Første opladning af Tesla lejebil

Opladning af en Tesla lejebil på en roadtrip er super nemt. Når den første opladning er klaret, er resten ren rutine.

Første opladning af min Tesla Model Y

Min første opladning på denne roadtrip var med en oplader på 72 kW. Jeg ankom med 61% strøm på batteriet. Jeg ladte op til 90% på 26 minutter. Tiden blev brugt på at lære bilen lidt mere at kende. Vil klart anbefale at lære GPS’en i Tesla’en at kende. Udover rute, kan den vise hen forbi opladere, vise forventet batteri ved afslutning af tur mm. Når du søger efter ladere, kan du komme til at slå de knap så hurtige ladere fra i resultaterne, hvilket mindsker dine søge resultater, så sørg for de er slået til. Specielt når du kommer uden for byerne.

Ikke brug for app eller andet til ladning

Du skal ikke benytte app eller andet, når du oplader en Tesla lejebil ved Teslas egne ladestandere. Du behøver heller ikke fortælle bilen at du vil lade bilen op. Du skal blot parkere ved en lader og sætte stikket i bilen. Resten styrer den selv, og afregningen forgår via udlejningsselskabet.
Det er dog en fordel at lade bilen vide at du planlægger at lade den op. Det gør du nemt ved at navigere til en Tesla lader på bilens GPS. Når du gør det, så forberede bilen sig på at skulle lade op. Den forbereder batteriet, så det er bedre til at tage imod strøm og du bedre kan udnytte de høje ladehastigheder ved Teslas Superchargers.

Første lange stræk i Tesla’en

Fra laderen i East Palo Alto kørte jeg ind til byen Oakhurst. Her havde jeg booket et hotel nær en Tesla supercharger. Turen var på 185 miles (296 km) og var blandet kørsel, inkl. lidt bakker. Jeg havde 19% tilbage på batteriet da jeg nåede frem. Jeg passerede to Tesla Superchargers på vejen, men kunne fint vente med at lade til jeg nåede til Oakhurst.

19% kan måske synes lavt, og det hjælper ikke at indikatoren ligner den på en mobiltelefon. Men der er ingen grund til rækkeviddeangst. Jeg kunne fint være kørt 100 km mere, før der var risiko for at løbe tør.
Selvom du læser det her, så skal du nok opleve det på egen krop i en elbil, før du helt tror på det, men når du så først stoler på indikatoren, forsvinder den største bekymring for mange på en roadtrip i elbil.

Senere på turen havde jeg flere dage med endnu længere strækninger på samme opladning.

Tesla opladere og superchargers

Dette var min første af 29 opladninger på denne roadtrip. Planen for denne roadtrip var at nyde turen, men også teste min elbil, i dette tilfælde en Tesla Model Y, og få en masse erfaringer med opladning. Der er fire typer Tesla opladere og jeg ville stifte bekendtskab med dem alle. Derfor var det ikke så vigtigt at min første opladning kun foregik ved en 72 kW lader.

Tesla har forskellige typer opladere du kan benytte:

  • Destination Chargers (16 kW)
  • Tesla Chargers (72 kW)
  • Supercharger (150 kW)
  • Supercharger (250 kW)

Det er ikke alle elbiler der kan udnytte de hurtige ladere, men Tesla kan. Skal du lade fra 20% til 80% så kan det gå hurtigere med kW 250 end kW150, men ikke altid. Du bør derfor ikke planlægge din rute kun efter kW250, men benyt de mange ladestandere som Tesla har, og brug 5 minutter mere hvis det ikke er den hurtigste lader du stopper ved.

Her kan du læse mere om opladning af elbil på din roadtrip.

Spørgsmål og svar om første opladning af en lejet Tesla elbil i USA

Hvordan fungerer opladningsprocessen for en Tesla lejebil, og hvad er de praktiske skridt ved første opladning?
Opladningsprocessen for en Tesla lejebil er ret enkel. Ved første opladning tilslutter du blot bilen til en ladestander, og opladningen starter automatisk.

Er det nødvendigt at bruge en app eller anden form for registrering for at oplade Teslaen ved Teslas egne ladestandere?
Nej. Når du lejer en Tesla er det hele automatisk. Du tilslutter blot din lejebil til en Tesla lader. Afregningen sker ved end leje via biludlejningsselskabet.

Hvordan planlægger man bedst ruten for at sikre sig tilgængelighed af opladningsstationer?
Ruteplanlægning er afgørende for en vellykket roadtrip med en elbil. Tesla’s navigationssystem anbefaler automatisk opladningsstop baseret på din rute, hvilket gør det lettere at planlægge, hvor og hvornår du skal oplade.

Tilbage til artiklen om 6000 km roadtrip i en Tesla

Lej en Tesla til din roadtrip

Tesla og elbiler er mulige at leje på flere destinationer i USA. Tesla er det primære mærke, der udbydes af Hertz. Andre mærker introduceres løbende, bl.a. Polestar, som også dukker op i søgeresultaterne. Det er muligt at leje Tesla modellerne 3 og Y. Model 3 er en midsize personbil og Model Y er en SUV. Find detaljer og priseksempler via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada