Hot Creek Geological Site og Hot Springs

Hot Springs ved Mammoth Lakes er en gratis mulighed for at dyppe tæerne i naturens kilder ude midt i ingenting. Tjek temp. før du hopper i.

18 sep, 2022

Rester fra vulkansk aktivitet

Hvis du bruger et par dage i Mammoth Lakes (https://www.renefrederiksen.dk/2024/07/23/mammoth-lakes/) området, er der flere stop langs Highway 395 der kan være med til at give dig nogle gode roadtrip oplevelser.

Devils Postpile og Crowley Lake Columns har begge rødder i vulkansk aktivitet og det rumsterer stadig i undergrunden. Et af de steder du kan se det er ved Hot Creek Geological Site og de hot springs der ligger spredt i området. Begge dele er gratis at besøge og hvis du har lyst, må du gerne bade i nogle af de forskellige hot springs.

En revne i landskabet skaber liv

Hot Creek Geological Site er et åbent område hvor det bobler og pibler frem fra undergrunden. Du kan opleve stedet via en kort sti og forklarende skilte.

Området står i skarp kontrast til omgivelserne året rundt, hvadenten du kommer sommer eller vinter. Det kan på ingen måde erstatte et besøg ved Yellowstone eller Lassen Volcanic, men damp, aflejringer og grøn bevoksning stikker ud i landskabet og er en unik oplevelse på disse kanter.

Du må ikke bade ved Hot Creek Geological Site. Det kunne du før hen, men efter for mange dødsfald pga varmt vand (14 på 5 år) lukkede de for den mulighed i 2006. Øget seismisk aktivitet gjorde området det for ustabilt til badning.

Tag en dukkert i hot springs

Der er flere hot springs i området som du kan dyppe tæerne i. De ligger anonymt og flere kræver både lidt kørsel samt en lille gåtur.

Stederne er små og populære så det er ikke sikkert du kan komme til. Ankommer du til et tomt hot spring, og vil prøve oplevelsen, så tjek vandets temperatur forsigtigt først. Der er ingen bademester så vandet kan være meget varmt og give forbrændinger hvis du hopper direkte i.

Der er heller ikke toiletter eller andre faciliteter så du skal selv sørge for hvad du har brug for.

Billederne er fra Hilltop Hot Springs, som du finder her.

Besøg Hot Spring området ved Mammoth Lakes

Området med hot springs ved HWY 395 nær Mammoth Lakes er åbent året rundt og koster ikke noget at besøge. Stederne er nemme at finde på kortet, men forbindelsen kan være sparsom i de øde områder, så download evt. området på Google Maps på forhånd. Her finder du Hot Creek Geological Site.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Lone Pine, filmby

Fra vores overnatning (og gensyn) i Bishop, var målet Death Valley. Inden vi drejede fra mod Death Valley gjorde vi stop i Lone Pine som er lokation for mere end 400 film.

The Big Texan og 2 kg steak

Den store bøf står højt på listen hos mange roadtrippere. The Big Texan i Amarillo serverer en af de største. Måske kan du endda spise den gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada