Planlægningen af din roadtrip – tidspunkt for turen

Dette er et af fire indlæg om planlægningen af en roadtrip jeg var på i august 2017.
I dem kommer jeg omkring valg af tidspunkt for rejsen, flybillet, billeje og rute/oplevelser.

Nedenfor gennemgår jeg mit valg af tidspunktet for min roadtrip og hvad der kan spille ind når du skal vælge tidspunkt.

Valg af dato for roadtrip

Planlægningen af min roadtrip i sommeren 2017 begyndte da jeg blev bekendt med solformørkelsen nogle år tidligere.

Solformørkelsen faldt den 21. august, så den dato lå fast. Nu skulle jeg blot finde ud af, hvordan jeg lagde turen omkring den dato og fik mere ud af turen end blot solformørkelsen.
 
Jeg endte med at vælge datoerne fra 12. til 26. august, 2017.
 
Det var tidligere end jeg normalt er på en sommertur, men denne gang blev datoerne dikteret af de begivenheder jeg rejste efter.
 

Dit valg af tidspunkt for roadtrip

Sat på spidsen, er der to ting (tidsmæssigt) der bestemmer hvornår du tager på roadtrip:
Mulighed for ferie (skolernes ferieperioder, vagtplan med kolleger mm.)
Begivenheder du vil opleve (helligdage, sport, musik mm.)

Langt de fleste tager på roadtrip i højsæsonen (maj – august). Har du muligheden for det, kan der være gode penge sparet på at rejse uden for denne periode. Det har jeg selv gjort i mange år, men ikke denne gang.

Vejret på din roadtrip

Når du hen i oktober/november og frem til april (og i enkelte områder lidt længere) kan vejret komme i spil, til om du vælger det tidspunkt.

Jeg skulle afsted til sydstaterne i august måned. Her var garanti for godt vejr (i hvert fald varmt) og høj luftfugtighed (som er en del af oplevelsen på de kanter).

Jeg gjorde mig derfor ikke de store overvejelser mht. vejret*, men skal du afsted uden for sæson, kan det have indflydelse på dit valg af område. Her kan du læse mere om vejret på din roadtrip, læse om hvad du skal være opmærksom på når du kører rundt og se historiske data for vejret i en lang række populære byer rundt om i USA.

*Jeg blev berørt af orkanen Harvey da jeg skulle hjem fra denne roadtrip. En force majeure oplevelse som flyselskabet dog klarede til UG.

Solformørkelsen satte noget af dagsordenen

Der var solformørkelse på tværs af USA den 21. august i 2017. Det valgte jeg at rejse efter.
 
Da den krydsede USA fra Oregon i vest til South Carolina i øst, har der ikke været et fast sted jeg skulle til.
Jeg har overnattet i All Lower 48 States (og været i de fleste mere end en gang) så jeg tænkte meget over, hvor jeg ville opleve den.
 
Valget faldt på midtvesten. Store åbne landskaber med stabilt sommervejr og masser af muligheder for at køre efter et godt sted hvis der er udsigt til skyer.

The King havde indflydelse på min roadtrip

Der kunne sagtens laves en god roadtrip ud af solformørkelsen alene, men jeg havde haft kig på at genopleve et event jeg var til i 2006, nemlig Elvis Week.
 
Elvis Week foregår i Memphis, TN og jeg ville være der fra 14-16. august. Det var en stor oplevelse i 2006 – og så frem til bl.a at opleve det nye besøgscenter, som åbnede i 2017.

Next step – fly og billeje

Da datoerne var på plads, var det nemmere at få styr på flybilletten og billeje.

Andre roadtrip oplevelser:

2 Comments

  1. Kære Rene
    Planlægger en 5 ugers Roadtrip med familien i efteråret 2023. Vores aldre fordeler sig, på rejsetidspunktet, således: 46, 44, 24, 23 og 17 år.
    Der er SÅ meget at se og opleve i USA (Vi har besøgt Florida).
    Ønsker for rejsen er: New York (Shopping, Frihedsgudinden, Wallstreet, Central Park etc), Washington DC (White House, Pentagon, Arlington), Niagara Falls, Grand Canyon (bo i bunden), Death Valley, Las Vegas (Casino), Los Angeles (Hollywood, walk of fame, Santa Babara, end of route 66) og San Francisco (Big Sur, Solvang, Vinyard, Golden Gate, Alcatraz etc).
    Herudover ville det være fantastisk om Yellow Stone og Mount Rushmore også kunne indgå i trip´en.

    Ideen til rejsen er skabt af, at jeg ønskede at se Grand Canyon i stedet for at holde stor 40 års fødselsdag (I 2018) og at route 66 kunne være historisk at køre på. Når nu vi allerede er “derovre”, så er mit ønske at få endnu flere oplevelser med hjem.

    Vil du mene, at jeg “gaber” over for stor en rejse med 5 uger til rådighed? Indtryk og kultur og naturoplevelser uden ekstremt stram tidsplan er af høj prioritet.

    Har sammensat flere løsninger, der sagtens kan rummes indenfor rådighedstiden, men har brug for at høre din mening, eftersom du har rejst mange gange derovre og tilmed været på flere roadtrips.

    På forhånd tak

    Venlig hilsen

    Astrid Johannessen

    1. @ Astrid

      Det vil blive presset at nå alt på din liste.

      Skal i have tid til at opleve stederne og ikke mindst komme fra a-til-b, så foreslår jeg følgende:

      1 uge i New York. Jo, der er så meget at se. Husk på, der går tid med at ankomme og komme videre.
      DC 3 dage. Niagara Falls to dage.

      Jeg vil ikke leje bil før i skal videre fra DC til Niagara Falls. Turen fra New York til DC kan i tage med tog eller bus.
      Fra Niagara Falls (Buffalo) kan i flyve til LA eller SF (hvad der er billigst).
      Her starter jeres tre ugers roadtrip rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten. Og jo, den skal du bruge 3 uger til, ellers bliver det noget jag.

      Det betyder Yelllowstone og Mt. Rushmore ikke bliver på denne tur.
      Det vil kræve sin egen 3 ugers tur rundt i ocky Mountains for rigtig at opleve det område.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada