Adirondack Mountains er ikke officielt en del af New England, men mange inkluderer området på deres roadtrip, især hvis den går til Niagara Falls.
3/4. juni, 2016
Adirondack Mountains på din New England roadtrip
Jeg havde sat som mål at opleve lidt af Adirondack Mountains på denne mini-roadtrip rundt i New England.
Adirondack Mountains ligger i staten New York.
Staten New York hører ikke officielt til New England. Dog tror jeg mange, inklusiv mig selv, nupper den med på New England turen for at få turen over til Niagara Falls med.
Så langt havde jeg ikke tid til at køre denne gang, men kom langt nok ind i staten New York til at få Adirondack følelsen.
Jeg har tidligere kørte turen over til Niagara Falls på en New England tur og gjorde det igen i 2018.
Crown Point State Historic Park
Fra Ben & Jerry’s i Vermont gik turen mod Lake Champlain og krydsede søen ved Lake Champlain Bridge og Crown Point Historic Site ind I staten New York.
Her ligger bl.a. et lille Lake Champlain Visitor center og resterne af et gammelt fransk fort.
I 1734-1737 blev Fort St. Frederic byget her og fungerede som base for franske plyndringer af de engelske bosættelser i New York og New England.
Først i 1759 sætter briterne foden ned og erobrede fortet.
Under uafhængighedskrigen (The Revolutionary War) erobrede de amerikanske kolonister fortet i en kort bemærkning og rømmede det for våben.
I 1777 tog enlænderne det tilbage og holdt det til krigen var ovre, hvorfor du også ser det engelske Union Jack blafre i vinden der i dag.
Speculator og Lake Pleasant
Da jeg krydsede ind i staten New York gik der rigtig landevej i den. Jeg havde sat kurs mod byen Speculator ved Lake Pleasant et stykke inde i Adirondack.
Efter nogen tid gennem det kuperede landskab og masser af skov, åbenbarede der sig en sø på min venstre side og jeg var ankommet.
Jeg havde set på kortet, at der var et motel lige ved søen (The Lake Pleasant Lodge), så der holdt jeg ind og fik et værelse. Et af de der moteller hvor man næsten kan bakke bilen ind på værelset.
Stedet var som taget ud af en turistbrochure. Idyl på alle leder og kanter og masser af ro på.
Vandfly og meatball sandwich
Jeg ramte tilfældigt ned i byen under en af deres store begivenheder – Speculator Pilots Reunion – og Lake Pleasant Lodge var hvor vandfly piloterne lagde til i vandkanten og boede.
Det betød der var lidt anderledes at kigge på i vandkanten og det summede af aktivitet og fly lettede og landede i et væk.
Jeg havde ikke valgt byen pga. andet end at den lå et stykke inde i Adirondacks og passede med hvor langt jeg ville køre den dag. Havde derfor ikke forventninger til byen (eller lavet research) så gik mig en tur for at provianterer lidt og finde noget aftensmad.
Byen har hvad der var brug for og masser af sjæl og charme med klassiske detaljer.
Der var flere steder i byen jeg kunne sætte mig ind og spise, men jeg valgte at købe en meat ball sub ved en lokal snask og nyde den ved mit motel med kig ud over søen.
Netop som man troede der ikke kunne komme mere idyl i spil, nærmede solnedgangen sig og der åbenbarede sig endnu flere Kodak moments.
Lejrbål og sund morgenmad
Prikken over i’et, var da ejerne af Lake Pleasant Lodge tændte op på bålpladsen og man kunne sidde i flammernes skær og brændets knitren (dog med en masse myg) og nyde livet.
Jeg faldt i snak med et par andre gæster fra motellet som kom ud da bålet blev tændt.
Den næste morgen blev det understreget yderligere med en total postkort morgen med dis på vandet kort før solen stod op og brændte igennem.
Jeg havde købt ind til en lille, men sunde, morgenmad dagen før og sad nu ned de sidste gløder fra bålet og nød den i den opgående sol.
Se indlæggets rute
Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com