Jeg blev ekskluderet fra rejsemessen Kvalitetsrejser 2013 i Øksnehallen.
Årsagen til min ekskludering ændrede sig flere gange i løbet af en uges tid, men endte i sidste ende med en årsag som, jeg ikke synes, der er hold i.
Kort fortalt, blev jeg ekskluderet fordi, man (en eller flere rejsebureauer) ikke syntes det var på sin plads, at en af udstillerne sagde i en pressemeddelelse, at man kan spare penge på en rejse ved at arrangerer den selv.
Det kunne dog bevises i 2013 (bl.a. af Politiken) og det kan det stadigvæk. Se her hvordan du gør din rejse til USA billigere ved at bestille selv.
Her er en gennemgang af forløbet:
12. august, 2013
Jeg modtager et nyhedsbrev fra Discover America, hvori der er et tilbud om at deltage med en stand i et seperat USA område på rejsemessen ´Kvalitetsrejser i Øksnehallen´. Det er et område hvor typisk turistråd fra amerikanske stater eller destinationer står. Udstillere der, ligesom mig, ikke sælger rejser.
15. august
Indbetaler faktura for deltagelse på rejsemessen ´Kvalitetsrejser i Øksnehallen´.
8. oktober
Det at en rejseblogger deltager som udstiller med egen stand på en rejsemesse er, i hvertfald i Danmark, en unik ting, så jeg udsender en pressemeddelelse.
Rejseblogger blander sig på rejsemesse
8. oktober
Takeoff.dk bringer en redigeret udgave af pressemeddelelsen.
Se den her.
9. oktober
Messearrangør forsøger at fange mig på telefon, men travl arbejdsdag gør, at vi misser hinanden.
10. oktober
Modtager mail fra messearrangør om, at de er nødt til at opsige min stand på Kvalitetsrejser i Øksnehallen.
Årsagen er som følger:
Årsagen er at vi ikke kan acceptere indholdet i din pressemeddelelse.
Vi opsiger derfor din standleje i år på Rejsemessen for Kvalitetsrejser.
10. oktober
Jeg ringer til arrangøreren for en nærmere forklaring. Han refererer ordlyd i nogle klager de har modtaget fra andre usdtillere, en ordlyd der ikke stemmer overens med det der står i min pressemeddelelse. Virker ikke som om messearrangør selv har læst min pressemeddelelse, men blot efterkommer klager fra andre udstillere.
Jeg forstår af samtalen, at en række udstillere vil trække sig hvis jeg får lov at deltage på messen, og ekskluderingen er økonomisk begrundet mere end noget andet.
Jeg forstår det fra et økonomisk synspunkt i forhold til messearrangør, men er uforstående overfor de udstillere som har klaget over pressemeddelelsens ordlyd.
10. oktober
Hvis jeg, fritids rejseblogger, kan skræmme etablerede forretninger med min blog til at tage et så drastisk skridt at få mig ekskluderet, så fortjener den historie at komme frem.
11. oktober
Jeg deler oplevelsen i mit netværk.
12. oktober
Har en samtale med en person med tilknytning til Valby Bladet.
13. oktober
Publicerer en ny pressemeddelelse på min blog og henviser til den fra G+, Twitter og Facebook.
Blogger skræmmer rejsebureauer
14. oktober
Pressemeddelelsen udsendes via presswire.
14. oktober
Interview med journalist fra MetroXpress.
Interview med journalist fra Valby Bladet.
Interview med researcher fra DR P1 om deltagelse i Kulturnyt på P1.
Live radio interview sammen med messearrangør i DR P1 Kulturnyt.
Hør indslaget her.
Årsag til ekskludering er nu, at arrangørerne ikke vil have udstillere som ikke handler i de besøgendes bedste interesser. Altså fraråde folk at købe fra rejsebureauer (hvilket jeg ikke gør) og som kan stille en garanti via rejsegarantifonden (som jeg ikke kan, da jeg ikke sælger rejser).
14. oktober
Jeg kan ikke gøre fra eller til i forhold til de argumenter der nu benyttes i forbindelse med min ekskludering. I stedet vælger jeg at skrive en artikel omkring de muligheder du har med rejsegarantifonden, hvis du vælger at booke din rejse selv.
Her kan du finde artiklen om rejsegarantifondens dækning af rejser til USA.
15. oktober
MetroXpress bringer historien på tryk og digitalt.
Se artiklen her.
Politiken bringer samme historie.
Se artiklen her.
Interview med journalist fra Politiken. Senere samme dag bringer Politiken deres egen historie om min ekskludering.
Se artiklen her.
Journalist fra TV2 Lorry kontakter mig.
Er med live i nyhedsstudiet kl 15:30 hvor jeg interviewes om min ekskludering.
Se indslaget her – 18 min. 30 sek. inde i indslaget.
Bliver også interviewet til brug i aftenens nyheder, hvor mit interview klippes sammen med et tilsvarende med messearrangør.
Se indslaget her.
Skriver til Ferie og Fritid i Bella Center, for at høre om mulighederne for at booke en stand som blogger – og ikke en virksomhed som sælger noget.
16. oktober
Valby Bladet og Vesterbro Bladet bringer historien på tryk og digitalt.
Se artiklen her.
Nu nævnes det også, at jeg aldrig burde have været tilmeldt messen. Havde de vidst hvad indholdet var på min blog, så ville de ikke have tilladt mig en stand.
Det argument holder ikke. De har haft masser af tid til at se på hvem jeg var, men hvis arrangørerne havde set på min blog to måneder tidligere, så ville de have set, at det er en hel masse rejsebeskrivelser og ikke et ord om at man ikke skal bruge rejsebureauer. Så altså ikke et holdbart argument.
20. oktober
Politiken bringer deres egen online artikel fra den 15. oktober i det trykte ´Rejser´ tillæg i Politiken.
På samme opslage bringer de en artikel som viser en besparelse på 10.000 kr ved at planlægge din egen rejse i forhold til en lignende fra et rejsebureau.
30. oktober
Får afslag fra Ferie og Fritid i Bella Center om at de ikke har plads til bloggere på deres messe. Begrundelsen er uden hold og de svare ikke på hvad de bliver spurgt om. Se mail korrespondancen her.
Mit udbytte af forløbet
Min stand (som var et højt café bord i et lounge område på messen) kostede 3500 inkl. moms. Det beløb har jeg fået retur ved min ekskludering.
Havde jeg fået lov at deltage ville jeg, optimistisk, have snakket med 50-100 mennesker på to dage. Messen havde sidste år 13.000 besøgende, hvoraf det ikke er alle der er der for at snakke USA. Min egen blog har 13.000+ besøgende om måneden, hvoraf (stort set) alle kommer med en USA interesse.
Jeg ved ikke hvor mange der har set historien via pressemeddelelser, artikler – på tryk og digitalt – hørt det i radioen eller set det på TV, men jeg ved følgende:
- Jeg har fået mere eksponering via min ekskludering end ved at være på messen.
- Jeg oplevede øget trafik i forbindelse med sagen. Har gns. 450 daglige besøg (2013 tal). Det blev mangedoblet i nogle dage.
- Jeg har fået links fra store nyhedsmedier, som på sigt forbedre min ranking i google. Det samme gør megen af den anden omtale jeg har fået i kraft af at mit navn, René Frederiksen, er det samme som mit domæne.
- Argumentet med Rejsegarantifonden medførte en artikel på min side om hvilke rettigheder du har hvis du er rejs-selv typen. Før denne sag figurerede jeg ikke i google på søgninger med rejsegarantifonden og USA. Det gør jeg nu og det budskab som rejsebranchen benytter som argument for ikke at gøre ting selv, ligger nu højt på google og tydeligt på min forside, som ses af tusindvis af besøgende hver måned.
- Mandag 28. oktober: Interviewet af EB.dk som kilde til artikel om rejser til USA.
- Tirsdag 6. november: Artiklen bringes på eb.dk: Vi jagter Stjernerne
Indskud til messe: 3500 kr.
Tilbagebetaling ved ekskludering: 3500 kr.
Eksponering i medierne: Priceless 😉
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
3 Comments
Haha, hvor er det fedt! Det har nok lige netop sendt flere læsere i din retning og har måske fået endnu flere til at gøre det selv ift hvis du havde haft en bod – hvor er det fedt! ? og hvor er det virkelig uprofessionelt håndteret af arrangørerne!
Så Jesper Knudsen havde linket din artikel og læste den med omhu og stor interesse. Har selv prøvet det du har gået igennem. Mit var nok af lidt mere graverende grad – “Far er ik sur, far er skuffet” 🙂 men kan genkende konservatismen, attituden, arrogancen og ignorancen.
Genkender hvordan de kaster om sig med argumenter der ikke har hold nogen steder, og det skyldes i bund og grund, at det de gerne vil fortælle, men ikke kan sige offentlig og direkte er:
,- og lad mig bruge et social akronym:……… GTFO !!!
Det vores game, det vores klub og “lad være med at tro du er noget”
Noget der desværre sker oftere, og det åbenlyst. At de ikke engang har gidet, at kigge på dit site takeoff dk.Havde de det, ville deres argument, for hvorfor de ikke synes du skulle deltage i messen, været begrundet et lidt mere validt intelligent argument.
Følgende er copy – paste, af hvad der står på sitet under “om os”:
“takeoff.dk skriver fortrinsvis for ansatte i rejsebranchen og har særlig fokus på jobmarkedet i branchen. Vi har derfor svært ved at se, hvad hans virke vil være i forbindelse med Rejsemessen.”
blablabla…..
Ovenstående er for, at pointere deres arrogance og ligegyldighed.
Synes det er fedt du har stået imod og kæmpet. Mange der ikke havde turde, og i stedet ladet sig “bøllebanke”.
R.E.S.PE.C.T (^_^)
Selvom der desværre vil være mange der nu, vil se ilde på dig og endog forsøg at skabe “bad will” omkring dig” 🙁
Burde næsten fortælle dig hvordan du arbejder med kulminativt social upkeep aka social steppebrand og via authorrank [juicing] multiple platforme [CPM] i kombination med deep web, skaber f.eks. organisk SEO, der bare ik er til at fjerne 😉
Hej René,
Jeg har læst din blog flere gange tidligere og har via Twitter fulgt med i sagen. Jeg synes det er en fantastisk historie, som du har fået det bedste ud af. Det er et godt eksempel på at konservative brancher / virksomheder intet vinder på at bekæmpe nye tendenser og så er det selvfølgelig også et godt eksempel på at PR kan være… priceless 🙂
Rigtig god vind i fremtiden.