Sandstorm i Death Valley og Whitney Portal

Death Valley bød på en meget lokal sandstorm som både blev betragtet på afstand og kørt lige igennem. Dagen gik også forbi Whitney Portal ved det højeste bjerg i Lower 48.

22. april, 2016

Sandstorm i Death Valley

Vel nede fra Aguereberry Point gik turen videre ud gennem Death Valley.

Kort før Panamint Springs kommer en ikonisk strækning i Death Valley – Nadeau Trails.

Den krydser en slette uden vegetation, hvor mange gør stop og for at opleve det øde område og få nogle gode billeder.

Det var der ikke noget af i dag.

Allerede på vej ned til den kunne jeg se noget ikke var som det plejer.

På flere kilometers afstand kunne jeg se kæmpe støvskyer og da jeg kom ned i øjenhøjde blev jeg mødt af en væg af støv som var flere hundrede meter høj.

Sandstormen var koncentreret til den øde slette uden vegetation, så man kunne fint studerer den på afstand.

Blæsevejret havde rykket i bilen hele dagen, og da jeg kørte igennem sandstormen, kunne jeg tydeligt høre sandet mod vinduerne.

Inde i midten var det som at køre i tyk tåge.

Ude på den anden side, var vejret atter fint og jeg kørte mod Lone Pine.

Sandstormen var ikke en enlig forteelse og kort før Lone Pine ramte jeg en mere, dog en del mindre.

Da det klarede op kunne jeg endelig se Sierra Nevada Mountains mod en klar blå himmel.

Whitney Portal

Mit mål var ikke så meget byen Lone Pine, men området bag den i Sierra Nevada Mountains. Lone Pine fortjener dog et stop hvis du kommer fobi. Specielt byens filmmuseum er et besøg værd. Lone Pine er nemlig hvor rigtig mange udendørsscener til en lang række film er optaget – fra westerns i gamle dage til nyere film som ex. Iron Man.

Jeg sigtede efter Whitney Portal.

Mount Whitney er det højeste bjerg i de “lower 48 states” (USA’s højeste bjerg ligger i Alaska).

Det er en populær hiking destination og Whitney Portal er det længste du kan komme derop i bil.

Det er en lækker køretur på smalle veje og langt ned – men sikke en udsigt.

Whitney Portal er også en populær dag-destination med mulighed for at hike/klatre lidt og se vandfald.
Der ligger også en lille sø som der kan fiskes i.

Hvis du synes det ligner Yosemite en smule, så er det fordi det er samme bjergkæde (Sierra Nevada) og ligger 2.5 timers kørsel mod syd.

På vej ned af bjerget kunne jeg se skyerne begyndte at trække sig sammen hvilket blot skabte endnu bedre billeder fra den vinkel.

Hike ved Mobius Arch

Inden jeg kørte helt tilbage til hovedvejen, ville jeg hike ud til Mobius Arch, som ligger i det meget specielle rock formation område, som har dannet kulisse til at hav film.

Det er et sjovt område at køre og hike i, da klippeformationerne er meget anderledes end ellers og Mobius Arch er værd at gå efter.

Independence

Mit sidste punkt på dagen, var at komme til byen Independence. En by der havde været på min bucket liste siden jeg læste bogen America Unchained.

Mens jeg kørte derop, kunne jeg se hvordan skyerne trak mere sammen. Men det blev ved det. Der kom ikke noget rigtig uvejr og kun en god portion regn sent om aftenen.

Det betød jeg havde lidt tid til at se på byen.

Jeg havde ikke bestilt overnatning på forhånd, men der var heldigvis plads. Der ligger ingen kæder i byen (på nær en subway) men det betyder ikke det er dårlige moteller. Faktisk var dette bedre end mange af de billige jeg har benyttet på turen. Men prisen var også 80 dollars.

Independence har ikke det vilde at byde på (der bor også kun 500 personer) men der er tydelige tegn på, at byen engang havde mere at byde på.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Dantes View, Death Valley

Vi var tidligt oppe (ca. 6:30) og valgte at bruge de tidlige morgentimer på at få nogle flere oplevelser i området med, inden vi senere skulle køre ud af Death Valley og videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada