Grand Canyon – uvejr og solnedgang

Grand Canyon National Park er et af de store stop på den klassiske roadtrip rute. Jeg anbefaler en overnatning for at opleve solnedgang og solopgang.

12 sep, 2022

Uvejr ved Grand Canyon

Jeg var kun lige ankommet til Grand Canyon National Park, da himmelen åbnede sig og et kæmpe uvejr bød velkommen. Havde haft lidt regn tidligere på dagen og skyerne så en kende mørke ud på vejen til Grand Canyon, men havde ikke forventet sådan en omgang, som vi fik.

I knap 20 minutter stod det ned i stænger. Først regn, men det skiftede hurtigt til hagl. Store hagl. Det betød alle folk skyndte sig i læ på den ene eller anden måde, da paraplyer ikke helt var nok. Det larmede også gevaldigt når haglene landede på halvtage og andre overdækninger. Da det hele var overstået så det lidt voldsomt ud, men der var umiddelbart ingen skade sket.

Grand Canyon Visitor Center

Jeg var nået til Grand Canyon lidt sent, så nåede ikke helt at komme på plads inden solnedgangen (mere om det længere nede). Jeg ville have været i besøgscenteret først, før jeg gik på opdagelsen, men det var lukket da jeg nåede frem.

Jeg anbefaler altid du besøger nationalparkens besøgscenter som det første når du ankommer til en park. Her kan du få hjælp til en bedre oplevelse i parken, specielt hvis du er begrænset af tid. Park Rangers kan hjælpe med at udpege de største must-sees på din rute, og hjælpe med evt. omveje hvis noget er lukket.

Besøgscenteret byder på en række interaktive udstillinger, der introducerer besøgende til Grand Canyons geologi, økosystemer, og historie. Det er også et godt sted at se en kortfilm, der dykker ned i canyonens vidundere og giver en god introduktion, før du selv begiver dig ud for at udforske.

Udsigten ved Mather Point

Mather Point er ofte det første stop for mange efter besøget ved Visitor Center, da det ligger meget tæt på. Udsigten herfra er, som du vil opleve, helt utrolig og unik på sin egen måde. Mather Point tilbyder en af de mest ikoniske udsigter over Grand Canyon, med panoramablik over de dybe kløfter, majestætiske klippespidser, og den snoede Colorado-flod langt nede. Solopgang er et specielt magisk tidspunkt at besøge Mather Point på, hvor himlen og klippeformationerne bades i gyldent lys. Det eneste klipperne blev badet i denne aften var hagl og regn, men det kan også have sin charme.

Det er langt fra alle udsigtspunkter i Grand Canyon der giver et lige så uhindret kig til store dele af nationalparken. Det gør ikke de andre til dårlige stop, bare anderledes stop.

Yavapai Point

En kort gåtur eller køretur fra Mather Point bringer dig til Yavapai Point, et andet spektakulært udsigtspunkt langs South Rim. Yavapai Point tilbyder en lidt anderledes perspektiv end Mather Point og giver besøgende mulighed for at se ned i canyonens dyb og tværs over til North Rim. Det er også hjemsted for Yavapai Geology Museum, hvor du kan lære mere om de geologiske processer, der har formet Grand Canyon gennem millioner af år. Udsigten fra Yavapai Point er vidstrakt og giver et fantastisk overblik over canyonens komplekse geologi.

Solnedgang ved Grand Canyon

Jeg anbefaler at tage en overnatning ved Grand Canyon for at kunne opleve solnedgangen og solopgangen. Selvom vejret måske ikke er med dig, vil jeg anbefale at planlægge efter det. Specielt solopgangen.

Min solnedgangsplan var blevet afbrudt af lidt uvejr. Mather Point er ikke de bedste at se solnedgang, da det vender forkert. Pga. vejret troede jeg ikke der var meget at kigge på, men kunne se noget der lignede en solnedgang på vej til min overnatning. Så jeg ventede med tjek-ind og kørte efter Hopi Point. Desværre havde jeg ikke lavet mit hjemmearbejde – og fik ikke spurgt i besøgscenteret hvor man bedst ser solnedgangen, da det var lukket.
Hopi Point er et fint sted at se solnedgang, men du kan ikke køre derud selv. Du skal med shuttlebusser, men de kørte ikke længere denne dag.

Da solen allerede var på vej ned, var det for sent at nå andre steder hen end hvor jeg var. Jeg kunne se at området ved El Tovar hotellet havde været perfekt til at se solnedgangen, men måtte nøjes med hvor jeg var, tæt ved Bright Angel Trailhead. Ikke det bedste sted til billeder, men det gik.

Besøg Grand Canyon National Park

Grand Canyon er åbent året rundt. Der er som regel ikke meget sne i vintermånederne men der kan være rigtig koldt. Jeg anbefaler altid du tjekker nationalparkens hjemmeside i din planlægning og i dagene inden du besøger stedet. Pludselige ændringer i vejr og vej kan påvirke åbning og adgang. Her kan du læse mere på nationalparkens hjemmeside.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Jeg var kommet nede fra Sedona og kørt op til Grand Canyon Village.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Sedona og Pink Jeep Tours

Pink Jeep Tours i Sedona er den perfekte måde at komme tæt på de ikoniske røde klipper. En guidet off-road tur bringer dig helt tæt på.

Lower Antelope Canyon

Antelope Canyon er en af flere ikoniske oplevelser i og nær byen Page. Den smalle kløft som udgør Lower Antelope Canyon er et must-see.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada