Efter Grand Canyon North Rim var målet byen Page. Vi havde booket en sejltur på Lake Powell sidst på dagen, så der var god tid på den korte tur til at gøre stop ved Navajo Bridge og Horseshoe Bend.
Navajo Bridge
Fra Grand Canyon North Rim er der ikke så langt til Page. Det betød vi kunne forlade Grand canyon op ad dagen og tage den med ro.
Fra Grand Canyon ændre landskabet sig fra små bjerge og skov til mere ørken, butte’s og mesa’s.
Der var ikke så meget at stoppe for på turen men der blev dog brugt lidt tid ved Navajo Bridge og Horseshoe Bend.
Navajo Bridge krydser Colorado River i Arizona og bortset fra en bro ved byen Page, så er det den eneste måde at krydse Colorado River på, indenfor 970 km.
Den originale Navajo Bridge er fra 1927, men i 1990 blev det besluttet at bygge en ny (pga. wear and tear, sikkerhed mm.) og der står i dag to broer (den nye stod færdig i 1995), hvor man som turist kan boltre sig på den gamle og få et fantastisk view af Colorado River.
Horseshoe Bend
Det andet stop var ved Horseshoe Bend. Det er et udkigssted hvor flodens forløb er formet som en hestesko og man står godt 300 meter oppe med lodrette klippevægge ned til det spetakulære syn.
Har man en smule højdeskræk, så kan det være en udfordring at få et billede af hele hesteskoen, da det kræver man kommer rigtig tæt på kanten.
Man bør afsætte en times tid til besøget da der fra parkeringspladsen er godt en kilometer lang gåtur i kuperet terræn ud til kanten.
Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.
Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
4 Comments
Tak for en fantastisk hjemmeside.
Vi er en familie( inkl 2 børn på 5 og 9 år) som lander i San Fransisco d. 18.6.17. Her er turen langs kysten planlagt. Den 26.6 kører vi fra San Diego og skifter fra lejebil til motorhome. Er i tvivl om hvor meget man kan nå på den tid vi har tilbage ( motorhome skal afl i San Fransisco d. 6 juli.
Vi har tænkt overnatning følgende steder Palm Springs(1), Grand Canyon (2) Las Vegas (1) Big Pine (1) Yosemite (2) sidste dag San Fransisco (1) og så har vi yderligere 2 overnatninger som vi ikke endnu har besluttet hvor skal ligge.
Mit spørgsmål er – ville vi ku nå at køre øst om Grand Canyon forbi Page og Zion Canyon eller ville det blive for presset ?
På dit fine kort over ideer til hvad man ka se den klassiske rute ligger nr 9 Monument Valley ret tæt på Grand Canyon – er der” flere” for når jeg finder den på Google Map ligger den noget mere nordøst ??
Med venlig hilsen Lisbeth
@ Lisbeth
Tak for ros.
Med to overnatninger vil i kunne køre til Page og tage en og til Zion og tage den anden inden i ankommer til Las Vegas.
Fra Page og ud til Monument Valley (som ligger hvor min orange nr. 17 er på kortet) og tilbage til Page er en dagstur. Der er knap tre timers kørsel fra Page til monument Valley, så det er seks timer i bilen. Læg dertil de timer der går med at opleve stedet.
Den grå nummer 9 henviser til ruten. Den har forkert titel på kortet, men er beskrevet i listen nedenfor kortet.
Hej Rene,
Jeg har et spørgsmål til dig men også en tak for hvad vi har læst i dine såkaldte rejsebreve. Hele april måned kørte min mand og jeg rundt i USA, efter at vi havde nærlæst dine rejsebreve og på den måde stort set planlagde vores tur. Vi havde en skøn tur på alle måder. og kan umulig udpege en bestemt oplevelse til at være turens højdepunkt. Det skulle da lige være, at jeg 10 dage før hjemrejse mistede min pung, da jeg steg ud af bilen for at fotografere ved indkørslen til Bryce Canyon. Med kørekort, sygesikringsbevis og diverse betalingskort. vi opdagede det efter ca 30kms kørsel og vendte straks om, men den var borte. vi lagde vores navn og amerikanske samt danske telefonnumre på div. infocentre osv. 3 mdr efter hjemkomst modtager jeg en mail, om jeg har mistet min pung. den var fundet og afleveret til visitorcentret med det samme. dog var den smidt i en skuffe for glemte sager og ingen kiggede i den før en frivillig dame skulle finde ejerne til hvad der nu var i skuffen. Alle kontater og kort var deri. så selv om jeg jo havde fået nye efter hjemkomsten, modtog jeg de tabte. Jeg måtte ikke “belønne” dem. ren service! Flot. Alligevel viste det sig at vi havde kørt rundt uden gældende kørkort! Da vi henter bilen i San Fransisco viser vi selvfølgelig vores kørekort. Hvad vi ikke var opmærksom på, var, at da vi skulle have nyt kørekort som 70-årig troede vi, at det først skulle fornyes næste gang, når vi fylder 75 år. Men, godmorgen. Det skal fornyes (for vores årgang) når vi fylder 74 år, og min mand fyldte 74 år den 25. marts. Hvor har vi været heldig. Det blev først opdaget, da min mand blev stoppet i en alm vejkontrol i juli måned
.- men, det jeg vil spørge om er: Hvordan laver jeg et kort med vores rute påtegnet?
På forhånd tak for hjælpen. – forresten, du havde ret i, at det var klogt at vente til april med at rejse. Der var koldt og flere steder sne i højderne, men ellers dejligt lunt i dagtimerne øvrige steder.
venligst
Sonja Ahrenst
@ Sonja
Tak for ros.
Glad for at kunne hjælpe.
Godt at høre i fandt frem til pungen igen.
Jeg nåede selv at få koldsved på en af mine ture. Jeg kunne ikke finde mit kamera. Havde været på museum et sted i Nashville, og stod nu ti minutters kørsel derfra, da jeg steg ud af bilen og skulle bruge det.
Skyndte mig tilbage til museet, men de havde det ikke.
Jeg har ikke for vane at lægge det fra mig, så i mit hovede gennemgik jeg alt jeg kunne huske og gennemsøgte også parkeringspladsen ved museet.
Jeg havde kigget i min rygsæk da jeg ikke kunne finde det, men åbenbart ikke godt nok, for da jeg tømte alt ud, lå det deri.
Penge og kort er trælse at miste (men kan erstattes), men jeg “lever” af mine billeder, så dem vil jeg helst ikke miste.
Mht. at lave et kort med punkter på, så er der ikke så gode muligheder, hvis i har mange stop i vil have på.
https://maps.google.com tillader kun 10-12 stykker.
https://www.bing.com/maps/ tillader nogle flere, men har også en øvre grænse.