Morgen i Santa Barbara, frokost i Malibu på Highway 1og aften i Long beach. Tre oplagte stop på din roadtrip på vestkysten og Highway 1 i særdeleshed.
20 marts, 2017
Downtown Santa Barbara
Santa Barbara var ikke den billedeskønne destination denne morgen.
13 grader og overskyet var hvad den bød på.
Jeg gik rundt downtown ca 8:30 hvor byen var ved at gøre klar til at åbne.
Downtown har er par primære shopping gader, der meget lig Pasadena, har gemte gyder og sidegader med endnu mere på programmet.
Arkitekturen i Santa Barbara er Spanish Colonial Style hvilket giver et et frisk pust hvis du gør stop her på din roadtrip.
Byen er stor (90.000 indbyggere), men downtown føles lille og intim, og flere gader er plastret til i træer og palmer.
Jeg tog den korte tur fra vandet, hvor jeg boede, til downtown i bil.
Der er gratis parkering de første 75 minutter.
Sådan var det også dagen før i Pasadena.
Det er ikke en garanti for at kunne parkerer gratis downtown, men ofte muligt i nærheden af shopping. Bl.a kan du også gøre det i nogle af parkeringshusene ved Rodeo Drive i LA.
Er der ikke gratis parkering, valideres din parkering ofte.
Her kan du læse mere om parkering på din roadtrip.
Highway 1 og Malibu
Fra Santa Barbara gik turen tilbage sydpå mod Los Angeles af samme 101 vejstrækning jeg var ankommet på.
101 udgør/følger Highway 1 på noget af strækningen. Flere steder kan du køre fra 101 og følge Highway 1 lidt tættere på kysten og holde ind.
Vejret var stadig gråt, men med opklaring på vej og ellers roligt vejr.
Lidt længere mod syd deler 101 sig og fortsætter lidt inde i landet. Langs kysten fortsætter Highway 1 – eller Pacific Coast Highway som den også hedder.
Vejen bugter sig langs kysten og flere steder minder strækningen lidt om den Highway 1 de fleste kender lidt længere mod nord ved Monterey.
Der tages tilløb til nogle gode kig til vandet flere steder, men lige nord for Zuma Beach er hvor Pacific Coast Highway for alvor viser sig frem.
Det er i den mondæne ende af Malibu, med store huse ned i vandkanten og endnu større oppe i bakkerne.
Ved Zuma Beach havde solen også for alvor brændt igennem, og enkelte gæster havde fundet stranden.
En klynge surfere hang ud og blev banket igennem af bølgerne fra tid til anden.
Stillehavskysten kan sammenlignes med Vesterhavet.
Ofte store bølger og lumsk understrøm.
De store bølger tiltrækker surfere fra nær og fjern, og har du mod på det kan du også få undervisning ude i bølgen blå.
Jeg prøvede selv kræfter med surfing i Californien på en tidligere roadtrip. Ikke helt så nemt som de får det til at se ud.
Fra Zuma ville jeg have været oppe i bakkerne og spise frokost, men min udsete café var lukket om mandagen.
Det blev i stedet et stop ved Malibu Farm lige ved vandet. Et lidt posh sted (ihvertfald på priserne) og ikke uvant at kendisser kigger forbi på disse kanter. Skiltet om Paparazzi så jeg et andet sted i Malibu.
Long Beach, shopping og seafood
Fra Malibu og videre ind kom der mere og mere trafik.
Jeg fulgte Pacific Coast Highway ind til Santa Monica Pier og drejede over på I-405.
Den var der kø på hele vejen ned til Long Beach (50 km) så det tog en evighed at snegle sig derned.
Min dag havde ikke andet formål end at komme fra Santa Barbara til Long Beach, så stoppede ikke efter noget specielt.
Jeg skulle ikke noget specielt i Long Beach, men skulle med en færge tidligt næste dag til Catalina Island, så valgte at overnatte tæt på.
Jeg var forbi Long Beach i 2015 hvor jeg overnattede på Queen Mary, men brugte ikke tid i byen.
Denne gang boede jeg mere centralt og kunne gå rundt og se næremere på byen.
Et par iøjenfaldende beboelsesejendomme stikker ud. Det er villa Riviera Association og International Tower Homeowners.
Det er ikke så dyrt som det måske ser ud til. Taglejlighederne på toppen af Villa Riviera koster godt 1 mio. dollars. Mange mindre lejligheder starter ved en halv million dollars.
Jeg svingede ned forbi Long Beach Convention Center og The Pike Outlets, hvor jeg lod mig friste af et par Converse. Næstefter m&ms, det jeg køber mest af, i USA.
Her kan du se mere om shopping på din roadtrip.
Jeg havde lavet lidt research på hvad der var værd at stoppe forbi, så jeg fandt frem til The Federal til en drink. Bygningen er en gammel bank og interiøret er et skridt tilbage i tiden med træpaneler fra gulv til loft.
Fordi jeg var ude ved kysten, valgte jeg en fiskerestaurant til dagens sidste måltid. Det blev til Clam Chowder og kæmperejser på King’s Fish House.
Se indlæggets rute
Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.
Se et kort over oplevelser i Californien
Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i CalifornienHjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
2 Comments
Hej rene,
Jeg vil høre om du har en anbefaling til, hvor jeg skulle bruge et pr dage omkring LA området? jeg rejser til LA i start oktober og har 2 dage inden jeg skal være i Las Vegas.
Jeg har ikke haft den fede oplevelse med at være i LA, så leder efter et ophold i et resrvat eller naturområde, eller en mindre by som ikke ligger mere end et pr timer væk fra LA ? jeg tænkte at du måske havde oplevet en lille perle eller hotel/lodge, som du kunne anbefale.
de bedste hilsner
Jannick, fan af din hjemmeside.
@Jannick
Big Bear Lake. Der er bjerge, skov og søer med mulighed for en masse oplevelser og aktiviteter.
https://www.renefrederiksen.dk/2019/08/11/big-bear-lake-skiomrade-taet-pa-los-angeles/
Er der for koldt, så Palm Springs.