Acadia National Park tvinger dig ned i tempo og det er en god ting. Nationalparken opleves bedst med masser af ro på.
25 sep, 2018
Acadia National Park indbyder til ro
Det sidste del af ruten fra Penobscot Narrows op mod Acadia National Park, blev kun mere idyllisk som vi kom nærmere. Der var efterårsfarver her og der, men stadig ikke rigtig Fall Foliage Peak i området.
Acadia National Park startede ud som et National Monument i 1916 (Sieur de Monts National Monument), blev så til Lafayette National Park i 1919 og endelig Acadia National Park i 1929. I dag besøges den forholdsvis lille park af 3.5 millioner gæster hvert år.
Der venter dig ikke oplevelser der kan konkurrerer med Grand Canyon eller Yosemite, men Acadia National Park kan alligevel et eller andet. Acadia National Park ligger på en ø i den nordlige del af Maine (Mt Desert Island). Nationalparken er ikke det eneste på øen og parken er også en finurlig blanding af privat land og nationalpark land.
Det er en detalje du ikke ligger mærke til når du kører den godt 40 km lange rute gennem parken, hvoraf de fleste foregår på en ensrettet vej. Af samme årsag er det vigtigt at du rammer nationalparken korrekt, da du ikke blot kan køre som det passer dig.
Sand Beach
Vi kørte ind på den ensrettede vej ved Hull Cove og stoppede en håndfuld steder rundt på den 40 km lange loop road. Sand Beach var første stop. En sjælden juvel på disse kanter, hvor klipper oftest er hvad du oplever langs kysten.
Du kan bade ved Sand Beach, men vand temperaturen kommer sjældent over 13 grader (så lidt ligesom en tur til stranden i Danmark).
Ocean Trail starter i Sand Beach og via den (ca 5 km round trip) kan du gå langs kysten og opleve de dramatiske klipper tæt på.
Shuttle bus I Acadia National Park
Acadia National Park er ikke stor og der er ikke kæmpe p-pladser til de mange gæster. Hvis du har tiden og ikke vil risikerer at misse et stop pga manglende p-plads, så tag en shuttle bus i stedet. Der kører både guidede ture rundt i parken og gratis shuttlebusser. Der er også shuttlebusser der kan tage dig rundt på resten af Mt Desert Island, evt. hvis du vil på vin eller bryggeribesøg.
Thunder Hole
En af de mest populære naturoplevelser i Acadia National Park er Thunder Hole.
Her gør en speciel klippeformation det muligt at høre torden skabt af havet. Når tidevandet og bølgerne er til det, så skaber vandet en dunder lyd i et klippehulrum.
Derudover kan der også være godt med bølgesprøjt, som gør stoppet ved Thunder Hole til en oplevelse med flere facetter.
Jordan Pond
Du kan stoppe flere steder langs kysten rundt langs den sydlige del af Acadia National Park.
På et tidspunkt drejer vejen fra og du fortsætter mod nord og ind mod Jordan Pond og Cadillac Mountain. Ved Jordan Pond kan du fange et godt billede af The Bubbles og nyde den rolige skovsø.
Du kan også se de Carriage Roads der køre gennem parken. Det er stier du kan hike eller cykle på og som bringer dig endnu tættere på naturen i Acadia som du ikke kan opleve i bil.
Cadillac Mountain
Cadillac Mountain er et lille bjerg på 466 meters højde. Herfra har du et godt kig til den østlige og sydlige del af Acadia National Park.
Bar Harbor, den største by på øen, tager sig godt ud deroppe fra og denne dag lå der også et stors krydstogtskib i havnen.
Acadia National Park er mere end den 40 km lange loop road. Der er flere små områder på resten af Mt Desert Island som er nationalpark, blandet ind mellem private landområder.
Vi havde kun en enkelt dag, men skal du opleve mere af øen skal du afsætte et par dage til dit besøg.
Hel hummer i Bar Harbor
Vi overnattede i Bar Harbor og som du kan se på billederne, så kunne end ikke en smule regn ødelægge den idylliske oplevelse.
Den 25. september er National Lobster Day, så det blev fejret med en hel hummer + all the fixings og blueberry pie (Official Pie of Maine). Priserne sættes dagligt på hummere (og andet seafood) så jeg måtte af med 39 dollars for et måltid med en hel hummer.
Besøg Acadia National Park
Acadia National Park er ikke åbent året rundt. Det er dog ikke sandsynligt du kommer på disse kanter mellem december og april, hvor parken er lukket. På den årstid er vejret i Maine rigtig koldt og med stor sandsynlighed fyldt med sne.
Tjek dog altid nationalparkens hjemmeside inden du besøger, da der kan været andet end vejret, der driller mht. dit besøg.
Se ruten i beskrivelsen ovenfor
Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Penobscot Narrows Bridge op tilMt. Desert Island og Acadia National Park.
Annual Pass til nationalparker
Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2025) og giver adgang til mere end nationalparkerne..
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com