JFK – The Sixth Floor Museum

The Sixth Floor Museum i Dallas fortæller historien om tragedien da JFK blev skudt. Forløbet gennemgåes minut for minut med kig til gerningsstedet.

25 aug, 2017

Mordet på en amerikansk præsident

Den 22.november 1963 blev Præsident John F. Kennedy dræbt da han kørte gennem Dallas, TX.
Historien kender de fleste, men alle detaljerne forsvinder i højdepunkterne.

På Sixth Floor Museum i Dallas, tages du med gennem Familien Kennedys historie, og senere en minutiøs gennemgang af hvad der skete den skæbnesvanger dag i Dallas.

Sixth Floor Museum ligger i den bygning, hvorfra en skytte skød og dræbte Præsident John F. Kennedy.

Museet åbnede i 1989, og siden da har du kunne komme meget tæt på begivenhederne den dag.
Museet tillader ikke at du tager billeder på 5. etage, hvorfra skuddene faldt.

Mordet på JFK minut for minut

På Sixth Floor Museum er der indrettet en interaktiv udstilling, hvor du guides igennem med en audio guide. Du får en utrolig mængde information på en tour og går derfra med et meget detaljeret tidsforløb.

Afskærmet bag glas, kan du i hjørnet se, hvordan skytten havde gemt sig bag kasser med kig til hvor kortegen ville køre på dagen. Samme sted er der i dag opsat et web cam, så du online kan se stedet fra skyttens synsvinkel.

Sixth Floor Museum kommer også ind på det der skete efter John F. Kennedy blev skudt.

Menneskejagten på en skyldig, anholdelsen af Lee Harvey Oswald, drabet på ham (af Jack Ruby) foran et opbud af politi og presse mm.

Gennem årene har der også været flere gennemgribende undersøgelser af hvad der skete, gisninger om hvem der stod bag, hvorfor og en masse frem og tilbage mellem partier og regeringer om hvad, hvordan og hvorledes. Lidt af det gennemgåes også på museet.

Sixth Floor Museum er løbende blevet opdateret med ny information efterhånden som ny viden er kommet til og dokumenter er afklassificeret.

På etagen over, er der nogle store åbne lokaler, men med adgang til et vindue hjørnet. Lige over det som skuddene kom fra. Herfra kan du selv kigge ned mod Dealey Plaza og hvor Præsident Kennedy blev skudt. Et kryds på vejbanen markerer hvor bilen var da det første skud blev affyret.

JFK Memorial

Et par gader væk, ligger John F. Kennedy Memorial Plaza, hvor et (ikke specielt imponerende) monument er opsat til ære for Præsident Kennedy.

Dealey Plaza, nedenfor Sixth Floor Museum er en lille park, hvorfra du kan se den berømte Grassy Knoll. Ovre ved den, kan du som regel finde nogle af de som har en alternativ forklaring på hvad der skete den dag og ikke mindst hvem der stod bag likvideringen af John F. Kennedy.

Oplev resten af Dallas

Der var ikke tid til mere af Dallas denne dag. På et tidligere besøg var jeg rundt i Dallas på Segway Tour. Her kan du se mere fra min tur rundt i Dallas.

Dallas er også navnet på en berømt tv-serie der bl.a. er optaget på en ranch nord for byen. Her kan du se mere om tv-serien og Southfork Ranch.

Andre roadtrip oplevelser:

Hemmingways hus i Key West

Hemmingway sætte kraftige spor i Key West, på trods af et kort ophold. Hemmingways hus er et besøg værd. Også hvis du ikke kender hans bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada