La Brea Tar Pits er et af verdens mest berømte fossile lokaliteter. Stedet er kendt for sine tjærepøle, som har bevaret tusindvis af fossiler.
10 sep, 2022
Naturlige tjærepøle i Los Angeles
La Brea Tar Pits er en række naturlige tjærepøle, hvor asfalt (en form for råolie) naturligt siver op fra jorden. Gennem tusindvis af år har disse pøle fanget og bevaret tusinder af forhistoriske dyr og planter.
De mest bemærkelsesværdige fund fra tjærepølene inkluderer fossiler af mammuter, sabeltigre, uldhårede næsehorn, og mange andre istidsdyr. Disse fossiler giver uvurderlige oplysninger om livet i området i løbet af den sidste istid.
La Brea Tar Pits & Museum
I forbindelse med La Brea Tar Pits ligger George C. Page Museum, hvor fund fra tjærepølene bliver bearbejdet og udstillet.
For at forstå hvad La Brea er for en størrelse, vil jeg anbefale et besøg på museet og bruge en times tid eller to. Museet er fokuseret på tjærepølene i området og det der er fundet i udgravninger i området. Der er fundet fossiler af nogle store dyr i området, men også tusindevis af samme art af mindre dyr.
Inde på museet kan du se videnskabsfolk rengøre fossiler, der stadig graves op lige uden for. Som en del af din entre kan du komme på guidede ture inde på museet der fortæller og forklarer om fossilerne og de forskellige arter i udstillingen.
Der er også guidede ture udenfor museet, hvor der fortælles om tjærepølene. Jeg var heldig at være der netop som en tur gik i gang, og vil klart anbefale at få den oplevelse med. Der er aktive udgravninger i området, som der fortælles om. Området skifter hele tiden lidt karakter, og det kan være en ny pøl er dukket op, eller er bevæget sig udenfor sin indhegning.
Den guidede tur giver et interessant indblik i, hvad det er for et specielt område der ligger midt i Los Angeles, med store veje og bygninger rundt om.
La Brea Tar Pits og Hancock Park
Omkring museet og tjærepølene ligger Hancock Park, hvor besøgende kan gå gratis rundt og se de mange pøle og fossile udgravninger på egen hånd. Har du ikke tid til museet, kan du stadig tage forbi og se det berømte motiv med en mammut der er fanget i tjærepølen. Mammutten er kunstig, men søen er stadig en aktiv tjærepøl. Du kan se det bobler og syder fra undergrunden når du står der.
Der ligger også nogle andre museer ved Hancock Park: Los Angeles County Museum of Art (LACMA), Academy Museum of Motion Pictures og Petersen Automotive Museum.
Kunstmuseet har nogle populære skulpturer udenfor, som er populære motiver. Petersen Automotive Museum har ikke kun en imponerende udstilling hvis du er bilinteresseret. Bygningen museet ligger i, er også helt unik og er en attraktion i sig selv.
Besøg La Brea Tar Pits
La Brea Tar Pits og George C. Page Museum tilbyder en unik blanding af naturhistorie, videnskab, og uddannelsesmæssige oplevelser. Et fascinerende besøg for alle aldre og interesser. Det er et vindue til en forsvunden verden og en skærende kontrast til det område det ligger i.
Her kan du finde mere info om åbningstider og priser.
Billige overnatninger i Los Angeles
Los Angeles har billige overnatninger der ikke nødvendigvis ligger langt uden for byen. Selvom Los Angeles er en stor by vælger mange at overnatte i et område og så køre pop tværs af byen til forskellige oplevelser. Det øger dit udvalg af hoteller og moteller og dermed din indflydelse på prisen på dine overnatninger. Her kan du finde eksempler på overnatninger i Los Angeles med eksempler på de forskellige områder samt priser.Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com