Zion National Park og våde fødder
Man skal ud af sin bil for at opleve Zion National Park – og det i mere end én forstand. Skal man have det hele med får man våde fødder, men det og en tur ind bag vandfaldene er det hele værd.
Man skal ud af sin bil for at opleve Zion National Park – og det i mere end én forstand. Skal man have det hele med får man våde fødder, men det og en tur ind bag vandfaldene er det hele værd.
Fra våde fødder og vandfald ved Zion National Park til en spetakulær solnedgang ved Grand Canyon North Rim. Og så lykkedes det mig at slå hul i hovedet.
Vi så solnedgangen ved Grand Canyon North Rim og overnattede i bjælkehytterne ved kanten. Dagen efter så vi solopgangen, sov lidt mere og så Grand Canyon North Rim i fuld dagslys inden vi forlod stedet igen.
Efter Grand Canyon North Rim var målet byen Page. Vi havde booket en sejltur på Lake Powell sidst på dagen, så der var god tid på den korte tur til at gøre stop ved Navajo Bridge og Horseshoe Bend.
Efter en dag med solopgang ved Grand Canyon, dybe kløfter, floder og broer, sluttede vi af med en tur på Lake Powell.
Upper Antelope Canyon er berømt for sine lys-søjler. Vi havde afsat formiddagen til turen for at få de mest optimale lysforhold.
Fra byen Page kørte vi nogle timer øst på. Vi skiftede formiddagens oplevelser i de smalle kløfter i Antelope Canyon ud med de åbne vidder og de spetakulære klippesøjler i Monument Valley.
Retningen var nu stik øst mod Chicago, men der ventede stadig oplevelser som Four Corners, Earthship og Rio Grande Gorge Bridge.
Kansas havde ikke meget at byde på, på den strækning vi havde valgt. Til gengæld gav den os en god benzinøkonomi.
Endnu en dag med mange kilometer i dækkene, men med et shoppingafbræk og noget udemærket barbeque blandt Orange County Choppers.