Lake Powell

Efter en dag med solopgang ved Grand Canyon, dybe kløfter, floder og broer, sluttede vi af med en tur på Lake Powell.

Page ved Lake Powell

Byen Page ligger ved Lake Powell. Det er en relativ ny by som blev til da man byggede Glen Canyon dæmningen og skabte Lake Powell. Page er den eneste rigtige by i miles omkreds og sammen med de nærliggende naturoplevelser, er den en populær turistdestination med masser af overnatningsmuligheder.
Vi havde dog valgt en overnatning ude ved Lake Powell hvor vi også havde booket en guidet tur på søen.

Sejllads på Lake Powell

Vi havde valgt en 2.5 timer guidet tur på søen hvor vi kom ind i Navajo Canyon, Antelope Canyon (ikke at forveksle med den på land som jeg kommer ind på i et senere indlæg) og tæt på Glen Canyon Dam.
Turen bragte os forbi noget utrolig natur og undervejs fik man, dels over højttaleren og dels via egne headsets, en masse information om området krydret med lokal, indiansk musik.

Rekreation på Lake Powell

Lake Powell har nogle meget liberale regler omkring brug af søen og området. Det betyder der er en masse aktivitet på og omkring søen. Sejllads, vandski, jet-ski mm. er udbredt og vi så masser der hyggede sig.
Man kan også leje en husbåd og “campere” på søen. Vi kom forbi nogle marinaer hvor der lå de små husbåde man kunne leje, men også de store, privatejede (som nemt kunne løbe op i mere end 1 mio dollars).
Mange af dem er dog på timeshare basis, dels pga udgiften, men også fordi der er en regel omkring brug af stedet der betyder, at en familie kun må opholde sig en uge pr. måned på søen.

Klik på billedet for fuld størrelse

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_18_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Andre roadtrip oplevelser:

Death Valley

Death Valley var varm, men altid en oplevelse at se hvad nationalparken har at byde på. Vi kørte med taget oppe med 44 grader udenfor.

Cowboy-hovedstad med sygdom

Turen fra Fort Stockton til Bandera blev lidt af en prøvelse da jeg blev syg og der blev langt mellem mulighederne for at holde pauser.

4 Comments

  1. Hej René
    Skønt at der lige kom en ny artikel på omkring Lake Powell. Vi planlægger også en sejltur, og jeg havde faktisk en ca. 2,5 times tur i tankerne, da jeg synes 4-6 timer er for “meget” at sejle. Hvilket selskab sejlede du med? Jeg vil nemlig booke på forhånd, da vi er der den 4. juli, hvor der nok godt kan være crowded tænker jeg. Og fede billeder og videoer iøvrigt! Også på din nye Zion artikel. Den park glæder vi os rigtig meget til at gense, da vi havde “overset” den på vores første roadtrip, og “kun” nåede hiketuren op til Emerald Pool, som var ganske hård på en varm sommerdag :-).

        1. @ Jannie

          Den der passer til jeres tid og budget.

          Jeg var styret af tiden jeg ankom om eftermiddagen og kunne kun komme på en tour på det tidspunkt.

          Det var den de kalder Panoramic Lake Powell Tour.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada