Overnatning ombord på Queen Mary

Queen Mary er et fastfrosset kig på, hvordan et luksus ruteskib så ud i Atlanterhavstrafikkens storhedstid. Queen Mary er åben for alle, og så er det muligt at overnatte ombord.

24. marts, 2015

En anderledes nat i Long Beach

Queen Mary i Long Beach var udset som en anderledes overnatning på denne roadtrip.

Jeg lykkedes ikke altid, men jeg forsøger gerne at få en anderledes overnatning ind på en roadtrip, som ikke kun er en seng, men også bidrager til oplevelsen.

Vi havde allerede boet i et hus på Venice Beach på denne tur, lejet via Airbnb.

Gennem tiden har jeg haft flere anderledes overnatninger, som i høj grad har bidraget til oplevelserne på roadtrippen.

Queen Mary er mere end en overnatning. Skibet indeholder historie, udstillinger og guidede ture og er også et besøg værd, selvom du ikke skal overnatte dig.

Queen Mary’s historie

Queen Mary har en lang og mangearmet historie.

Queen Mary blev bygget som ruteskib for Cunard Lines til at krydse Atlanterhavet.
Der er lidt Titanic over Queen Mary’s udseende.
De største forskelle er tre skorstene i stedet for fire på Titanic, hvor den ene på Titanic dog kun var til pynt.
Queen Mary er 42 meter længere end Titanic og tre dæk højere, men sejlede med samme antal passagerer som Titanic, 2100.

Queen Mary gjorde det fint i mange år og var i service fra 1936 til 1967.

Ruteplanen for Queen Mary blev afbrudt i nogle år pga. Anden Verdenskrig og blev bl.a brugt til at fragte amerikanske soldater på tværs af Atlanten.

I 1967 gik Queen Mary på pension. Det gjorde det med sin krydsning nummer 1.000. I alt har det sejlet mere end 2 millioner mennesker på tværs af Atlanterhavet.

Fra 1967 og frem til nu, har Queen Mary haft en meget varieret tilværelse, men har hele tiden ligget i havnen i Long Beach og har stort set været åben for offentligheden hele tiden.

Mulighederne på Queen Mary

Vi ankom først på eftermiddagen, så der var god tid til nogle af de oplevelser som Queen Mary har at byde på.
Skibet er hotel, museum, spise og event sted. Alt det er der adgang til på den ene eller anden måde når du først er kommet ombord. Vi tjekkede ind som det første og havde købt en pakke, hvor der indgik adgang til flere ting ombord på skibet.

Overnatning i kahytterne ombord på Queen Mary

Når du overnatter på Queen Mary, er det de gamle suiter du bor i. Værelserne er pænt store og meget af indretningen fra skibet sejlede er bevaret. Det er dog bragt up to code, så der er lys, strøm, A/C og nyere badeværelser.

De lange gange, der næsten spænder skibets længde, var en rejse tilbage i tiden med træpaneler fra gulv til loft.

Hvad du ikke kan se på billedet er, at gulvet dykker fra enden til ende. Du står lavere midt på end ude i enderne. Tydeligt når du står der og ikke mindst når du går der.
Det går igen flere steder på Queen Mary.

Museumsskibet Queen Mary

Du kan fint besøge Queen Mary uden at overnatte der.

Skibet er et stort museum du kan gå rundt i eller tage en guidet tour rundt i.

Vi startede med en audio gå-selv-tur rundt i agterenden af skibet og motorrummet.
Alt står mest muligt som da skibet gik på pension i 1967 og meget af det havde ikke ændret sig synderligt siden skibet blev bygget i 1936.

Jeg husker det som værende en god udstilling med masser af mulighed for at komme tæt på alting og god information. Der er endda lavet et hul i skroget, så du kan se den ene af skruerne på Queen Mary.

Adgangen til skibet og udstillingen var en del af værelsesprisen, hvor vi købte en package dele ved bestilling.

Guidet tour på Queen Mary

Vi nåede også en guidet tour på Queen Mary, The Glory Days tour.

Den tager dig med rundt gennem mange af detaljerne på skibet, viser de forskellige kahytsklasser, fra dengang og hvordan livet var ombord for dem som havde penge, og dem der havde knap så mange.

Overalt er der detaljer i indretningen og arkitekturen som understreger at Queen Mary var noget af det ypperste indenfor ruteskibe gennem sin storhedstid.

Havde man børn med på rejsen, kunne de overdrages til dagplejen ombord.

Der er flere mad og drikke muligheder ombord og turen tog os forbi den mest posh af dem nemlig Observation Bar. Den ligger på et af de øvre dæk ude for an og har en overflod af art deco detaljer.

Den blev kun overgået af de balsale der også er ombord. Det er store overdådighedshorn af alt det man gjorde bedre i gamle dage. Den største af dem har plads til 700 gæster og de kan alle lejes til bryllupper og andre events.

En af dem vi så havde en scene, hvor de rige gæster ombord blev underholdt fra scenen. Guiden kunne berette om forestillinger, hvor sangere på scenen måtte holde fast i stativer for at holde balancen i den høje sø.

Der er også flere spisesteder ombord og efter en god middag i Chelsea Chowder House nåede vi en solnedgang over det Long Beach mest er kendt for, nemlig dens containerhavn. Det er den største på USA’s vestkyst.

Besøg Queen Mary
Her kan du finde mere info om Queen Mary, udstillinger og ture og ikke mindst muligheden for at overnatte på det historiske skib.

Overnatninger på din roadtrip

Jeg anbefaler at du forudbestiller nogle af dine overnatninger på din roadtrip. Det ville være træls at have set frem til en overnatning ombord på Queen Mary og så møde op til et fuldt booket skib fordi der er bryllup eller et andet arrangement ombord.
Her har jeg skrevet en masse gåde råd om overnatning og specielt der hvor jeg anbefaler du bestiller på forhånd, når du kender datoen:Den første, storbyer, nationalparker og til events eller særlige steder.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada