Forår i Texas kan være en farverig oplevelse. Willow City Loop er en af flere populære blomsterruter hvor du bl.a. kan se Bluebonnets.
19 april, 2019
Bluebonnet scenic route
Jeg skulle kun fra Luckenbach til byen Gruene denne dag. En tur på 113 km. Det gav mig tid til en lille omvej til Willow City Loop. Willow City Loop er en 20 km vej i området ved byen Willow. En lille by med 10 huse.
Willow City Loop er kendt på egnen – og vidt omkring. Det er en fin lille landevej der snor sig gennem et lettere kuperet landskab. Det er landbrugsområde og du kører forbi små landbrug på turen. Ruten er meget sæsonbetonet og du får den bedste oplevelse om foråret når området blomstrer.
Den blå blomst på nogle af billederne, er en Bluebonnet. Det er Texas State Flower. Texas størrelse betyder den blomstrer over en længere periode rundt om i staten og mange områder har deciderede Bluebonnet Routes, som er oplagte til roadtrips. Herunder Willow City Loop.
Harry’s on the Loop
Jeg kørte Willow City Loop, så jeg sluttede ruten i byen Willow. Det er under ti huse, hvor Harry’s On the Loop* er den store attraktion. Harry’s er et must-see stop. Det er et klassisk stop med sjæl og autencitet, slidt i kanten, og præcis sådan et stop du håber på at opleve på en roadtrip. Tilsidesæt evt. forfængeligheder og nyd en chili dog eller andet fra menuen så du rigtig oplever stedet.
Er Harry’s lidt for slidt til din smag, så ligger der en gammel Sinclair tankstation tæt ved – Pecan Grove Store. Her kan du også få dig en typisk roadtripoplevelse, hvor du kan sidde i garagen eller i haven og nyde noget fra menuen.
Harry’s er nu Mike’s
*2021 opdatering: Siden mit besøg er Harry’s lukket. Stedet er total renoveret, så alt du ser på billederne ovenfor, den vidunderlige patina, sjælen og historien i stedet, er forsvundet for altid. Desværre. I dag hedder det Mike’s on the Loop. Det er stadig muligt at få noget BBQ og en tår over tørsten på Mikes’ on the Loop.
Videre til byen Gruene
Jeg havde kun en kort køretur ned il Gruene, hvor jeg havde min næste oplevelse og overnatning planlagt. Her kan du se ruten fra beskrivelsen ovenfor hvor jeg kørte fra Luckenbach og fulgte den farverige Willow Loop. Herfra kørte jeg ned til byen Gruene.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com