Erfaring med udlejningssider – Anders

[button link=”https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/sporgsmal-om-billeje-usa/” style=”info” color=”silver”]Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA[/button]

Anders Bruhn 08/10/2011 at 13:29 # Edit

Anders Bruhn 08/10/2011 at 13:29

Hej René

Først og fremmest, tusind tak for en fantastisk hjemmeside. Den har været en kæmpe inspiration og det har været spændende at følge dine forskellige roadtrips. Jeg har selv lige afsluttet min første og jeg ved nu at det bestemt ikke bliver den sidste.

I den forbindelse vil jeg gerne dele en oplevelse med dig og resten af dine mange læsere.
Jeg brugte ebiludlejning, som jeg fandt linket til på din side. Selve bestillingen gik sådan set smerteløs, så jeg var ved godt mod da jeg fløj med det store land mod vest. Men det var også det eneste der var smerteløst.
Jeg har aldrig oplevet et så uprofesionelt firma som ebiludlejning. Alt gik simpelthen galt. Jeg spildte 3 fulde dage (dvs. 3 dages billeje) på at ordne administrative ting med biludlejningsfirmaet (National Car som var utrolig gode til at hjælpe mig igennem ebiludlejnings rod, så de kan varmt anbefales) og ikke nok med det, så endte det med at ebiludlejning snød mig for cirka 3500 kr. + de 3 dages billeje. Jeg henvendte mig da jeg hjem til ebiludlejning for at klage over forholdene og ville selvfølgelig have de 3500 kr. tilbage som de havde snydt mig for. Jeg hørte ikke fra dem i en helt måned, hvor jeg så bare fik et standardsvar tilbage om at de i henhold til deres betingelser ikke tilbagebetaler noget som helst så hvis du giver dem penge, så beholder de dem uanset hvad der sker!

Jeg lejer tit biler i Danmark og resten af Europa og aldrig har jeg oplevet noget så slemt.
Derfor vil jeg gerne advare dig og alle andre om at benytte ebiludlejning til noget som helst. De kan ikke finde ud af det og de stjæler mildt sagt dine penge, hvorefter kundeservice er en by i Kazakhstan.

Men igen, tak for en fantastisk hjemmeside og god vind fremover

Henning 08/10/2011 at 15:37

Hej Anders,

Jeg kan kun støtte op om dit indlæg om ebiludlejning. Jeg har også haft noget af en oplevelse med dem, som minder om det du har skrevet. Dog er jeg ikke blevet snydt for penge. Her ca. 1½ mdr. efter jeg har skrevet til kundeservice, af to omgange, er der ikke sket noget endnu.

Det undrer mig, at deres kundeservice er så dårlig. De skriver selv, at de uanset hvad vil svare indenfor 28 dage, men det er ikke tilfældet. En sag bør heller ikke tage 28 dage, og et professionelt firma ville gøre hvad de kunne for at rette op på de fejl, der selvfølgelig altid vil ske. Det er uheldigt at man kommer i klemme, men det mindste man kan forvente er prompte respons, og at de retter op på de fejl der er sket.

At vi har været uheldige er en ting, men de kunne i det mindste prøve at rette op på deres fejl. Det er efter min mening, et dybt uprofessionelt firma, og jeg kan kun fraråde andre at benytte sig af dem.

[button link=”https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/sporgsmal-om-billeje-usa/” style=”info” color=”silver”]Tilbage til Spørgsmål om billeje i USA[/button]

Andre roadtrip oplevelser:

Billeje i USA & Canada