En dag med Dr Pepper

I dag fik jeg min første float nogensinde. Det var i en old school soda fountain shop i Dr Pepper museet.

On the road again

Det var til tonerne af Willie Nelson og “On the road again” at jeg forlod mit motel i Huntsville for at køre nordpå. Dagens køretur skulle ende i Abilene og undervejs havde jeg kun tænkt mig et, måske to stop.

Efter en times tid kørte jeg fra I-45 og genfandt den roadtrip ro som jeg husker så godt og virkelig nyder når jeg er afsted.

Selvom vejret var godt – skyfri himmel og 23 grader – så blev taget på Mustangen oppe. Det blæste en stiv pelikan og de gange jeg gjorde små stop, blev man sandblæst.

Dr Pepper museum

Der er to sodavand som jeg drikker lidt for mange af når jeg er i USA. Den ene er A&W Root Beer. Den anden er Dr Pepper.
I min research til min rute så jeg, at Dr Pepper kommer fra disse kanter og turen har derfor bragt mig forbi Waco, hvor det hele startede, og Dublin, hvor den første bottleling plant ligger.

Selvom Dr Pepper er en stor sodavand i USA så er det stadig en lilleput i forhold til Coca-Cola og Pepsi. Den virker mere som en arbejder-klasse sodavand og det kan man godt mærke når man besøger museet. Jeg har været i Coca-Cola World i Atlanta og det er et stort sted. Dr Pepper museet i Waco er lillebitte sammenlignet, men hyggeligt og hurtigt overstået. Jeg var der en lille time, inkl. besøg i giftshoppen og tid til en Float.

En float er kort sagt en milkshake hvor mælken er erstattet af en soda pop (sirup og kulsyreholdigt vand) og så bliver den ikke blandet. Den står blot og ligner en sovs der har skilt for vildt. Den ser helt klart værre ud end den smager.

Dr Pepper i Dublin

Mit næste Dr Pepper stop var ikke planlagt. Jeg vidste godt at Dublin havde haft meget med Dr Pepper at gøre, men jeg lod GPSen finde den hurtigste rute fra Waco til Abilene og det viste sig at det gik via Dublin.

Så snart man ankom til byen var man ikke i tvivl om, at de levede højt på Dr Pepper i området. Store billboards og murials (vægmalerier) pryder byen og udover museet er der flere butikker der sælger Dr Pepper merchandise.

Stop for natten i Abilene

Jeg havde udset mig Abilene som overnatningssted for natten. En typisk by som engang har haft en eller anden form for storhedstid men som, så mange andre byer, har haft det hårdt de sidste 50-60 år.
Downtown er som en spøgelsesby efter kl. 17 og den er præget af butiksdød og forladte bygninger. Jeg tjekkede ind på Rodeway Inn downtown (350 kr) og gik lidt rundt i området. Kunne se på min Gobi app at der var en rigtig restaurant i nærheden – Cypress Street Station. Den havde gode anmeldelser som viste sig at være velfortjent. Underligt at komme fra en total død bymidte ind i en restaurant der summede af liv og op mod 100 gæster. Der var desværre ikke plads i baren, så jeg sad lidt akavet som eneste ved et 4-mands bord. Tjenerne havde travlt fordi der var fyldt, men betjeningen var god. Udover restaurant var det også et mikrobryggeri og de havde 6-7 egne øl på kortet. Jeg fik en sampler og fik prøvet 4 af dem, yummy. Maden var også god. Ikke den typiske amerikanske burger og fritter tilgang. Den mulighed var på kortet, men andre knap så amerikanske retter fyldte mest. Jeg valgte en Tuscan Chicken med friturestegt risotto. Udover at smage rigtig godt, så havde portionen også en tilpas størrelse. Måske pga. sparetider eller måske så man havde mere lyst til dessert (har restauranter gode mark-ups på). Jeg lod mig dog ikke friste og gik ud og kiggede lidt mere på byen. Den var dog, som først observeret, stendød, så jeg valgte en tidlig afslutning på motellet.