En Ford F-150 pickup truck er al for stor til de flestes behov, men en super oplevelse at have på roadtrip i Texas og New Mexico.
Ford F-150 som lejebil i USA
I påsken 2014 lejede jeg en Ford F-150 pickup Truck i 10 dage til en roadtrip i Texas og New Mexico.
Jeg havde bestilt den på forhånd direkte hos Budget. De sider til billeje jeg anbefaler har ikke denne model i deres program og til en god pris.
Jeg betalte 7000 kr. for bilen, alle forsikringer og første tankfuld benzin.
Ford F-150 hentet i Houston
Da jeg hentede bilen i Houston lufthavn hos Budget, fik jeg valget mellem en Nissan Frontier og denne Ford F-150.
Valget var nemt, da det var F-150 jeg havde sat næsen op efter, og den stod fint på den anviste plads og ventede på mig.
Udstyrsniveau i en Ford F-150
Jeg satte mig ind og fandt et interiør der alt andet lige, minder meget om det du finder i Fords andre biler.
Lidt mere rough finish, men læderrat og meget af det samme udstyr der ellers er i de lejebiler du får i USA.
Der var SYNC i bilens stereo, så du blot tilslutter en smartphone og kan styre musik og andet via radioen. Eller du kan trykke på en knap på rattet og bede anlægget spille en kunstner eller sang mm.
Udstyr i lejebiler i USA & Canada
Udstyrsniveauet er højt i lejebiler i USA & Canada. Gennem årene og i de mange lejebiler jeg har haft, har jeg oplevet et højt udstyrsniveau, hvor minimum ofte ligger højere end de fleste oplever i Danmark. Hvadenten det er størrelsen på motoren eller antallet af knapper på rattet, så bliver du ikke skuffet af udstyret i en lejebil. Udstyr der inkluderer gode opladningsmuligheder og tech der kan gøre din roadtrip mere bekvem.
Her kan du læse mere om udstyrsniveauet i lejebiler.
Off-road udstyr i en Ford F-150
Der mangler altså ikke noget på udstyrssiden, blot fordi man vælger at køre roadtrip i en arbejds-bil.
Af ekstra lir har Ford F-150 nogle instrumenter til brug ved off-road kørsel. Jeg havde lidt ude i ørkenen i Texas hvor de blev prøvet af. Instrumenterne viser bilens hældning på to akser samt hjulene placering.
Ford F-150 er en kæmpe bil
En Ford F-150 er en stor bil. Meget stor og med masser af plads. Her ses min holdende ved siden af en Jeep Grand Cherokee. En Jeep Grand Cherokee har plads til 5 personer + bagage og den fylder kun det samme som førehuset på min F-150.
Den store bil passer dog fint ind i bybilledet og landskabet i USA. Og måske endnu bedre på den kanter jeg kørte roadtrip, nemlig i Texas og New Mexico.
Min Ford F-150 passede ind overalt
Her kan du se bilen lidt forskellige steder så som White Sands National Monument, en tilfældig motocrossbane, hvor der var løb og folk havde deres mega campere og RV’s med, på en snoet bjergvej i Big Bend Ranch State Park i Texas og blandt familiemedlemmer på parkeringspladsen ved The Gage Hotel i Texas.
Benzinøkonomisk Ford F-150
På trods af sin størrelse kørte denne Ford F-150 på benzin. Den har en tank på 23 gallons (ca. 85 liter) og kørte faktisk forbavsende godt.
Først og fremmest kører bilen godt og de 365 HK med 420 Torque gør det rigtig godt på almindelig veje og i byen. Pga. den størrelse er den mere modtagelig over for vind, men ikke noget du ikke hurtigt vænner dig til.
På trods af sin størrelse, så kørte den fornuftigt langt på literen (godt 8 km/l).
Bagageplads i en Ford F-150
Som nævnt er det en stor bil og det betyder god plads til personer og bagage.
Der er langt mellem forsæderne og det tog mig et par dage at finde en god kørestilling. Jeg er vant til at kunne hvile albuer på dør/armlæn, men kunne knap nå i denne kabine.
På bagsædet kan der fint sidde 3 velvoksne personer. Der er masser af benplads og evt. plads til bagage, hvis du har noget der ikke tåler elementernes rasen på ladet.
I kan ikke pakke alt bagagen inde i bilen, hvis bagsædet er i brug, så sørg for at have en rejsetaske der kan tåle vind og vejr, hvis ladet skal i brug.
Jeg var kun mig selv, så min bagage blev sat på bagsædet. Der var plads nok til det med sæderne nede, men de kan deles og så er der en regulær fodboldbane af plads deromme. Som du kan se af billederne, så er der alt det plads man kan ønske sig og mere til.
Min Ford F-150 oplevelse
Tilbage i lufthavnen blev den afleveret uden anmærkninger, rengjort og sendt tilbage ”i folden” til de andre pickups og lejet ud på ny.
Jeg havde 10 fede dage i min Ford F-150. Det var en anderledes billejeoplevelse som gav nogle andre oplevelser med på vejen. Man følte man passede mere ind i landskabet når man kom rundt, da der ikke kører lige så mage F-150 rundt som lejebil, som ex. en Ford Escape eller Ford Mustang. Specielt i de områder jeg kørte rundt i, sådan lidt langt væk fra alting.
Byder muligheden sig igen en anden gang, så vil jeg ikke sige nej til sådan en bil heller ikke hvis der er flere end to med på turen.
Populære billeje byer
Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
5 Comments
Hej Rene
Vi 2 voksne og 2 børn, som er ved at planlægge en roadtrip fra Houston næste sommer og min mand har sagt at han ikke tager med, hvis ikke han får en Pick-up truck (sidste gang, kom jeg til at leje en for lille bil – ups).
Jeg kan se at Avis har den på deres .com hjemmeside, men ikke på deres .dk, så jeg ringede til Avis for at få lidt svar omkring hvordan og hvor ledes.
Her fik jeg at vide at vi kunne kun booke den igennem deres .com og at vi skulle være opmærksom på at forsikring var anderledes når man bookede det igennem deres amerikanske kontor, kontra deres danske.
Hvad er din erfaringer her? Bookede du bare direkte fra hjemmesiden?
Alternativ skal vi booke en større bil og så håbe på at vi kan ændre det når vi står i lufthavnen.
Glæder mig til at høre fra dig.
Tina
@ Tina
Jeg bestilte direkte på deres hjemmeside og brugte tid på at læse forsikringer mm igennem, da det er anderledes. Jeg kan ikke hjælpe med info om hvad der er hvad – kun referere til hvad jeg har beskrevet på min side.
En pick-up truck kan være sjov at prøve, men i kan ikke være alle personer + bagage inde i kabinen. Derfor skal i bruge ladet til noget ad jeres bagage. Det betyder i skal være sikre på det er vandtæt og at i kan fastgøre det på ladet. Der følger ikke et låg til pick-up bilens lad og der følger ikke nogle straps mm. til at fastgøre det.
I kan fint leje SUV’s med plads til 4 personer + bagage. Find mere info her: https://www.renefrederiksen.dk/storrelse-pa-lejebil-usa-og-canada/
Hej René
Vi er fem mand, der skal til Texas næste år. Vi har tænkt os at campere i telt.
Kunne være vildt fedt med en pick-up! Men er det realistisk? Vi er to voksne, tre teenagere på hhv 17, 15 og 13 år….
Og kan man ikke få en overdækning med til ladet, hvis man skal bruge ladet til bagage?
Betina
@ Betina
I kan fint være i bilen. Den har masser af plads på bagsædet.
Der følger ikke overdækning med og den kan ikke lejes med.
I kan købe en Tarp (ca. 250 dollars) eller pakke jeres bagage vandtæt evt. i nogle plastsække.
Ok…
vi arbejder lidt videre med planlægningen 🙂
Betina