Michelin restaurant Agern, Roof Top Bar, Times Square, Staten Island, Statue of Liberty og mange flere oplevelser i New York.
I september 2016 besøgte jeg New York for 5. gang.
Jeg havde tre hele dage i byen og fik set nogle af de ting jeg ikke nåede på mit New York besøg i 2015 og nogle af de mindre ting.
Jeg har været ved de helt store ting i New York på tidligere ture, så denne havde fokus på nogle mindre ting – og ting der var kommet til siden sidst.
Alle mine oplevelser fra New York er ikke skrevet her på bloggen endnu. I stedet linker jeg ud til mine beskrivelser på Facebook.
Grand Central Terminal, Restaurant Agern, Roof Top Bar og Times Square
18. september, 2016
Jeg nåede til New York sidst på eftermiddagen på en køretur fra Amish Country i Pennsylvania.
For andet år i træk boede jeg i Brooklyn. Det er lidt billigere end et hotel på Manhattan, ligger kun 10 minutter subway kørself fra Manhattan, var billigere i parkering og nemmere at køre til når du ankommer i bil.
Mine planer den første dag i New York, var en middagsreservation på Agern.
Agern er en del af Great Northern Food Hall på Grand Central Terminal. Claus Meyers store madprojekt i New York.
Efter middagen i New York udforskede jeg roof top bars og Times Square på Manhattan.
Se indlægget og billeder på Facebook.
Brooklyn Grange (Roof Top Garden) og Meyers Bageri i Williamsburg
19. september, 2016
Som nævnt, havde jeg udset mig nogle andre oplevelser end de traditionelle, da jeg har været i New York flere gange.
En af dem var en rundtur i en af verdens største roof top gardens – Brooklyn Grange.
Det er et imponerende Urban Garden projekt som samtidig har en super udsigt til Manhattan.
Efter min rundtur i Brooklyn Grange, gik jeg videre ud til Williamsburg og besøgte Meyers Bageri (og fik en snack).
Se indlægget og billeder på Facebook.
Walking Tour i Harlem
19. september, 2016
Harlem er ikke en farlig bydel og New York er meget mere end det de fleste oplever på deres besøg i byen og kun bliver syd for Central Park.
Jeg var på en guidet walking tour rundt i Harlem med Maria Leena-Kerr (Turist i New York). Det blev blandt andet til stop ved Toms Diner, Columbia University og Hamilton’s hus (ja ham Hamilton fra den populære musical).
Harlem har været up-and-coming i mange år, og shopping på 125th Street kan være lige så godt som i resten af New York.
Se indlægget og billeder på Facebook.
Går turen til New York, vil jeg anbefale at booke en guidet tour med Maria. Her finder du hele udvalget.
Meet-up med danske expats i New York
19. september, 2016
Som i 2015, havde jeg sat en håndfuld danskere stævne på en bar i New York.
Det blev en hyggelig aften i selskab med danskere som har boet i byen et års tid – enkelte som lige var ankommet – og en enkelt fra det danske forsvar som havde været til møde i UN.
Altid interessant at høre hvordan det er at bo rigtigt i New York og ikke kun opleve byen som turist.
Se indlægget og billeder på Facebook.
Morgenmad, Central park, Guggenheim og MET
20. september, 2016
En ægte New Yorker morgenmad med bagel fås ikke mere autentisk end på Barney Greengrass. Jeg startede min dag der med bagel og fisk og gik så via Central Park mod det sydlige Manhattan.
Turen bragte mig bl.a. forbi Guggenheim Museet og MET – Metropolitan Museum of Art.
Se indlægget og billeder på Facebook.
Saten Island Ferry og Statue of Liberty
20. september, 2016
En af de dårligst bevarede turist hemmeligheder i New York, er Staten Island Ferry.
Det er en gratis færge der sejler fra den sydlige spid på Manhattan til Staten Island.
På vejen kan du, helt gratis, få et rigtig godt kig til Frihedsgudinden – The Statue of Liberty.
Tilbage på Manhattan, huskede jeg at besøgt PATH station denne gang. Glemte den fuldstændigt, da jeg besøgte World Trade Memorial i 2015.
Se indlægget og billeder på Facebook.
Lower Manhattan, meatball og stand-up comedy
20. september, 2016
LES, eller Lower East Side, er blot et af mange neighborhood på Manhattan og i New York, som fortjener at blive set nærmere på.
Går du blot rundt, vil du helt sikkert finde en masse finurlige oplevelser.
Jeg havde researchet lidt og fundet frem til nogle finurlige ting jeg gerne ville opleve.
Aftensmaden denne dag blev en klassisk New Yorker ting – Meatballs – serveret med et twist.
Om aftenen tog jeg til et klassiske New York stand-up comedy show på Gotham Comedy Club.