Badwater, Devils golf course og Artist Drive

Efter en lille time i skyggen lagde vi taget ned og kørte ud til Badwater basin.

Badwater Basin

Udover Death Valley som destination i sig selv, så er Badwater Basin nok det mest besøgte sted i Death Valley.
Badwater basin er en stor udtørret sø (afhængig af årstiden), som efterlader en saltskorpe når den er udtørret. Det specielle er, at den ligger 86 meter under havets overflade. Det meste af området ved Furnace Creek ligger unde havets overflade og der er ofte skilte med elevation.

Vi gik et pænt stykke ud i det flade ingenting. Ikke så meget at se men mere følelsen af at være hvor vi var og stå (næsten) alene langt væk fra alting.

Klik på billedet for fuld størrelse.
Klik på billedet for fuld størrelse.

Drik vand i Death Valley

Når du bevæger dig væk fra din bil i Death Valley, også kortere ture, så husk vand. Vi havde lidt vind denne dag, så den tørre varme kombineret med vinden gør, at man ikke mærker man sveder, men der fordamper altså en del, så husk at drikke vand. Vi havde fyldt bilen godt op med vand i Bishop om morgenen og kørte altid med vores køletaske og alle vand i bilen.

Devils Golf Course

Det var samme vej ud og hjem til Badwater og på vej tilbage havde vi to stop. Eller retter et stop og en afstikker.

Vores stop var ved Devils Golf Course.

Efter en lille tur ud af en udemærket grusvej blev vi mødt af et besynderligt landskab, som altså ikke er en golfbane (der en golfbane i Furnace Creek, men det er ikke denne).

Det er ikke et stop som alle gør, så vi havde det næsten for os selv. Det er et meget besynderligt landskab som vi ikke kunne komme nærmere end vejkanten.

Klik på billedet for fuld størrelse.

Inden vi kørte via Artist Drive tilbage til Furnace Creek for natten, tog vi en tur tilbage i tiden og knappede en Throwback Pepsi Cola op (lavet med rigtig sukker). Sjovt at Pepsi brugte mange penge for få år siden på at få lavet nyt logo og profil, for samtidigt at sælge disse.

Artist drive

Afstikkeren var via Artist Drive, som er en ensrettet vej som snor sig op mellem nogle klipper og kommer forbi nogle forskelligfarvede områder.

Turen foregår på nydelig asfalt og bugter sig skønt gennem landskabet og har en del varieret landskab (som det nu kan blive i en ørken).
Der er specielt to Dip som bølger derudaf og til tider føles det lidt som at sidde i en forlystelsespark for biler med kild i maven.

Vi havde kørt en hel dag i relativ ensformige farver (eller mangel på samme) gennem Death Valley, så da der dukkede lidt farver op, parkeredes vi og udforskede landskabet. Der er en masse små kløfter man kan fare vild i, så hold øje med hvor du går.

Hemmelige biler

Lidt for bilnørderne. I Death Valley mødte vi to prototype biler (dem der er malet sjovt for at man ikke kan se hvad det er for en model mm.). Vi fik ikke nogen billeder, men tænkte det jo var naturligt at varmeteste biler i Death Valley og ved flere firmaer har gjort det.
Ved vores motel holder lige nu to overdækkede biler, hvor man lige kan ane zebrastriberne i bunden. Da vi kørte forbi dem gættede vi på hvad det kune være. Nu er der ikke nogen tvivl. De to følgebiler (som de absolut intet har gjort for at skjule) er to Chevy Volt. De er proppet med udstyr, ekstra hjul mm. har cb-radio antenner på taget og fabriksnummerplader på. Bagenden under presseningen på de skjulte biler minder meget om Chevy Volt, så mon ikke det er den næste version de er ude og teste?

Corkscrew Saloon

Vi nød det sidste dagslys på terassen ved Furnace Creek Ranch inden vi gik op på Corkscrew Saloon for at få lidt dinner. Der er flere restauranter at vælge imellem, men vi havde ikke lyst til det helt store, men gerne en ld øl og lidt stemning, så valget faldt på Corkscrew inden vi sagde godnat.



klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_27_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Bilkørsel i Death Valley

Death Valley har nogle myter omkring bilkørsel. Her kan du se mere info om kørsel i Death Valley.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Las Vegas til Venice Beach, LA

Las Vegas blev skiftet ud med Venice Beach. Efter fire dage i LV var kroppen brugt og Venice Beach var et perfekt stop inden turen hjem.

Caddo Lake og byen Uncertain

Caddo Lake er verdens største cypress lake forest. En sejltur på søen er en imponerende oplevelse, både vinter og sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada