Vandfald, bison og tysk øl i Minnesota

Landskabet i Minnesota er lidt fladt og grønt, men gemmer på gode naturoplevelser hvis du ved hvor du skal kigge. Der er også tysk øl og mad.

29. maj, 2016

Roadtrip i en bus

Selvom jeg ikke rigtig var på roadtrip i Minneapolis og Minnesota på denne tur, så havde jeg en dag på vejen.
Dog fra bagsædet af en bus sammen med en masse andre konferencedeltagere.

Der var strikket et varieret program sammen, som udforskede området sydvest for Minneapolis.

Landskabet er lidt ensformigt med relativt flade landbrugsområder og meget grønt.

Vandfald og bison i Minneopa State Park

Det grønne landskab gemmer dog på små spændende naturoplevelser og vores første var i Minneopa State Park.

Her var vi på en lille gåtur til Minneopa Falls. Det er ikke kæmpe, men du kan komme helt tæt på, ved at gå ned i kløften.

Faktisk kan du stå så du kan se ind bag vandfaldet.

Fra Minneopa Falls kørte vi til en anden del ar Minneopa State Park for at se Bison.

Det er et udbredt landbrugsdyr, også i Danmark, men det virker blot mere naturligt når man ser dem i Yellowstone National Park end på en græsmark i Minneapolis.

Her kan du finde mere information om Minneopa State Park i Minnesota.

New Ulm – tysk historie og mad

Minnesota, og resten af mid-vesten, har mange skandinaviske og tyske aner.
New Ulm er den by i USA med flest tyske efterkommere. 60% af byens befolkning er direkte nedkommet fra tyske immigranter.

Byen har masser af historie. Ikke alt lige godt, da det var herude på prærien, at fronterne mellem nybyggerne og de indfødte var trukket op, så der har været blodige begivenheder.

I nyere tid (1. Verdenskrig) blev byen nærmest besat af de amerikanske myndigheder, da man (rigtige amerikanere) ikke stolede på de tyske immigranter der boede der. Man udskiftede hele byens styre med ”ægte patrioter”.

I anden verdenskrig var der dog ikke så meget mistanke mod tyskerne i USA. I stedet gik amerikanerne efter japanerne i stedet og internerede mere end 100.000 japanere i relocation camps, bl.a Manzanar i Nevada.

New Ulm er stolt af sin tyske baggrund, og med rette. Et af byens vartegn er et stort monument med Hermann, en historisk tysk vikinge-figur, på toppen.
Du kan komme op i monumentet og få dig et fint kig ud over området og byen New Ulm.

På byens torv har de et Glückenspiel, som ringer lystigt i en del minutter på forskellige tidspunkter af dagen. Her mødtes vi med Hermann og en af de personer som gør alt for at holde den tyske arv i hævd.

Arkitekturen i byen er ikke speciel tysk. Ikke som Leavenworth i staten Washington, som er ombygget til at ligne en sydtysk by.

Men du kan få et godt måltid tysk mad. Vi fik byens historie opsummeret af vores tyske vært (og jeg fik genopfrisket lidt af mit skoletyske med ham).

Jeg nuppede en klassisk tysk ret med pølser, kartoffelmos og sauerkraut.
Det blev nydt med dels en god tysk øl fra det lokale Schell’s bryggeri og en sodavand fra samme sted.

Her kan du finde mere information om byen New Ulm i Minnesota.

Danmark på Prærien

Det er også i Midvesten du finder en kendt dansk destination: Elk Horn, Iowa. Den ligger kun 4 timers kørsel syd for New Ulm. Elk Horn blev ekstra populær da Brødrene Price besøgte byen og jeg har selv været forbi for at opleve Danmark på Prærien.

Før Elk Horn blev verdenskendt i Danmark, var det Solvang i Californien de fleste tænkte på, når snakken faldt på dansk udvandring til USA.

August Schel’s Brewing og ølsmagning

Efter frokost kørte vi ud til August Schell’s Brewing Company. Det er USA’s andet ældste bryggeri (fra 1860). USA’s ældste bryggeri er Yuengling (fra 1829) og ligger i Pennsylvania.

Vi var på en rundtur i det gamle og forholdsvis lille bryggeri, som de har været nødt til at udvide lidt væk fra det historiske startsted, da det ligger på en skråning uden de store udvidelsesmuligheder.

Turen er kort med god. Masser af historiske info og et kig til datidens og nutidens produktions apparat.

Er du opmærksom undervejs, vil du spotte en masse tyske skilte, da meget foregik på tysk her i gamle dage.

Som afslutning på turen var der en smagsprøve af seks øl. Den du bedst kan lide, kan du få skænket en stor en af i baren og så gå ud i bryggeriets Bier Garten og høre live musik og nyde din øl.

Her kan du finde mere information om Schell’s Brewery og deres rundtur samt ølsmagning.

Små og store roadtrip oplevelser

En dag i bus rundt i Minnesota var et perfekt indblik i en masse små, roadtrip-værdige oplevelser som området gemmer på.

Jeg har tidligere været i Minnesota hvor jeg kørte fra Minneapolis ned langs Mississippi floden og havde bla. en amish oplevelse i området.

Det er ikke de store, ikoniske oplevelser som man tager på roadtrip efter, men når du er lidt mæt på de store nationalparker og blot vil have nogle ægte oplevelser i small town america, så er de der. Du skal blot kigge lidt efter dem og lave lidt mere research.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute vi blev kørt i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Billig overnatning i Chicago

Chicago er en storby lidt i stil med New York, men har har fornuftige priser på overnatning. Nogle overnatninger er deciderede billige sammenlignet med flere storbyer af samme størrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada