Billeje i Houston og Texas indbyder til alle typer af lejebiler og roadtrips. Cabriolet i det lune vejr eller store SUV’s og pickups passer fint til Texas.
Houston er perfekt til en Texas og sydstats roadtrip
Houston er en kæmpe by og har mange gode flyforbindelser fra Europa. Dog ingen direkte fly fra Danmark.
Texas som stat er stor nok til sin egen roadtrip, men ellers er Houston et godt udgangspunkt for en tur rundt i nogle af sydstaterne.
Statens størrelse og mangel på god offentlig transport, betyder du ikke kan undgå at leje en bil for at opleve byerne og staten.
Jeg har lejet bil i Houston fem gange – 2010 (x2), 2011, 2013, 2014 og 2017 – og benyttede de biludlejningssider jeg anbefaler:
* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
Priser på billeje 2024
Her kan du se hvad det koster at leje en mid-size SUV (ex. Toyota RAV4, Jeep Cherokee, Ford Escape). Prisen er for 3 ugers leje i juli 2024. Prisen er tjekket hver måned og viser udviklingen hvis du lejede bilen i januar til en roadtrip i juli – eller lejede i februar til en roadtrip i juli osv.
Der er to sammenligninger i digrammet, hvor leje i LAX og Miami er sammenholdt med prisen hos en populær dansk rejseside, som ofte nævnes som billig at leje bil hos. De sider jeg anbefaler at benytte er som regel billigere, som det også fremgår af priserne her.
Billeje i Houston lufthavn
Billeje i Houston lufthavn (IAH) ligger samlet i et Car Rental Center tæt ved lufthavnen.
Når du ankommer og evt. har været gennem immigration skal du følge skiltene til Ground Transportation / Rental Cars.
De vil føre dig ud til en gratis shuttle bus der kører fra Houston lufthavn og ud til billeje centeret.
Det er en kort tur på under 10 minutter.
Billejecenteret i Houston lufthavn
I Houston lufthavn er alle biludlejningsselskaberne samlet i samme bygning.
Når du kommer derud med bussen, skal du blot finde det selskab der står på din billeje voucher. Udleveringen af din lejebil foregår som beskrevet i denne artikel om Udlevering af din lejebil.
Houston har alle typer lejebiler
Jeg har lejet mine mest forskellige lejebiler i Houston: SUVs, cabriolet, sedan, pick-up truck og Jeep Wrangler off-road.
Der er godt vejr i Texas det meste af året, så en cabriolet er oplagt til det lune klima. Skal du ud i naturen, kan en SUV være at foretrække. Specielt i Big Bend området.
Vil du falde i et med omgivelserne, så er en pick-up et godt valg, da der kører rigtig mange rundt i staten.
Min først lejebil i Houston var en stor SUV i 2010. Her skulle jeg ned til Big Bend National Park og havde udset mig en rute gennem ørkenen som var mest forsvarlig at køre i en SUV.
Efter en sedan (2010) og en cabriolet (2011) lejede jeg en Jeep Wrangler i 2013. Det var min første specialbil og jeg fulgte op med en Ford F-150 pick-up året efter.
Kom videre fra billeje centeret i Houston
Der er kun begrænset offentlige transportmuligheder i Houston, så en bil er nødvendig for at komme nemt rundt i byen.
Houston lufthavn ligger nord for downtown Houston og på en god dag, er der 30 minutters kørsel fra lufthavnen til downtown.
Skal du mod nord og Dallas eller øst mod Louisiana, så ligger lufthavnen godt, da du næsten er ude af byen i den rigtige retning.
Skal du ned til NASA Johnson Space Center eller Galveston, skal du på tværs af Houston. Der er en times kørsel ned til NASA fra lufthavnen og 1 time og 15 ned til Galveston.
Betalingsveje – Toll Roads – i Houston og Texas
Statens størrelse taget i betragtning, så har Texas ikke så mange betalingsveje. De toll roads de fleste kommer i kontakt med, ligger ved Houston, Dallas og Austin. Derudover er de fleste broer ved grænsen ind i Mexico også betalingsveje.
Mange betalingsveje er ikke 100% betalingsveje. Flere steder skal der kun betales for at benytte express sporet. Resten af vejen er gratis at benytte.
Som i resten af USA, udfases muligheden for at betale med kontanter og kreditkort. Du skal derfor have en “bro-bizz” for at benytte betalingsvejene.
Når du henter lejebil i Houston vil du blive tilbudt/informeret om betalingsveje og muligheden for at betale via din billeje.
I flere stater, herunder Texas, benyttes en løsning af udlejningsselskaberne der hedder TollPass. Det er en dims i din forrude du kan slå til, og du betaler så for leje+forbrug.
Priserne kan varierer lidt, men hos Alamo ser det sådan her ud (17. Marts, 2019).
TollPass koster 3,95 $ pr dag du benytter den – eller max 19,95 $ for hele din periode, underordnet hvor lang tid du har lejet din bil.
Læg dertil den afgift du skal betale for at benytte betalingsvejen (forbrug).
De 3,95 $ er kun et beløb du skal betale på de dage hvor du også benytter betalingsveje og trækkes et beløb.
Hvis du lejer bil i en uge. Kører ud af Houston den første dag via betalingsveje. Kører rundt i Texas uden at benytte betalingsveje. Kommer tilbage til Texas den sidste dag og benytter betalingsveje, skal du kun betale 2 x 3,95 $ + forbrug.
Har du en GPS eller benytter Google Maps som GPS på din roadtrip, så kan du indstille så du undgår betalingsveje. Da der ikke er så mange betalingsveje i Texas, kan du fint benytte denne funktion, uden at gå på kompromis med tid/oplevelser på din roadtrip.
I andre områder af USA, kan det være en fordel at benytte betalingsveje.
Lej en Tesla til din roadtrip
Info om billeje i USA og Canada
Populære billeje byer
Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
2 Comments
Hej Rene,
Vi er 5 studerende der skal til Texas, Houston i 4 måneder i 2020. Vi er i aldereren 24 – 32 år, og vil gerne høre, om du kan foreslå noget i forhold til leje/leasing eller køb af bil. Vi er tilbudt en Honda der har kørt 120.000 km. og er fra 2006 til 25.000 kr., men ved ikke om det vil være tåbeligt at købe den. Det kunne evt. være at det var billigere at lease/leje en bil eller købe meget billigere biler. Vi har ikke kunnet finde informationen selv, desværre. Bh
@ Frank
Her kan du læse mere om køb af bil i USA: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/koebe-bil-i-usa/