Shenandoah National Park og Skyline Drive

Vores overnatning i Shenandoah National Park bød på utrolige views fra loungen, god underholdning i baren og et natligt eventyr med en mus.

18. sep. 2013

Skyline Drive i Shenandoah

Med indgangen til Shenandoah National Park begyndte også turen ned af Skyline Drive og efterfølgende Blue Ridge Parkway.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-1

Skyline Drive begynder lidt længere nordpå (Fort Royal) end hvor vi kørte på (Luray). Skyline Drive er Blue Ridge Parkways mindre kendte fætter. Den er 169 km lang (Blue Ridge er 754 km) men er ellers meget lig med Blue Ridge Parkway og er en perfekt start hvis du kommer nord fra og skal på Blue Ridge Parkway.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-2

Scenic views i Shenandoah

Turen i Shenandoah var ikke mange minutter gammel før den første af mange scenic views bød sig.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-3

Selv med skyer i området stod det klart hvilke omgivelser der ventede de næste par dage, når turen gik gennem Shenandoah National park, ned ad Skyline Drive og videre ind på Blue Ridge Parkway ned til Asheville.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-4

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-5

Overnatning i Shenandoah National Park

For at få mest ud af Shenandoah tog vi en overnatning i parken ved Big Meadows Lodge. Det er en af tre mulige overnatningsmuligheder i parken. og foregår i nogle hyggelige hytter rundt om en større hovedbygning.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-6

I hovedbygningen er der et spetakulært loungeområde med store panoramavinduer og udsigt mod vest.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-8

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-9
Udenfor en stor terrasse som er oplagt at nyde solnedgangen fra – eller nærstuderer det lokale dyreliv.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-10

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-12

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-11

Shenandoah er ikke en stor nationalpark og ligger ikke for sig selv langt ude på landet. Når du står på terrassen kan du se lysene fra Stanley, VA og der er kun to timers kørsel til downton Washington DC.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-13

Efterhånden som du kører sydpå ad Skyline Drive og Blue Ridge Parkway bliver der dog længere til de større byer, men aldrig rigtig langt til civilisationen.

Underholdning i baren

Hovedbygningen har stor restaurant samt en lille bar i kælderen. Der var ikke proppet denne onsdag i september, men alligevel gæster nok til, at en lokal musiker indfandt sig med sin guitar og underholdt med kendte sange, vittigheder og viser af en mere lummer karakter. Alletiders at sidde i baren med en kold øl og komme ned i gear ovenpå en dag der havde budt på oplevelser 267 meter over New River Gorge.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-14

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-15

Vækket af en mus

Midt om natten blev vi vækket af en kradselyd.

På grænsen mellem at være vågen og komme i tanke om hvor man egentlig er, løb der tanker om bjørne gennem hovedet på en. Shenandoah er hjemsted for an masse bjørne og alle historier om bjørne der bryder biler og hytter op fordi de kan lugte mad, løb gennem hovedet.

Det viste sig hurtigt det ikke var en bjørn, men en mus. Men den var ikke udenfor, men inde på værelset.

shenandoah_national_park_roadtrip_2013-7

Ud af øjenkrogen så man noget bevæge sig, og væk var den. Vi håbede først at vi havde skræmt den, og gik tilbage i seng, men nej. To minutter senere var den tilbage og kradsede videre i vores bagage og køletaske.

Nu gik kampen ind for at finde den og få den ud.

Det tog lidt tid at finde ud af hvor den kom ind i huset og hvor den gemte sig. Viste sig den havde fundet sig til rette i et tomrum bag på et skrivebord i rummet. Dens vej ind og ud af huset gik under døren til værelset ved siden af. Der var 5 centimeter luft under dørene, så da det lykkedes os at få den jaget ind ved siden af (der boede ikke nogen denne nat) klemte vi håndklæder i revnen under døren. Det samme gjorde vi til døren ind til klædeskabet.

Det løste problemet. Musen var væk og vi kunne sove.
Næste morgen kiggede jeg nærmere på tomrummet i skrivebordet og så at musen havde indrettet sig med madrester mm. og havde endda fundet et høreapparat som lå derinde. Forestil dig at være gået i seng på værelset, lagt dit høreapparat på natbordet og vågne næste dag og så er det væk.

Da vi tjekkede ud gjorde vi receptionen opmærksom på musen. Ikke at der er noget i vejen for, at en mus finder vej ind på værelset. Det er immervæk ude midt i en skov i en træhytte. Men at rengøringen nok skulle gøre lidt ekstra bag skrivebordet.

Info om Shenandoah National Park

Her finder du mere information om Shenandoah National Park.
Her finder du information om overnatningsmuligheder i parken samt aktiviteter som rideture, vinsmagning og vandreture mm.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Andre roadtrip oplevelser:

New Orleans – indtryk og gumbo

Forgæves tjek ind på motel, New Orleans Superdome, French Quarter og gumbo med to søstre. Der var masser af kørsel denne dag men også en masse indtryk og oplevelser.

Hemmingways hus i Key West

Hemmingway sætte kraftige spor i Key West, på trods af et kort ophold. Hemmingways hus er et besøg værd. Også hvis du ikke kender hans bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada