Billig billeje i Miami

Billeje i Miami indbyder til at udleve bildrømmen indenfor både cabriolet og sportsvogn.

Miami er populær til roadtrips året rundt

Miami har gode flyforbindelser og vejret er værd at rejse efter året rundt.
Hvad enten du kun skal besøge Miami eller vil rundt i Florida, ex. ned til Key West, så skal du bruge en bil.

Jeg har lejet bil i Miami fem gange – 2006, 2011 (to forskellige lejebiler), 2015 og 2018 – og benyttede de biludlejningssider jeg anbefaler:

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Priser på billeje 2024

Her kan du se hvad det koster at leje en mid-size SUV (ex. Toyota RAV4, Jeep Cherokee, Ford Escape). Prisen er for 3 ugers leje i juli 2024. Prisen er tjekket hver måned og viser udviklingen hvis du lejede bilen i januar til en roadtrip i juli – eller lejede i februar til en roadtrip i juli osv.
Der er to sammenligninger i digrammet, hvor leje i LAX og Miami er sammenholdt med prisen hos en populær dansk rejseside, som ofte nævnes som billig at leje bil hos. De sider jeg anbefaler at benytte er som regel billigere, som det også fremgår af priserne her.

Billeje i Miami lufthavn

Billeje i Miami lufthavn ligger samlet i et Car Rental Center tæt ved lufthavnen.
Når du ankommer og evt. har været gennem immigration skal du følge skiltene til Ground Transportation / Rental Cars.

De vil føre dig op til et lufthavnstog, som kører fra Miami lufthavn og ud til billeje centeret.

Det er en kort tur og toget er gratis at benytte.

Billejecenteret i Miami lufthavn

I Miami lufthavn er alle biludlejningsselskaberne samlet et sted i samme bygning.

Når du kommer derud med lufthavnstoget, skal du blot finde det selskab der står på din billeje voucher. Udleveringen af din lejebil foregår som beskrevet i denne artikel om Udlevering af din lejebil.

Lej cabriolet eller sportsvogn i Miami

Miami er oplagt destination at leje en lækker bil i. Vejret er godt, så en cabriolet er super at cruise rundt i, både på Ocean Drive i SOBE (South Beach) eller på turen ned til Key West.

Du kan også leje sportsvogne eller luksus biler. Jeg har selv lejet cabriolet tre gange i Miami.

Min først billeje i Miami i 2006, var en Ford Mustang Shelby GT-H. En Limited Edition Ford Mustang fra Shelby som var en fejring af en lignende model 60 år tidligere.

Selv i et område hvor der ikke er langt mellem Porcher og Corvetter, fik min Shelby en masse thumbs up.

Når du lejer en cabriolet i USA, så er det en Ford Mustang eller en Chevrolet Camaro du får udleveret (se her om du kan vælge bil ved udlevering).
I 2011 betalte jeg lidt mere og lejede en Camaro SS Cabriolet sportsvogn. Jeg havde den nogle dage ned til Everglades National Park og i Miami South Beach.
Bilen har samme størrelse som den Camaro cabriolet du kan leje på almindelig vis. Her kan du se mere om min oplevelse med Camaro SS.
På samme tur byttede jeg min Camaro ud med en anden cabriolet på turen ned til Key West. Min bil skulle være parkeret i nogle dage, hvorfor den dyrere Camaro blev skiftet ud. Den anden bil var en Chrysler 200 cabriolet. Den model laves ikke mere og er ikke i biludlejningsselskabernes sortiment.

I 2015 lejede jeg også to cabrioleter. Første en Ford Mustang fra Miami til Ft. Lauderdale. Efter et krydstogt lejede jeg en Chevrolet Camaro cabriolet fra Ft- Lauderdale til Miami.

I 2018 lejede jeg en mid size SUV fra Miami til en tur ned til Key West og det sydlige Florida.

Kom videre fra Miami lufthavns billeje

Der er kun begrænset offentlige transportmuligheder i Miami, så en bil er nødvendig for at komme nemt rundt i byen.

Miami lufthavn ligger ca. midt mellem downtown Miami, South Beach og begyndelsen på Everglades.
Det er derfor et godt udgangspunkt for at starte en roadtrip rundt i staten Florida, eller cruise ned til Ocean Drive og starte med et par dage ved stranden.

Betalingsveje – Toll Roads – i Miami

Florida har mange betalingsveje og de fleste er fuld automatiske, hvilket betyder du ikke kan benytte kontanter.
Afregning for brug sker automatisk via SunPass.

Når du henter lejebil i Miami lufthavn, vil du blive tilbudt at leje et SunPass. Det er en lille bro-bizzs lignende dims, som sidder i forruden på bilen.

Der er to afregnings metoder mht. leje. Af SunPass:
1) Du betaler et lille gebyr for leje af SunPass pr. dag + det forbrug du har på betalingsvejene.
2) Du betaler et Flat Fee pr. dag, som dækker både leje og forbrug.

Hvis du vælger ikke at leje et SunPass, og kører på betalingsvejene alligevel, så vil der tilkomme et admin gebyr på 15-25* dollars pr. gang.

Det er også muligt at købe sit eget SunPass og ordne betaling via en App.
Det foregår ikke hos biludlejningsselskaberne, men er noget du skal finde i et lokalt supermarked.

Populære drug stores som CVS eller Walgreens og supermarkedskæden Publix, har SunPass til salg. Det koster 5* dollars.
Når du har købt det, skal du downloade en app til din telefon, oprette en profil og indbetale et beløb i app’en.
Så skal du registrere din lejebil i app’en og du kan nu køre på betalingsveje i Florida og du betaler kun for forbrug.

* Priser i december 2016.

Billeje priser i Orlando

Orlando er et kæmpe billeje marked med Disney og Universal som de store trækplastre.
Starter du din roadtrip i Orlando, så kan du her se mere info om billeje i Orlando og eksempler på hvordan priserne udvikler sig over året.

Lej en Tesla til din roadtrip

Tesla og elbiler er mulige at leje på flere destinationer i USA. Tesla er det primære mærke, der udbydes af Hertz. Andre mærker introduceres løbende, bl.a. Polestar, som også dukker op i søgeresultaterne. Det er muligt at leje Tesla modellerne 3 og Y. Model 3 er en midsize personbil og Model Y er en SUV. Find detaljer og priseksempler via linket.

Info om billeje i USA og Canada

Billeje til din roadtrip i USA og Canada er nemt at håndtere selv. Jeg har samlet den nødvendige information, om alt det du skal være opmærksom på inden du lejer. Den information, samt link til billige biludlejningssider, finder du via linket.

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Disclaimer

Jeg synes det er fedt at min interesse for Roadtrips i USA & Canda kan hjælpe andre til gode oplevelser. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

4 Comments

  1. Hej Rene,

    Vi skal afsted til Florida den 18/8.
    Vi lander i Orlando og har billeje i Orlando lufthavn.
    Vi skal ned og være det meste i Miami.
    Jeg læste omkring dit indlæg med Sunpass. Men jeg synes at hørt noget pay by plate også.
    Som man også kan få gennem de steder man lejer biler.
    Er det noget du har erfaring med.
    mvh. Jesper

    1. @ Jesper

      Kært barn har mange navne 🙂 SunPass er én mulighed til at betale for toll roads. Der er også Pay by Plate og andet.

      Hvis du tilvælger en toll-road løsning når du henter lejebil, skal du ikke spekulerer over hvad det er du har. Så betaler du blot for dit forbrug og skal ikke selv foretage dig noget.

      Jeg har kun erfaring med SunPass, da jeg har min egen jeg genbruger for hver tur.

      Her kan du læse mere om løsningerne hos de enkelte selskaber. Ved ikke om alle priserne er opdateret: https://www.sunpass.com/en/tolls/rentalVehicles.shtml

  2. Hej Rene,
    Jeg skal på 3 ugers rundrejse i florida – hvor de første 4 dage er i Miami. Vi rejser allerede om 15 dage :0)
    Jeg har selvfølgelig læst meget på din side, men der er et par spørgsmål som melder sig:
    1) Hvor meget kører man på SunPass veje i MIA, og hvor meget kører man på SunPass veje i resten af florida? Er meget i tvivl om det bedst kan betale sig at købe igennem udlejningsselvskabet eller købe sit eget i en CVS. Hvad anbefaler du?
    2) Overvejer at udskyde lejebilen til dag 5, hvor vi skal ud af Miami. Men du skriver lidt om, at transportmulighederne i byen er dårlige uden lejebil. Så hvordan er det med parkeringsmulighederne i Mia? Og hvad koster det?
    3) Er der noget nyt omkring sagen med Kreditkort? Jeg har et visa/dankort og et Mastercard. Håber virkelig at det er nok til at få bilen udleveret

    1. @ Carsten

      Hvor meget i kommer i kontakt med SunPass kommer an på jeres rute. Her kan du se hvor der er betalingsveje og hvilke du ikke kan betale med kontanter – kun SunPass:
      https://www.sunpass.com/en/tolls/tollsSunPass.shtml

      Regn med mellem 50 og 100 dollars for betalingsveje på rundturen Miami-Orlando-Fort Myers-Miami.

      Hvis i ingenting skal i Miami andet end ligge på stranden, så kan i godt undvære lejebil. I kan google jer frem til, hvordan i kommer fra Miami lufthavn og ind til jeres hotel (har jeg ikke selv erfaring med).
      Hvis i har bil, så er der god parkering i South Beach. Men det koster. Jeres hotel kan have en parkeringsløsning pr. nat. Ikke unormalt det koster 30-50 dollars pr. døgn.

      Her kan du læse nærmere vedr. kreditkort og billeje: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/udlevering-af-lejebil/kreditkort-depositum-og-lejebil/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada

Lejebil i Denver

Første lejebil i USA efter to års pause, blev hentet i Denver. Turen hen til udlejningsselskabet samt udlevering gik uden problemer.

Læs mere »