Verdens største hjuldamper på Mississippifloden i den rolige sydstatsby Natchez. Jeg oplevede byen vågne mens solen stod op.
29. december, 2016
Den største hjuldamper på Mississippifloden
Der var mørkt da jeg sagde godnat aftenen før i Natchez, efter lidt BBQ og der var stadig mørkt da jeg begav mig ud denne morgen. Den var lidt over 6 da jeg begyndte en lille tur rundt i byen på gå ben.
Mississippifloden er omdrejningspunkt for byen og jeg boede da også lige ud til den på mit hotel.
I løbet af natten havde hjuldamperen American Queen lagt til.
Den ser måske historisk ud på afstand, men er bygget i 1995 (og menes at være den største hjuldamper der nogensinde er bygget). Den er dog så autentisk som mulig og du kan komme ombord på river cruises på Mississippifloden med netop denne (eller andre) mellem Memphis og New Orleans.
Sydstatsmansions
Der er flere klassiske sydstats mansions rundt om i Natchez. De ældste og bevaringsværdige er lavet om til museer eller steder du kan leje til events.
Downtown Natchez er en blanding af disse gamle, prægtige bygninger, de mere klassiske Small Town America bygninger, nybyggeri (som sjældent er særlig kønt) og så bygninger som har fået lov at forfalde, da forretninger mm. ikke har kunne løbe rundt.
Natchez er ikke en poleret sydstatsperle og det er faktisk lidt forfriskende. Mange byer som har kæmpet med forretningsdød og andre udfordringer, har ”genopfundet” dem selv med et velfriseret image som klinger lidt falsk til tider.
En december aften, som den jeg ankom på den 28., kan byen godt virke lidt død. Er sikker på det er en anden følelse om sommeren, men byen var åben. Der er en hel del barer og restauranter i byen og Natchez har også eget bryggeri (som laver glimrende øl).
Solopgang i Natchez
Med solopgang lidt over 7, genså jeg nogle af stederne fra aftenen før, i et nyt lys.
Et vandtårn og en slidt Main St. ser nu ikke værst ud i solopgangens skær.
Julepynten blev dog ikke kønnere af at blive set tidligt om morgenen.
Natchez er en fin destinationen som start/slut på Natchez Trace Parkway (som jeg kører lidt af i næste indlæg), men det er nok de færreste der kan finde indhold i byen til flere dage i streg.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com