På trods af venten til bil-sikkerhedstjek på Hoover Dam var det skøn start på 2013, med en tur via Hoover Dam ned til Kingman.
1. januar, 2013
Små tømmermænd i Las Vegas
Nytårsaften havde ikke været et druk-orgie, så efter en god nats søvn (og stadig lidt jet-lag) var jeg frisk og besluttede mig at lægge Las Vegas bag mig i nogle dage.
Ud af Las Vegas
Jeg havde taget ski-tøj med til USA, så jeg valgte at køre ud mod Grand Canyon og Arizona Snowbowl (ved Flagstaff).
Der skulle jeg ikke nå ud den første dag (eller anden) så tog den med ro ned mod Kingman, AZ.
Fra The Strip i Las Vegas kørte jeg afslappet ud af byen. Pga. en indstilling på GPS´en fra min sidste tur om ikke at køre motorvej, røg jeg af hoved- og landeveje ud mod Hoover Dam. Slet ikke dårligt en 1. Januar med begrænset trafik.
Lake Mead ved et hændeligt uheld
Det var dog en lille omvej der bragte mig ud til Lake Mead og pludselig holdt jeg ved indgangen til parken og skulle betale. Havde heldigvis mit årskort til nationalparker, så ingen problem.
Det var en skøn dag med godt vejr, så gjorde et par stop på vejen mod Hoover Dam (var der sidst i 2011, læs mere om mit besøg ved Lake Mead).
Hoover Dam
Jeg havde været på den store rundtur for kort tid siden, så ville ikke bruge tid på det, men lige stoppe ind forbi og nyde det spetakulære syn oppe fra broen og køre over den videre mod Kingman. Læs mere om mit besøg ved Hoover Dam.
Sikkerhedstjek ved Hoover Dam
Det var der mange andre der også ville denne dag, så jeg holdt i kø til sikkerhedstjek i 10 minutter. Efter en høflig hilsen og kig ind i min bil måtte jeg køre videre mod Hoover Dam.
Hoover Dam bypass
Jeg stoppede ved broen og gik for at nyde udsigten i den kølige blæst (men skyfri himmel). Hoover Dam er ikke den største dæmning i USA, men med muligheden for at stå på Hoover Dam bypass, er det, det meste spetakulære kig til en dæmning i USA. Modsat er det nede fra dæmningen imponerende at kigge op mod det utrolige bygningsværk, som Hoover Dam bypass er.
Hoover Dam tæt på
Der var mange mennesker, så jeg sneglede med videre ned mod dæmningen og over den. Planen var at køre over den og videre (som var den eneste vej i gamle dage) men den mulighed er der ikke mere. De har lukket den så du kun kan komme ind og ud det samme sted så jeg måtte vende på den anden side og køre samme vej tilbage.
Jeg gjorde dog lige stop først og fik lidt flere skud af dæmningen.
Mod kingman gennem ørkenen
Fra Hoover Dam ned til Kingman går det stort set lige ud. Området er ørken med en smule bjerge og med så kort afstand til Las Vegas er det en oplagt oase hvis du vil lidt væk. Der er nogle enkelte stop som er værd at tage med (bl.a. et hvor du kan se Colorado River lidt fra oven). Jeg droppede dog disse og kørte igennem mod Kingman.
Det nåede at blive mørkt og koldt inden jag nåede frem til byen. Temperaturen var også faldet til under nul.
Jeg fandt en Days Inn i udkanten af byen på Rutoe 66, hvor jeg ville fortsætte mod Grand Canyon den næste dag.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
One Comment
Tak for et godt site. Lige hjemvendt efter 25 dage på roadtour ind/ud af SFO.Fløj med SAS AAR/CPH/SFO
vv. Dkk 10350,- for to på GO. Lejede bil gennem AutoEurope/Alamo, fin service/pris. Rigtig god ide med et t.mobile abbnm. rækker fint. Vi er pens. og meldte os ind i AARP (14USDxnæse) og fik på denne måde rabatter på overnatninger mv. AARP driver motel/hotel og rejsebooking sammen med expedia.
Min reserve Samsung S3 agerede gratis NAVI på hele turen ca. 6000 km. i fin stil. Tak til Google????????????. Dog havde jeg købt en opdatering med speed control/ vognbanevisning mm. – men billigt ca. 25USD.
Glæder mig til at læse mere nyt fra US (Næste tur rumsterer allerede lidt i baghovedet)
Venlig hilsen
Jens Rasmussen