Gadefest i Forsyth, GA og Walmart

En kort køretur og en nat på Days Inn, nåede at inkludere en gadefest og live musik. En perfekt start på en roadtrip i de varme sydstater.

7. sep, 2013

Mod Forsyth og Walmart

Vi havde en lille time ned til byen Forsyth og vores forudbestiltes Days Inn. Det var Interstate hele vejen, men væk fra Atlanta, så der kom hurtig ro på og vi blev fortrolige med bilen og nogle af dens mange knapper (jep, det er en berøringsfølsom farveskærm øverst).

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-11

Gadefest i Forsyth, GA

Planen var at provianterer i en Walmart inden jetlag for alvor satte ind. Mens vi pakkede bilen ud ved Days Inn, snakkede vi med en anden gæst som var ved at fylde is i sin køletaske.

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-5

Han fortalte der var gadefest i Forsyth. Jetlag eller ej, det kunne vi ikke sige nej til, så vi kørte op på byens torv, fandt en parkeringsplads og gik lidt rundt i den meget lille ‘downtown’.
Der var live musik lige straks og folk indfandt sig på medbragte campingstole og nød kolde drikkevarer fra egne køletasker.

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-6

Borgmester med swagger

Inden musikken gik i gang, bød byens borgmester velkommen. Causal klædt, med en smule swagger og fedora, bød han velkommen og sagde det var BYO (bring your own) og i dag gik de ikke op i, hvad man drak (med reference til, at man ikke må drikke alkohol på gaden (de fleste steder) i USA. Politiet stod også blot og holdt rytmen i baggrunden, mens folk nød medbragt mad og kolde øl.

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-7

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-8

Proviantering i Walmart

Efter et par numre af The 911 Band, bankede jetlag’en på og vi kørte tilbage mod motellet og gjorde stop ved Walmart for at provianterer til et liv på farten de næste tre uger. Der blev fyldt på med vand, sodavand, øl, brød/pålæg og lidt snacks. Og selvfølgelig en køletaske, samt turens første pose is.

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-10

Lukkede med en lokal øl på Days Inn

Vi havde fundet en lokal øl i Walmart, som vi lukkede dagen med, mens der blev lagt planer for de kommende dage, fundet adresser og klikket igennem de alt for mange kanaler på tv’et.

atlanta_forsyth_roadtrip_usa_2013-12

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Hemmingways hus i Key West

Hemmingway sætte kraftige spor i Key West, på trods af et kort ophold. Hemmingways hus er et besøg værd. Også hvis du ikke kender hans bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada