Udlevering af Tesla lejebil

Afhentning af en Tesla Model Y hos Hertz i San Francisco er ikke meget anderledes end når du henter en almindelig benzinbil.

Udlevering af min Tesla hos Hertz i San Francisco

Jeg havde lejet en Tesla Model Y hos Hertz og hentede den i lufthavnen i San Francisco. Udleveringen foregik som med alle andre lejebiler. Jeg fik de samme tilbud om tillægsforsikringer mm.. Noget der kan være fristende at slå til, nu hvor det er en elbil og ikke en benzinbil. Jeg takkede dog pænt nej tak. Billeje via de link jeg anbefaler inkluderer de lovpligtige forsikringer, og nogle gange udvidede forsikringer til dækning af vinduer, tag og dæk. Jeg var tryg nok ved at sige nej tak. Det betød jeg selv skulle ordne tingene (eller betale ekstra) hvis jeg mistede nøglen, punkterede eller løb tør for strøm.

Da jeg havde lejet en bestemt model, Tesla Model Y, så fik jeg vist en nummereret bås, hvor bilen holdt. Som jeg altid gør, gik jeg en runde om bilen, tog billeder af alle skader og optog en video. Jeg tjekkede også både bagagerum, frunk og bagsæde om der lå adapter eller kabler. Det gjorde der ikke.
Når du lejer en tesla hos Hertz, så følger der ikke noget med. Kablet til opladning hænger på Teslas ladere (og de andre netværk) rundt om i landet. Det er ikke som i Danmark, hvor du selv skal have et kabel for at lade.

Jeg havde læst op på det i de emails jeg modtog frem mod afhentning, men spurgte til batteriniveau ved aflevering. Du skal aflevere bilen med min 80% når du aflevere. Kan du ikke overskue det, kan du betale dig fra det.

Første erfaring med en Tesla Model Y

En anden ting jeg havde lært fra info emails forud for afhentning, var hvordan det forgår med bilnøgler til en Tesla. Du kan ikke tilknytte en lejet Tesla til en Tesla app (heller ikke hvis du allerede har en Tesla og en bil i din app). I stedet skal du benytte en nøgle for at komme ind i bilen og gøre den klar til kørsel. Det er ikke en nøgle i normal forstand, men et plastikkort på størrelse med et kreditkort.
Den skal du bruge for at låse bilen op og placere mellem sæderne for at tænde bilen. Den kan gemmes væk i lommen så snart den er tændt.

Din første tur i en elbil?

Er leje af en elbil din første oplevelse i en elbil, skal du være lidt forsigtig når du starter fra hvor bilen holder. En elbil kan være lidt følsom på speederen og accelerere hurtigt. Jeg havde kørt lidt elbil før, så vidste det, og jeg havde sikret mig at Tesla’en var sat til Chill i brugerfladen.

Spørgsmål og svar om udlevering af Tesla elbil i USA

Hvilke specifikke forberedelser bør jeg foretage før en road trip med en lejet elbil i USA, i forhold til traditionelle benzinbiler?
Før du begynder din road trip, sørg for at planlægge din rute omkring opladningsstationer, og download relevante apps til at finde disse. Tjek bilens opladningskapacitet og rækkevidde for at undgå at løbe tør for strøm.

Hvordan fungerer processen med at oplade en elbil, som en Tesla, på tværs af forskellige stater i USA, og hvad er omkostningerne forbundet med dette?
Opladningsprocessen varierer afhængigt af stationstypen. Superchargers lader hurtigt, mens destination chargers er langsommere men gode hvis du overnatter. Omkostningerne varierer, men kørsel på strøm er billigere end benzin. Prisen på strøm afhænger af sted og tid på døgnet.

Hvad er mulighederne for forsikring ved leje af en elbil, og hvilken yderligere dækning, hvis nogen, anbefales til en sådan road trip?
Vælg en forsikring, der dækker alle potentielle skader og tyveri. Overvej også vejhjælp, især for elbilsspecifikke situationer som at løbe tør for strøm. Nogle udlejningsfirmaer tilbyder pakker, der dækker disse behov.

Tilbage til artiklen om 6000 km roadtrip i en Tesla

Her kan du læse mere om udlevering af lejebiler generelt.

Her kan du læse mere om afhentning af lejebiler i San Francisco specifikt.

Lej en Tesla til din roadtrip

Tesla og elbiler er mulige at leje på flere destinationer i USA. Tesla er det primære mærke, der udbydes af Hertz. Andre mærker introduceres løbende, bl.a. Polestar, som også dukker op i søgeresultaterne. Det er muligt at leje Tesla modellerne 3 og Y. Model 3 er en midsize personbil og Model Y er en SUV. Find detaljer og priseksempler via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada