Key Lime Pie hører til blandt de ikoniske retter du kan opleve på en roadtrip. Key Lime Pie i Key West er svær at undgå, så nyd den.
26 dec, 2018
Key Lime Pie på Blue Heaven
Efter en Old Town Trolley tur rundt i Key West var det tid til frokost. Der er tonsvis af restauranter og caféer der fortjener et besøg når du er i Key West. Du finder alskens gastronomi i byen, med en overvægt af muligheder for seafood.
Frokosten skulle blot være let og god men vigtigst af alt, levne plads til et stykke Key Lime Pie. Valget faldt på Blue Heaven Café. Et vældig populært sted og 45 minutters ventetid hvis vi ville sidde udenfor.
Efter en formiddag i solen var frokost i baren indenfor fint og vi fik plads med det samme. Valget faldt på en chicken salad sandwich til frokost, inden den egentlige stjerne gjorde sin entre: Key Lime Pie.
Byer og egne rundt om i USA og Canada har skabt nogle ikoniske retter og traditioner. Noget mange planlægger at få med hjem som oplevelser fra en roadtrip. Som eksempler kan nævnes: Deep pan i Chicago, Cheesesteak i Philly, Lobster i New England og ikke mindst Key Lime Pie i Key West.
Der er næsten lige så mange fortolkninger af Key Lime Pie som der er restauranter i Key West. Det er dog en relativ simpel dessert, så du går sjældent galt, hvis du er på jagt efter Key Lime Pie.
Det der kan variere lidt, er serveringen. Blue Heaven (og dens filial på havnen) er kendt for det høje marengs på toppen. Selve Key Lime Pie er bund og fyld.
Kermit et andet sted i Key West, der er kendt for deres frosne variant Key Lime Pie. Serveret som ispind, så du kan tage den med dig ud i varmen.
Spis Key Lime Pie på Blue Heaven i Key West
Blue Heaven i Key West er populært og med rette. Selvom de ikke er byens ældste sted, så har det fundet sin plads i Key Wests historie. Menukortet er varieret og du kan komme igen og igen til morgen, frokost og aften. Her kan du se mere om Blue Heaven. https://blueheavenkw.com
Key West Cemetery
Fordelen ved at bo centralt i Key West er, at du kan smutte hjem forbi værelset med evt. indkøbte souvenirs. Eller komme ud af solen og blive kølet lidt ned. Min direkte rute hjem til Authors of the Keys denne eftermiddag gik gennem Key West Cemetery.
Har du været på kirkegårde i New Orleans kan du genkende måden de begraver folk på. Flere steder er det krypter over jorden, hvor familier deles om pladsen. Efter et år er den begravede nedbrudt så meget, at en anden kan begraves samme sted.
Lidt spooky, men sådan har det foregået i hundrede af år i Frankrig og Spanien og traditionen blev taget med over Atlanten.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com