køligere dag, kan du komme indenfor og blive varmet op af smagsprøverne på den rene alkohol.
Her kan du finde mere info om åbningstider og priser. Jeg betalte 15 dollars for en tour i december 2019.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com