Billeje i New York er en del dyrere end i resten af USA, så vent med at leje din bil til du skal bruge den, eller overvej at leje i en anden by.
Når du lejer bil på din tur til New York, så lejer du ofte bil i enten JFK lufthavn eller på Manhattan.
De biludlejningssider jeg anbefaler er stadig de billigste til billeje i New York, såfremt du har behov for at leje i lufthavnen eller på Manhattan. Her kan du søge efter billeje i New York:
* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
Hvis du flyver ind til Newark lufthavn på din tur til New York, så er du teknisk set ikke i New York men i staten New Jersey.
Her er billejen billigere end i New York, men stadig dyrere end i resten af USA.
Billeje i JFK lufthavn i New York
Jeg anbefaler du lejer din bil inden du rejser til USA, så når du ankommer til lufthavnen JFK, er kommet gennem immigration og tolden, skal du kigge efter skiltene med Ground Transportation.
Her vil der være skilte mod Rental Cars, som er dem du skal følge.
I JFK er billejen samlet et sted, så du skal med AirTrain (Red eller Green Line) ud til Federal Circle Station. AirTrain er gratis at benytte fra lufthavnen og ud til Rental Cars.
Her er der skilte der viser vej til det biludlejningsselskab du skal hente din bil hos.
Her kan du se mere om, hvordan afhentning af lejebil foregår og hvad du skal være opmærksom på.
Her kan du se mere om mulighederne for frit at vælge bil når du afhenter din lejebil.
Billeje på Manhattan i New York
Hvis du først har nogle dage i New York inden du har brug for bil, vil de fleste leje bilen med afhentning på Manhattan.
Her vil du have valgt afhentningssted ved bestilling, og du skal blot finde den adresse på Manhattan for at få din bil.
Når du ankommer er processen den samme som hvis du hentede bilen i lufthavnen.
Bemærk, at udvalget af biler ved afhentning udenfor lufthavne, vil være begrænset, da udlejningsselskaberne har mindre plads til et stort udbud af biler i alle størrelse.
Billeje i Newark lufthavn
Afhentning af lejebil i Newark Liberty lufthavn, foregår som i JFK ovenfor. Du skal med AirTrain fra lufthavnen og ud til biludlejningsfirmaerne.
Biludlejningsfirmaerne i Newark er samlet ved to stationer, så du skal af på enten P3 eller P2 stationerne afhængig af hvilket biludlejningsselskab du skal hente din lejebil hos.
Jeg har lejet bil på Manhattan
I 2003 havde jeg lejet en bil til afhentning på Manhattan. Mener det var Hertz jeg hentede lejebilen hos, lige syd for Central park på Manhattan.
Jeg hentede den tidligt om morgenen og kørte fra biludlejningsselskabet nord på, på Manhattan op til George Washington Bridge og videre nord på i staten New York.
Manhattan kan være krævende at køre på. Der er meget trafik det meste af dagen, mange ensrettede gader og få steder at parkerer.
Derfor anbefaler jeg ikke at køre på Manhattan, medmindre det er nødvendigt. Hvis du opholder dig i New York, vil du aldrig tage din egen bil for at komme rundt til oplevelser. Du vil tage subway eller taxi/Uber/Lyft.
Kørsel og parkering i New York
Jeg har kørt til New York to gange i lejebil. Den ene gang var bilen afhentet i Washington DC, den anden gang i Chicago.
Begge gange kørte jeg kun til mit hotel i Brooklyn, og parkerede den i de dage jeg var i New York.
Den ene gang kom jeg fra vest og krydsede på tværs af Manhattan. En fin oplevelse, men tidskrævende på næsten alle tidspunkter af døgnet.
Det kan være en fin oplevelse at få med hjem, men min anbefaling er, kun at køre på Manhattan på din vej ind eller ud af New York.
Her kan du se mere om parkering i bl.a. New York.
Toll roads – betalingsveje i New York
Skal du på roadtrip i staterne på østkysten kommer du kontakt med betalingsveje (Toll Roads).
Fra Chicago i vest til Maine i nord til North Carolina i syd er der betalingsveje som hører under E-ZPass systemet.
Hvis du henter lejebil og skal køre i det område, anbefaler jeg du lejer en bro-bizz med når du henter din lejebil.
I 2015 lejede jeg et E-ZPass da jeg hentede bil i DC hos Alamo. Den kostede 20 dollars for hele perioden og jeg betalte så for forbrug via det kreditkort jeg oplyste ved afhentning.
To ugers kørsel på østkysten (DC – New York – North Carolina – DC) løb op i 106 dollars i betalingsveje. Beløbet trækkes først efter noget tid og du modtager en kvittering i posten.
Oplev New York uden lejebil
Skal du til New York i forbindelse med din roadtrip, som enten start eller slut, så kan der være fordele i at vente med billejen til du skal ud af New York, eller afleverer lejebilen når du ankommer til byen.
Du har ikke brug for bil i New York City og parkeringen er dyr, så skal du være i byen tre-fire dage eller mere, er der penge sparet på at vente med at leje eller afleverer bilen mens du er i byen.
Envejsgebyr i New York
Ligger dit besøg i New York City midt på din tur, vil det ikke kunne betale sig at afleverer din leje bil i New York i nogle dage, da der tilkommer envejsgebyr på din billeje når du afleverer i New York og når du afleverer igen ved afrejse.
Jeg ved også mange vælger at leje en bil på Manhattan for at køre til The Mills Outlet Mall i New Jersey eller Woodbury Common i NY for at fortsætte i lufthavnen i enten Newark eller JFK.
Lejer du bil på Manhattan og afleverer i Newark er du i staten New Jersey og der tilkommer et envejsgebyr.
Selvom du lejer bil på Manhattan og afleverer i JFK (som også er i New York) så tilkommer der også envejsgebyr, da det kun er i Californien og Florida hvor du ikke betaler envejsgebyr for leje indenfor staten.
Start din roadtrip i en anden by og spar penge
Skal du på roadtrip efter dit ophold i New York og videre mod DC, så kan der være mange penge sparet på billeje ved ikke at leje i New York, men vente til du kommer til DC.
Jeg sparede selv 3000 kr. i 2015 på at leje bil i DC i stedet for New York.
Der er billige bus- og togforbindelser mellem New York og DC, så der kan være gode penge sparet ved at vente med billejen. Selvom du skal hjem fra New York og du afleverer bil i Newark eller JFK, hvor der tilkommer envejsgebyr, kan det stadig være billigere at leje bilen udenfor New York.
Lej en Tesla til din roadtrip
Info om billeje i USA og Canada
Populære billeje byer
Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
17 Comments
Hej René, er du bekendt med at biludlejningsselskaberne har ændret på vilkårene for udlevering af lejebiler, så depositum og lokale køb SKAL betales med et internationalt kreditkort?
Det betyder man ikke kan benytte Visa/Dankort, da det er et debitkort, eller Mastercard (hvor der både står kredit- OG debitkort på. Vores bank udbyder ikke Mastercard, der kun er et kreditkort, så vi er lidt bange for at stå i en situation, hvor vi ikke kan få udleveret bilen.
Mvh. Anette
Hej igen Rene – så lige et andet sted på din side, at du har haft samme udfordring. Du behøver derfor ikke uddybede yderligere her.
Mvh. Anette
Kære Rene.
Tak for en rigtig god side.
Vi skal til NY til sommer og derfra videre til Missouri. Vi forestiller os tog til DC og derfra billeje. To spørgsmål:
1) Kan det passe at togbilletter NY – W DC koster 100 USD stk. ? Det er betydeligt over hvad jeg husker. Vi er fem voksne.
2) Hvor i DC vil du anbefale at vi hente bil, når vi skal indover…
Mange tak for enhver hjælp.
Venlig hilsen
Lone Bredahl
@ Lone
Hvis det er priserne hoa Amtrak eler de andre togselskaber, så er det hvad de koster. Der kører billige busser fra NYC til DC. Jo før i bestiller jo billigere kan det gøres.
Hvis i skal flyve hjem fra DC, så hent bilen i lufthavnen så i undgår envejsgebyr (https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/envejsgebyr-billeje-usa/). Ellers så lej den hvor det er hensigtsmæssigt for jer.
Hej.
Tak for en god side. Jeg har kigget lidt på alle svar, vi skal 10 dage til NY, hvor vi efter nogle dage vil leje en vil og køre nordpå mod Niagara og evt canada, og til washinton inden vi igen skal flyve hjem fra JFK. Hvor er det bedst og billligst og leje bil i forhold til at vi skal nordpå og kommer tilbage sydfra, håber nogen har et godt råd.
venlig hilsen
Lene Kristoffersen
@ Lene
Tak for ros.
Hvis i lejer inde i byen når i skal afsted og afleverer ude i lufthavnen når i skal hjem, kan der tilkomme et envejsgebyr (https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/envejsgebyr-billeje-usa/).
Hvis i vil undgå det, så skal i leje bilen fra JFK.
Hvis det ikke ændre noget, så vil jeg leje bilen hvor i kan finde den billigste som passer til jer på et bykontor.
Jeg kender ikke priserne, men benytter du de links jeg har til selskaberne jed anbefaler, kan du se priserne.
Hej René,
Fruen og jeg tager 2 uger til østkysten til oktober med Springsteen på Broadway midt på turen – og vil køre fra New York (Brooklyn) over Long Island og videre op langs kysten til Boston i en ‘ordentlig’ amerikansk muskelbil… men de er ikke lette at finde, og jeg har ikke verdens bedste erfaringer med diverse ‘rental brokers’ som f.eks. cartrawler.
Har du nogen bud på at godt sted at prøve?
Mvh
Morten
@ Morten
Specialbiler skal du booke direkte hos de selskaber der kan have dem. De er ikke listen via de sider jeg anbefaler. Læs mere her: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/superbiler-og-pickups/
Tak for hurtigt svar – jeg går på jagt!
Hej René
Jeg skal til NY og efterfølgende på en lille roadtrip.
Vi har lejet bil i Jersey City via Rental cars, og har valgt at aflevere bilen i JFK, når vi skal hjem.
Vi har IKKE fået noget varsel om, at der kommer envejsgebyr på.
Kan vi mon regne med at slippe? Alternativt kan vi vel ændre, når vi afhenter, hvis vi pludselig alligevel skal betale?
Betina
@ Betina
Rental skriver der tilkommer gebyr som de vender tilbage med hvis det er. Ofte vil et gebyr stå på voucheren. Jeg har ikke selv lejet hvor de vil vende tilbage. Kun biler hvor det blev oplyst før booking.
Jeg vil kontakte dem og høre for at være sikker. Hvis i siger nej i lufthavnen hvis der kommer på, så mister i lejen på bilen, da det er en afbestilling efter 48 timers grænsen. Og leje af en ny bil på stedet koster meget mere end leje på forhånd.
Hej René
Tusind tak for svar.
Jeg prøver at kontakte Rentalcars.
Tak for hjælpen.
Betina
Hej Rene,
Så skal vi afsted igen! Denne gang til New York. For et par år siden var vi i Californien, og havde stor glæde af dig og din hjemmeside 🙂
Nu sidder jeg og kigger efter billeje i New York. Vi skal køre rundt i landet, og afleverer bilen i Denver. Jeg kunne tænke mig en 7 personers bil, men får kun utroligt høje priser på omkring kr. 20.000 for 18 dage. Til sammenligning gav jeg kun kr. 6000 for 3 år siden i Californien for 24 dage.
Har du nogen forslag til hvorledes jeg lejer billigst i denne omgang. Jeg forestiller mig at afhente bilen i JFK lufthavn.
Mvh/Poul Breindal
@ Poul
Ja, se om bilen er billigere at leje i New Jersey eller længere væk.
Som jeg skriver i denne artikel, så er det dyrt at leje bil i New York.
Læg dertil envejsgebyr, som også er dyrt.
Skal afsted til foråret og starter med nogle dage i New York.
Efter at have læst om de dyrere priser i New York, har jeg tjekket priser via dine links og sparer ca. 2500 kr. for leje af SUV i 16 dage, ved at tage over til Jersey City og leje – hente/aflevere bilen der!
Umiddelbart virke det lige så smart, som at tage afsted fra JFK – afstand med metro osv. fra Manhatten er næsten ens.
@ Palle
Det er selvfølgelig en smagssag om man gider tage turen på tværs med offentlige transportmidler mm. men for 2500 kr sparet vil jeg være villig til at bruge lidt dollars på en subway billet og tage det som en oplevelse.
Hej igen.
Ja – jeg skylder at sige , at vi starter med 5 dage i New York uden bil og derefter skal ud og hente bil – så turen fra vores hotel på Grand Street er ikke meget længere til Jersey City, end hvis vi tager ud til JFK igen.
men i forhold til kontorer på Manhatten er der de mange penge at spare også.
Når vi returnerer tager vi en enkelt overnatning mere på Manhatten, så heller ikke her er det specielt smartere at tage ud til lufthavnen.
(men tak for tips – det var fordi jeg tjekkede Phili priser inkl. bil og tog mm. jeg kom til at tænke på at muligheden vel egentlig var stor bare man kom lige over grænsen til New Jersey)