Damplokomotiv i Silverton og byen Ouray

Det ikoniske damplokomotiv mellem Silverton og Durango var vores sidste oplevelse i Silverton inden turen gik mod byen Ouray.

20 aug, 2018

Med damplokomotiv gennem bjergene

Den største attraktion i Silverton er Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad.
Damplokomotivet bor ikke fast i Silverton men i Durango. Det afgår fra Durango og kører op til Silverton. Her ankommer det midt på dagen.

Der er ikke en togstation med perron i Silverton. I stedet holder toget midt i byen på de skinner der ligger i grusvejen.

Når toget standser vrimler det ud med gæster og det føles som om byen endelig får lidt liv.

Jeg var selv med Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad i 2008. Dengang kørte vi fra Durango til Silverton i bil som en del af en tour. Efter en jeep tour i bjergene ved Silverton, tog vi damplokomotivet retur til Durango.

Oplev selv Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad

Her kan du finde information om Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad og se hvilke muligheder der passer til dit besøg i dette område af Colorado. Køretuen gennem bjergene er helt utrolig med views du kender fra postkort og gamle westerns.
Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad

Ouray – en idylliske bjergby i Colorado

Der var ikke en togtur på programmet denne dag. Turen gik videre fra Silverton i vores Ford Mustang cabriolet. Først ad samme strækning vi var ankommet til Silverton: The Million Dollar Highway.
Vi tog et sidste kig på Silvertons farverige huse og kørte nord på.

The Million Dollar Highway var lige så spektakulær som dagen før men stadig ikke mange muligheder for stop på den smalle bjergvej.

Oven for byen Ouray er det dog muligt at holde ind. Her har du et godt kig til bjergene men også til byen Ouray.

Virker udsigten til byen Ouray bekendt, så skyldes det måske, at byen og området er brugt flittigt i amerikanske film og på tv. Senest The Ranch, hvor byen bruges som åbning til serien. (Kan ses på Netflix)

Ouray er en af den slags små byer på en roadtrip du ikke må misse. Den er lidt vel turistet men det ødelægger ikke oplevelsen af en gammel, klassisk by med en kort Main Street hvor alt er samlet.

Ouray ligger ved indgangen til Million Dollar Highway så den er ekstra populær og du finder nemt en frokost eller middags mulighed.

Vi nøjedes med en is, da vores dag langt fra var slut. Vi skulle et par timer nord på til Colorado National Monument først.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Silverton ad Million DOllar Highway til Ouray.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Royal Gorge Bridge

Royal Gorge i Colorado kan opleves fra Roayl Gorge Bridge med kig direkte knap 300 meter ned til Arkansas River.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada