Til august tager René Frederiksen på road trip i USA for 13. gang. Med start i Chicago går turen mod vest til Los Angeles ved at følge den historiske Route 66.
Route 66 kører gennem 8 forskellige stater. 3 af dem vil være nye for René. Han har allerede overnattet i 35 forskellige stater og efter turen ad Route 66 vil han være oppe på 38. René har sat sig som mål at overnatte i alle 50 stater.
Gensyn med Route 66
Route 66 er normalt en af de ruter mange vælger som deres første road trip oplevelse i USA, men for René sker det først efter 12 road trip ture til USA.
Route 66 er dog ikke uvant for ham. Dels har han været i mange af de stater som ruten går igennem og dels har han tilbage i 2005 kørt store dele af Route 66 i Californien og Arizona. Denne gang bliver den dog kørt hele vejen fra øst mod vest og så trofast mod ruten som muligt.
Oplevelser på Route 66
Det historiske og ærkeamerikanske man forbinder med Route 66, vil være en stor del af oplevelsen. Selve køreturen vil i høj grad udgøre en stor del af oplevelsen, men route 66 er fyldt med store og små historiske seværdigheder og monumenter som også vil blive besøgt. Steder som Funk Grove, Præsident Lincolns fødested, Gateway Arch, 66 Drive-In, 4 Women on the Route, Cadillac Ranch, Petrified Forest National Park og Amboy Crater, Bagdad café m.fl. ligger langs Route 66.
Traditionsrig mad på Route 66
René har haft mange forskellige og unikke oplevelser med amerikansk mad på sine road trips. Madoplevelser er også på programmet på Route 66 hvor han bl.a. kommer forbi deep pan pizza, corn doggens fødested, løg-stegte burgere, 2 kilos steaks, stedet hvor den første McDonalds lå, double dip sandwiches og en hemmelig menu hos en fastfood kæde.
Info om rejser til USA
Via de mange road trips i USA har René samlet en masse erfaring om det at rejse rundt i USA i bil. Erfaringer er samlet på hans hjemmeside: www.renefrederiksen.dk hvor et stigende antal besøgende finder information og stiller spørgsmål om road trips i USA på egen hånd.
Mere end 250.000 danskere tager hvert år på ferie i USA og rigtig mange af dem planlægger selv turen og udforsker det store land på egen hånd. René modtager i gennemsnit to spørgsmål om dagen fra danskere (samt nordmænd og svenskere) om alt fra planlægning af ruten, til billige overnatningssteder og ikke mindst billeje som han har en del erfaring med.