En guidet tur i Oregon Caves med flagermus og edderkopper, et hotel med indendørs å og frokost fra bagsmækken af vores bil.
17. sep, 2012
Oplevelser i nærområdet
Vores to overnatninger i Treehouse Treesort var valgt for at kunne slappe lidt af ovenpå et travlt program. Vi havde derfor valgt en oplevelse som lå tæt på og ikke optog så megen af dagen.
Med under en times kørsel til Oregon Caves passede den oplevelse perfekt ind i programmet.
Oregon Caves National Monument
Oregon Caves ligger lidt oppe på et bjerg, så efter en snørklet vej op, kom vi til besøgscenteret. Her købte vi adgang til den næste tur på programmet.
Vi blev også spurgt om vi tidligere havde været i caves i det østlige USA med vore sko. Det havde vi, og måtte derfor vaske vores skosåler. Det skyldes en farlig spore sygdom, som spreder sig blandt flagermus i USA.
Guidet tur i grotten
Vores guide forklarede kort om grotten og viste os sværhedsgraden. Der ville være en del trapper og vi ville komme ud længere oppe på bjerget.
Oregon Caves er ikke kæmpe, men de har alt det de fleste søger så som formationer, vand og dyreliv.
Små flagermus og tusindvis af edderkopper
Der lever flagermus i Oregon Caves, men de er ikke særlig store. Faktisk ikke større end spidsen af din tommeltot. Det gjorde dem svære at fotograferer i mørket.
Der lever de sædvanlige små dyr dernede men der er en speciel gæst, nemlig Daddy Long Legs. I sommerhalvåret ser du ikke så mange derinde, men i de kolde måneder kommer de og bor i store kolonier på væggene. Der kan sidde tusindvis af dem og de bevæger sig op og ned hvis du skræmmer dm, så du kan komme ind i grotten og se væggene bevæge som var det tæpper vævet af edderkopper.
Daddy Long Legs rygter
Der er en masse rygter om Daddy Long Legs, bl.a. den, at det er verdens giftigste edderkop, men dens tænder er for korte til at bide. Ingen af delene er rigtig.
Grottens historie
Du får en masse historier når du bliver guidet rundt i Oregon Caves. Stedet blev fundet af pelsjægere tilbage i 1800 tallet og har været igennem nogenlunde samme omgang som alle de andre, hvor det bliver til en attraktion, bliver misbrugt/ødelagt lidt og så endelig overtaget af staten som så har drevet den lige siden.
Her kan du se mere om Oregon Caves på den officielle hjemmeside.
Videre op på bjerget
Efter 1.5 time i grotten kommer du atter ud i dagslys. Du kommer ud et stykke oppe på bjerget og kan så vælge at gå tilbage til besøgscenteret direkte, eller tage en lille omvej længere op på bjerget.
Vi valgte den sidste mulighed og begav os på vej. Det går lidt op ad, men er det hele værd. Fra toppen er der en fantastisk udsigt og turen op/ned er det hele værd.
Flere indgange til grotten
Når du kommer lidt ned af igen, ser du flere steder hvor der er indgange ind i bjerget. Mange af dem rækker ikke særlig langt ind. De der gør, er forsvarligt lukket af, så der ikke forvilder sig store dyr derind og så nysgerrige turister ikke kommer utilsigtet til skade.
Bjælke chateau
Nede igen kiggede vi nærmere på en anden attraktion: The Chateau at Oregon Caves Chat. Et hotel, restaurant og giftshop som passer ind i området som hånd i handske og bidrager med idyllen. Stedet har en ekstra lille feature, som får de fleste besøgende indenfor, nemlig det at der løber en å tværs gennem bygningen, som du krydser for at komme ind i restauranten.
Her kan du se mere om The Oregon Caves Chateau på stedets egen hjemmeside.
Frokost i bilen og nummerplade med bling
Vi sprang et restaurant besøg over og spiste i stedet vores medbragte frokost fra bagsmækken af vores bil.
Den blev nydt mens vi studerede de andre biler på pladsen og så bl.a. en alternativ måde at låse sin dør på og hvordan man tilføre sin nummerplade lidt bling-bling.
Godt udvalg af øl
På vej tilbage til Treehouse Treesort, gjjorde vi stop i et lokal supermarked og købte ind til om aftenen, bl.a. øl, og blev atter imponeret over det dejlig store udvalg i øl du finder de fleste steder i USA. Her havde de også set lyset i forhold til mer-salg, og havde hængt ping-pong bolde op. Godt tænkt.
Grotter besøgt på andre roadtrips
Carlsbad caverns, New Mexico
Grand Canyon Caverns på Route 66
Meramec Caverns på Route 66
Longhorn Cavern, Texas
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com