Galveston downtown og Pleasure Pier

Galveston på kysten ud for Houston er et hyggeligt og historisk afbræk fra den store sjæleløse Houston. Og så er der en god strand.

13 april, 2019

Galveston Downtown

Jeg havde en enkelt overnatning i Galveston i december, 2010. Det var en kold og våd omgang og selvom det vi så af byen ud af vinduerne gennem regnen, så indbydende ud, så var vejret ikke til opdagelse.

Spol frem til 2019. Jeg har igen en overnatning i Galveston. Det er midt i april, og min vejr app har haft godt vejr i Galveston (og resten af Texas) i et stykke tid.

Det gode vejr blev dog nulstillet af et kraftigt uvejr. Et uvejr der flere steder afstedkom tornadoer og der meldes om omkomne flere steder i Texas. Houston slap let denne gang, så flyet kunne lande og alt fungerede. Det begyndte dog at regne da jeg sad i den gratis shuttle bus ud til car rental centeret. Og det stoppede ikke før jeg 110 km senere ankom til Galveston i min lejebil.

Heldigvis var der godt vejr bede ude ved kysten og Galveston. Galveston har to primære områder: Historic Downtown og Sea Wall (stranden). Stranden ligger ud til den mexicanske golf. Historic downtown ligger i læ på den modsatte side af øen.

Jeg tjekkede ind på et hotel downtown. Ikke det billigste, men lækkert, god beliggenhed og roof top bar….som desværre var lukket pga vejret.

Jeg tog et hurtigt kig på byen mens der stadig var dagslys. Det historiske var ikke til at tage fejl af, og arkitekturen alene gør næsten byen værd at besøge. Der var også ved at komme liv i byen og mere fulgte senere på aftenen. Jeg nåede også at runde havnefronten, som jeg vender tilbage til i næste indlæg.

Pleasure Pier i Galveston

Du kan godt gå ned til stranden fra downtown, men der er godt 2 kilometer. Jeg nuppede en Uber den ene vej, hvilket var før jeg lærte, der kører en trolley service mellem strand og downtown.

Men Uber er nu nemt og inden længe store jeg ved Pleasure Pier i Galveston. En klassisk underholdningsmole, som du fonder flere af rundt om i USA – Santa Monica Pier, Atlantic City Boardwalk m.fl. Desværre skal du købe adgang til molen (forlystelsesparken) så du kan kun lige kigge et stykke ind, hvor Bubba Gump har en af deres lokationer.

Stranden er derimod gratis og giver et fint kig til – og under molen.

Pit stop på et brewery

Jeg gik tilbage til Historic Downtown. Turen gik gennem beboelsesområder på øen, som de fleste kun ser ud af vinduet på en bil, Uber, Taxi eller Trolley. Et par interessante bygninger dukkede op.

I udkanten af det historiske downtown fandt jeg et brewery, hvor jeg nød en flight med fire forskellige øl.

Galveston by night

Jetlaggen lå og lurede, men gik alligevel en runde i byen efter solnedgang. Der er to primære gader med barer og restauranter i Galveston: Strand St og Avenue E. De ligger i gå afstand fra hinanden og der gemmer sig små spots i sidegaderne også. Jeg var der en lørdag aften, men oplevede det ikke som en overdrevet druk oplevelse.

Der er live musik og lidt larm i gaden, men ikke i nærheden af New Orleans eller lign.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra lufthavnen i Houston (IAH) ud til kysten og byen Galveston på Galveston Island.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Reno, Nevada

Reno lugter lidt af Las Vegas. Der er en ganske stemning og ikke mindst en buffet, der vækkede minder fra Las Vegas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada