Skader og uheld med lejebiler i USA & Canada

Jeg har været forskånet for de store uheld på de mere end 40 lejebiler jeg har haft i USA og Canada, men er uheldet ude, så er der ingen grund til panik.

Ikke verdens undergang

Det er ”kun” blevet til en punktering og et stenslag (som ødelagde forruden) og ingen af delene var verdens undergang eller økonomisk ruin.

Hvis du er involveret i et regulært færdselsuheld, din bil bliver stjålet eller nogen kører ind i din parkerede bil, så er du dækket af forsikringen som følger med som standard på de biludlejningssider jeg anbefaler.

Er dæk, vinduer, tag og undervogn forsikret?

Som udgangspunkt er dæk, vinduer, tag og undervogn ikke dækket når du lejer bil. Her vil selvrisikoen på nul kroner heller ikke dække.

Dette varierer dog og hos bl.a. AutoEurope kan du finde biler i søgelisten, som har dette inkluderet.

Ender du alligevel i en bil hvor dæk, vinduer, tag og undervogn ikke er dækket, så kan din egen rejseforsikring dække. Det var tilfældet med min forrude.

Når du lejer bil, kan du på nogle sider blive tilbudt at tilkøbe flere forsikringer.

Du vil også typisk blive tilbudt dem ved udlevering af lejebil.

Det er ikke lovpligtige forsikringer og kaldes typisk udvidede road side assistance el. lign. De dækker ting som mistede nøgler, hjælp til punkteringer (hvis du ikke selv kan skifte hjul), hjælp hvis du løber tør (få fragtet benzin ud).

I nogle tilfælde vil de også gælde ved skader på dæk, vinduer, tag og undervogn.

Min og andres erfaring er, at disse forsikringer ikke er værd at købe. Ofte vil forsikringerne overstige den udgift det koster, at få lavet tingene uden forsikring.

Skal du have hjælp til en punktering, koster det 30-50 dollars. Hvis du har lejet bilen i tre uger, betaler du måske 15-20 dollars pr. dag i forsikring.

Løber du tør for benzin, kan det koster 60-70 dollars at få bragt noget ud. Igen kan du have tilkøbt en forsikring der koster mere end det.

Hvis du ikke kan overskue en situation med en punktering eller at være løbet tør, så er disse tilkøbsforsikringer det der kan give dig ro i sindet.

Men vær opmærksom på hvad du siger ja til. Det er ikke lovpligtige forsikringer, så vil du ikke have dem, så sørg for der ikke fremgår noget af papirerne når du skriver under.

Hvis du siger ja, så vær opmærksom på, at priser oplyst er uden tax mm. og at du først bliver trukket efter endt leje.

Her kan du læse mere om udlevering af lejebil og hvad du skal være opmærksom på.

Din egen rejseforsikring kan dække

Selvom din billejes forsikring og selvrisikoen på nul kroner ikke dækker, så kan du være dækket ind ved uheld.

Hvis du har en god rejseforsikring, kan der være en ekstra selvrisikodækning inkluderet som dækker ved skader på dæk, vinduer, tag og undervogn.

Her er det vigtigt du læser din egen police igennem og hører med dit forsikringsselskab hvad der inkluderet.

Jeg har selv en rejseforsikring gennem Europæiske, hvor der er en kr. 10.000 selvrisikodækning. Men det betyder ikke du har – så sørg for at tjekke inden du tager afsted.

Fordi jeg har den ekstra dækning, er det ikke så vigtigt for mig om dæk, vinduer, tag og undervogn er dækket ind når jeg lejer og jeg har ingen bekymring ved at sige nej tak, når jeg bliver tilbudt at tilkøbe ved udlevering.

Forløb hvis skaden sker

Hvis du kommer ud for en skade eller uheld med din lejebil, foregår det nogenlunde sådan her.

Hvis det er en teknisk/mekanisk ting der er dækket af standard forsikringerne, så skal du ordne alt med det selskab du henter bilen hos. Du skal altså ikke indblande den udlejningsside du har lejet igennem.
Hvis du har en lampe der lyser eller andet galt med bilen, men den stadig kan køre, kan du ringe til udlejningsselskabet og høre hvordan du skal forholde dig.
Ofte vil du blot skulle køre forbi et udlejningssted og skifte bil.
Det har jeg prøvet flere gange og tager typisk en halv times tid.

Hvis det er en skade der involverer din selvrisiko på nul kroner, vil du skulle afregne med det selskab du afhenter bilen hos, og så få pengene retur fra den udlejningsside du har lejet igennem.

Hvis det er en skade hvor du er dækket af din egen rejseforsikring, skal du afregne med udlejningsselskabet og derefter indberette det til din egen rejseforsikring. Du skal altså ikke indblande den udlejningsside du har lejet igennem.

Når uheldet sker

Her følger nogle fortællinger fra andre roadtrippere og hvordan de klarede sig i situationer med mindre uheld, punkteringer mm.

Som du kan læse, så er det ikke verdens undergang og USA og Canada er et hjælpsom folkefærd som er mere end villig til at hjælpe til.

Vi løb tør for benzin og måtte ringe 911

Kørecomputeren sagde ok, benzinmåleren var fin, min rejsekammerat sagde “fyld på”, men jeg var kæk og kørte videre. Vi løb tør og måtte til sidst ringe til politiet.

Læs hele beretningen.

Dette er en beretning fra Peter Juul.

To punkteringer på seks roadtrips

Vi betalte 30 dollars til manden for at få skiftet hjul og hørte aldrig videre fra udlejningsselskabet.

Læs hele beretningen.

Dette er en beretning fra Martin Nielsen.

Stenslag og ødelagt forrude

Et stort stenslag udviklede sig til en revne i 50% forruden midt i synsfeltet. Der blev skrevet skadesrapport ved aflevering, men min egen rejseforsikring ville dække, så ingen bekymring.

Læs hele beretningen.

Dette er en beretning fra René Frederiksen.

Punktering i pickup truck og intet reservehjul

En punktering i en pickup truck (lejet via TURO*) i et område med dårlig mobil dækning og intet reservehjul på bilen.

Læs hele beretningen.

Dette er en beretning fra Arne Sørensen.
* TURO er en service i stil med GoMore, hvor du lejer bil af private. Du er derfor ikke dækket på samme måde som gennem et almindeligt udlejningsbureau. Der er mere info om TURO i beretningen.

Vil du bidrage?

Hvis du har haft et uheld eller skade på din lejebil og vil fortælle om forløbet, er du velkommen til at sende din beretning via denne kontaktformular.

Info om billeje i USA og Canada

Billeje til din roadtrip i USA og Canada er nemt at håndtere selv. Jeg har samlet den nødvendige information, om alt det du skal være opmærksom på inden du lejer. Den information, samt link til billige biludlejningssider, finder du via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Disclaimer

Jeg synes det er fedt at min interesse for Roadtrips i USA & Canda kan hjælpe andre til gode oplevelser. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

4 Comments

  1. Hej René
    Jeg har lejet en Jeep Patriot via autoeurope (Thrifty). Det er jo som bekendt incl. diverse forsikringer ved skader osv.
    Nu sidder jeg dog og overvejer om denne tur til Californien endelig skal være turen hvor jeg får en lille drøm opfyldt. Jeg ELSKER pick-up trucks! Men som du selv skriver, så kan disse ikke lejes via udlejningssider som fx autoeurope. Jeg har derfor fundet en Chevrolet Silverado 1500 Double Cap direkte på thrifty.com. (Jeg kan jo stadig gratis aflyse min Jeep).
    Pick-up’en hos thrifty står til 755 USD i perioden 20. marts til 8. april . Det er med unlimited miles. Jeg kan dog ikke overskue hvilke forsikringer (eller manglen på dem) ift. det man får ved en alm. bil på autoeurope. Kan du fortælle noget om, hvad jeg skal tegne, og om det er nødvendigt? Jeg har selv rejseforsikring hos Alka, og er ifølge dem dækket til selvrisikoen ved kaskoskader (dog max 15.000kr). Jeg synes heller ikke det er nemt at se, om der skal forventes andre udgifter ved leje af sådan en bil direkte ved thrifty??
    Et andet spørgsmål er også om det bare er dumt at leje sådan en pick-up på denne tur? Vi er to voksne og et 11-årigt barn. Vi skal som nævnt afsted 20. marts til 8. april. Vi lander i San Francisco, skal køre til Los Angeles, Yosemite, Chico og tilbage til San Francisco. (Er det meget dyrere i benzin ift en Jeep Patriot?)
    Let me pick your brain please! Hvad tænker du?

    På forhånd tak
    Ann Louise Danielsen

    1. @ Ann Louise

      Jeg kan ikke sige noget om hvad du skal tegne. Du kan kigge på min side om bilforsikringer og se om de (eller de fleste) er med.

      Med en selvrisiko på lejebil via egen rejseforsikring, er man godt på vej.

      Vær opmærksom på, at prisen på 755 dollars godt kan gå op. Ikke altid alle taxes er inkluderet i de første priser man ser – men først i totalen til sidst. Dernæst er der forsikringer som kan komme oveni.

  2. Hej Rene.
    Min kæreste og jeg står og skal leje bil. I bil lejen er der inkluderet selvrisikodækning (CDW) plus ruder, tag, dæk og undervogn.

    Gælder det også hvis jeg brager ind i… lad os sige et træ? eller skal man tegne noget der minder om den danske kasko?

    Mvh. Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada

Lejebil i Denver

Første lejebil i USA efter to års pause, blev hentet i Denver. Turen hen til udlejningsselskabet samt udlevering gik uden problemer.

Læs mere »