Blogger blander sig på rejsemesse

Det er ikke kun rejsebureauer du kan møde på Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2013 i Øksnehallen den 19./20. Okt.

Aktiv rejseblogger

Blandt de mange udstillere står René Frederiksen. Han er Danmarks mest aktive rejseblogger med speciale i road trips i USA. Han er der for at give gode råd om at planægge, booke og rejse på egen hånd i USA. Det er slet ikke svært og langt billigere end mange tror.

Spørger venner til råds

Rejser er ikke så forskellige fra et nyt tv eller computer, hvor flere tager venner og sociale netværk med på råd inden de køber. Der er derfor mange steder at finde gode råd, inspiration og ikke mindst købe en ferieoplevelse end udelukkende hos de traditionelle rejsebureauer.
René Frederiksens rejseblog er et af disse steder og du kan møde ham på sin egen stand på messen i Øksnehallen.

Sælger ikke rejser

René Frederiksen sælger ikke selv rejser, så hans tilstedeværelse på messen er udelukkende for at snakke med kommende rejsende om mulighederne for at gøre tingene på egen hånd, hvad tingene koster enkeltvis, hvilke muligheder det giver frem for en pakkerejse, og ikke mindst give inspiration til unikke oplevelser som han selv har fået gennem en lang række rejser til USA.

Rejs billigere selv

René Frederiksen får dagligt henvendelser fra personer som ønsker at rejse uden at benytte sig af et rejsebureau. Flere har først undersøgt prisen hos et rejsebureau, men derefter selv fundet billigere alternativer, og søger så de sidste svar hos René.
René har hørt om konkrete besparelser på flere tusinde kroner ved at gøre tingene selv og har altid selv rejst uden brug af rejsebureauer.

Oplevelser fra 46 stater

René Frederiksen har oplevet og overnattet i 46 stater i USA, hvoraf mange er blevet besøgt mere end en gange og udforsket mere grundigt end de fleste rejsende har tid til. Han derfor i stand til at snakke mere om oplevelser i USA end mange af de ansatte på et rejsebureau.

Lejebil og rute

René Frederiksen har også selv lejet bil mere end 20 gange i USA så kender til alt det med småt, hvor og hvornår bilerne er billigst og hvordan en road trip rute planlægges bedst muligt mht. tid, antal rejsende og budget mm.

Info om rejser til USA

Alle René Frederiksens oplevelser kan du læse om på hans rejseblog, www.renefrederiksen.dk, hvor du også finder en lang række artikler om det at planlægge, booke og rejse på egen hånd i USA.

Op mod 275.000 danskere tager hvert år på ferie i USA og rigtig mange af dem planlægger selv turen og udforsker det store land på egen hånd. René modtager i gennemsnit tre spørgsmål om dagen fra danskere (samt nordmænd og svenskere) om alt fra planlægning af ruten, til billige overnatningssteder og ikke mindst billeje som han har stor erfaring med.

Ekskludering fra rejsemesse i Øksnehallen

Denne pressemeddelelse var skyld i, at jeg blev udelukket fra Kvalitetsrejser i Øksnehallen.

Læs om hele forløbet her.

Andre roadtrip oplevelser:

Billeje i USA & Canada