Royal Gorge i Colorado kan opleves fra Roayl Gorge Bridge med kig direkte knap 300 meter ned til Arkansas River.
16 aug, 2018
Gensyn med Royal Gorge
Royal Gorge skulle genbesøger på denne roadtrip.
Jeg besøgte Royal Gorge første gang i 2008. I 2012 var jeg igen ved Royal Gorge, men nede i bunden på togtur langs floden.
I 2013 brændte området i en skovbrand. Den store bro over kløften overlevede, men alt andet forsvandt eller blev alvorligt skadet.
Royal Gorge som roadtrip stop og aktivitet er tilbage i fuld vigør. Dog var en enkelt ting endnu ikke genskabt ved vores besøg i 2018.
Turen ned til Royal Gorge
Fra Garden of the Gods er der knap halvanden times kørsel ned til Royal Gorge. Dagen før havde vi forladt I-25 da vi ankom fra Denver. De næste 8 dage ville vi ikke komme nær en Interstate.
Dels fordi der ikke er nogen i den sydlige del af Colorado, men også fordi vi fokuserede på highways og byways gennem bjergene og over sletterne.
Fra Colorado Springs mod Canon City forsvandt trafikken langsomt og roen og roadtrip følelsen indfandt sig.
Taget var nede og Spotify Road Trip i USA playlisten var traditionen tro, sat på.
1.5 time til Canon City og Royal Gorge gik hurtigt og kl 10 klikkede vi os gennem tælleapparatet ved Royal Gorge.
Royal Gorge Bridge og aktiviteter
Royal Gorge er mere end en kløft. Over Royal Gorge strækker sig en hængebro som havde titlen af verdens højeste frem til 2001. Royal Gorge Bridge hænger 291 meter over Arkansas River. Broen er 384 meter lang, og underlaget du går på er ikke asfalt men 1292 planker.
Det er muligt at krydse broen til fods og lang den finder du nogle utrolige views til bunden af Royal Gorge. Er du heldig kan du se Royal Gorge Railroad køre forbi nede i bunden eller white water rafters sejle forbi.
Broen er ikke den enste måde at krydse Royal Gorge på. En anden måde er at svæve på tværs med Gondol. En oplevelse der er inkluderet i din entre. Fra gondolen er der det bedste view af den kløft som broen spænder over.
Den mindst krævende måde at kombinere bro og gondol, er ved at tage gondolen fra indgangssiden og så gå ned og over broen.
Du kan også krydse kløften med zip-line. Her får du et uhindret kig til alle sider og ikke mindst ned. Zip-line koster ekstra.
En sidste adrenalin oplevelse ved Royal Gorge er en sving tur, hvor du sendes ud over kanten.
Royal Gorge Bridge skovbrand
Jeg tog hverken zip-line eller sving tur. Jeg gik først over broen til Plaza Theater og så en kort film om området, broen og stedet som turistattraktion.
Her gennemgåes også den skovbrand i 2013, der ødelagde alle bygninger på begge sider af Royal Gorge.
Alt er nu genopbygget, på nær Incline Railroad. I 2008 var jeg med den Incline Railroad der gik fra besøgscenteret ned i bunden af Royal Gorge.
Det er ikke muligt pt. (2021) da bygninger og maskinel blev ødelagt af branden i 2013. Det er endnu uvist om muligheden for at komme ned i bunden bliver genskabt.
Broen over Royal Gorge slap med mindre skader og kun nogle svedne planker skulle skiftes.
Besøg Royal Gorge Bridge
Royal Gorge har åbent året rundt og er en populær destination ved forskellige højtider. Der afholdes også forskellige arrangementer ved Royal Gorge i løbet af året.
Her kan du finde info om åbningstider og priser ved Royal Gorge.
Se ruten i beskrivelsen ovenfor
Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Denver lufthavn ned til Colorado Springs.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com