Woodsongs Old Time Radio Hour

Guitarekvilibristen Tommy Emmanuel var gæst i Woodsongs i Lexington, Kentucky. En super radiokoncert som gav en rigtig small town America følelse.

16. sep, 2013

Woodsongs

Kun nogle få dage efter vores musikalske oplevelser ved Grand Ole Opry, var det tid til endnu en. Denne gang i lidt mindre målestok og nok ukendt for de fleste danskere: Woodsongs Old Time Radio hour.

Det er en times radioshow som sendes til mere end 500 radiostationer rundt om i verden.

Udover det er et radioprogram som Grand Ole Opry, så ophører lighederne.

Old Time Radio Hour historie

Woodsongs er startet i 1998, det er en non-profit organisation og alt arbejdet omkring showet er frivilligt. Der er plads til 540 gæster i salen og billetprisen er 10 $ for voksne. Så en lidt anden model end Grand Ole Opry, men en super oplevelse alligevel.

En anderledes koncertoplevelse

Modsat Grand Ole Opry, er der i Woodsongs kun en kunstner featured i showet og modsat en live radiokoncert, så er det mere et talkshow om og med bandet, dets historie mm. krydret med numre fra bandet.

Vi boede på Gratz Park Inn tæt på Lyric Theatre, hvor Woodsongs holder til, og gik den korte vej gennem Lexington om til koncertstedet.

Området er i forandring og en gammel benzin station er nu en diner og et gammelt faldefærdigt hus var ved at blive istandsat.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-1

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-2

Og så er der bare noget med de der amerikanske brandbiler.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-3

Intro og Woodsongs show

Showet starter med en introduktion af programmets skaber og vært, Michael Johnathon, som efter en kort indledning til aftenens show, selv giver et nummer.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-5

Det hele foregår i et uformalt og afslappet miljø på scenne, men er professionelt og gennemført.

Tommy Emmanuel i Woodsongs

Dernæst introduceres aftenens gæst. Denne dag var det Tommy Emmanuel. Jeg kendte ham ikke på forhånd. Havde godt googlet ham inden showet og set hvad han kunne med en guitar – og wow.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-6

Woodsongs har et motto som går: “You don’t have to be famous to be on WoodSongs, you just have to be very good.”
Og det skal jeg love for at Tommy Emmanuel er.

Den næste times tid gik med Tommy der spillede lidt, Michael der stillede spørgsmål til opvækst, musikalsk baggrund mm. og indimellem spillede Tommy lidt – enten et tilfældigt nummer eller noget med forbindelse til det der blev snakket om.

Det var ikke første gang Tommy var med i Woodsongs, så de kom omkring nogle af de ting de ikke havde nået ved tidligere besøg. Det betød bl.a. der blev snakket teknik mht. guitarspil. Lidt nørdet, men når Tommy samtidig kunne vise hvad det gik ud på, var det en fornøjelse at opleve.

Tommys idol spillede med

Tommy Emmanuel startede sin musikalske karrierer som barn og Chet Atkins var hans store idol. Tommy Emmanuel har sidenhen haft æren af at spille med Chet.
På samme måde som Tommy så op til Chet, så ser andre børn op til Tommy, og denne dag havde de fundet en 13 årig dreng, Parker Hastings, som de havde på scenen mod slutningen til at spille sammen med Tommy.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-7

Hør og se selv Woodsongs showet

Det er svært at gengive en koncertoplevelse – og endnu mere en så anderledes en som denne, derfor er det heldigt at du kan høre det show vi var inde og se. Hele showet findes som podcast over på Woodsongs (show 731) sammen med et arkiv af mange andre shows.

Det show vi var inde og se har også fundet vej til YouTube og kan ses her i sin fulde længde:

Billetter til Woodsongs

Jeg troede jeg havde fået booket en billet til showet via turistbureauet i Lexington, men nej. Heldigvis var der billetter tilovers ved indgangen, men det anbefales at bestille på forhånd. Kan gøres på telefon og du finder nummeret på Woodsongs hjemmeside.

Super Woodsongs oplevelse

Woodsongs er en af de small town America oplevelser som hænger ved. En perle midt inde i Kentucky, som de færreste turister kender til.

Vi havde en super oplevelse og kan kun anbefale at kigge forbi, hvis du er på de kanter. Lyric Theatre så ikke ud af meget da vi ankom, men lys og skilte tager sig ikonisk ud om aftenen.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-8

Vi sluttede aftenen af på Lexington Beerworks med nogle lokalt bryggede pumpkin beers.

woodsongs_lexington_roadtrip_2013-9

Andre roadtrip oplevelser:

Craft Breweries i Asheville

Craft Breweries, Brew Pubs eller bryggerier. Asheville har en masse med hver deres personlighed. Arkitektonisk udforskning og gode øl i Asheville.

Nashville by night

Lower Broadway og 2nd Ave. i Nashville har alt det der skal til for en god aften i byen. Og det er lige meget hvilken dag du vælger, så vil du kunne finde en fest (ihvertfald i sæsonen som nu).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada