Subway i New York – kort og betaling

New York Subway benyttes nemt med trådløs betaling via kreditkort, telefon eller ur. Slut med et fysisk periodekort.

New York City Subway

New York Subway, officielt kendt som Metropolitan Transportation Authority (MTA) New York City Subway, er en uundværlig del af byens offentlige transport system.
NYC Subway rutenetværk har en imponerende dækning og er afgørende for transporten af millioner af mennesker hver dag. Netværket strækker sig over 472 stationer og mere end 1.300 km spor, hvilket gør det til et af de største i verden.
Uanset om det er pendlerne, der skynder sig til arbejde om morgenen, turisterne, der er på vej til at opleve byens ikoniske attraktioner, eller de natlige rejsende, der vender hjem efter en aften i byen, er subwayen en integreret og ikonisk del af New York Citys puls.

Fysiske subwaykort til betaling

En tur med den berømte subway er en klassisk New York oplevelse. Skal du være i byen nogle dage og opleve en masse, så er subwayen en god måde at nå rundt i byen på. En enkelt tur (single ride) med subway koster 3.25 $. Disse kan kun købes i billetautomaterne. Disse automater finder du ved mange – men ikke alle – indgange til subway stationen. Hvis du køber et periodekort / dagskort til subwayen, kommer prisen ned på 2.90 $ for en tur.

Du kun købe et 7-dages eller 30-dages subwaykort. Til gengæld, kan du køre lige så mange ture du vil (unlimited rides) i den periode kortet gælder. Når du har kørt 12 ture (på 7-dages kortet) har du brugt for samme beløb som kortet koster. Alle ture herefter er altså gratis. Subwaykortet gælder både til subway og bus.

Hvis du køber et fysisk subwaykort, skal du betale 1 dollar for det første kort. Det kan du så oplade når det løber tør.
Vil du ikke rode med et fysisk kort, kan du nemt og bekvemt benytte en trådløs løsning til subway i New York.

Trådløs betaling uden subwaykort

Mange tager mere end 12 ture under deres besøg i New York, hvorfor en løsning med ubegrænsede ture er en fordel.
I stedet for at købe et fysisk 7-dages kort (34 dollars + 1 dollar for kortet), kan du vælge en nemmere mulighed. Alle betalingskort med trådløs-ikonet, kan benyttes i stedet for et subwaykort. Hvis du benytter det samme kort hver gang, så holder subwaysystemet øje med, hvornår du har kørt 12 gange. Den 13. gang du benytter kortet er turen gratis. Du skal stadig benytte kortet for at komme ind i subwayen, men du opkræves ikke mere end hvis du havde købt et fysisk subwaykort.
Din 7-dages periode starter den dag du benytter kortet første gang, ex. fra tirsdag til mandag. Du skal ikke foretage dig noget inden du benytter dit kort føste gang.

Benytter du samme trådløse kort til flere personer, opnår du ikke rabatten. Du kan tjekke op til fire personer ind på samme kort, men du betaler single ride pris (2.90 $) pr. person for de ekstra tre. Det er kun den første betaling der tæller mod de 12 ture. Og hvis du allerede har kørt 12 ture, er det kun den første der er gratis. De andre du tjekker ind, betaler fuld pris.
Rejser du med børn der ikke har deres eget trådløse kreditkort, kan det bedre betale sig at købe et 7-dages subwaykort.

Trådløs betalingskort på mobil eller ur

Er dit kreditkort tilføjet til Apple Wallet eller Google Pay på din telefon (eller smart watch), kan du benyttet din telefon som betaling i subwayen. Det fungerer rigtig godt og det går lynende stærkt med registrering, så du skal ikke vente i mange splitsekunder, før du er igennem. Til sammenligning, føles Rejsekortet som en evighed.

Du kan benytte din telefon som betaling i subwayen, uden at “tænde den” ved at bruge face ID eller fingeraftryk. Det kan du hvis du har tændt for Ekspresrejse på dit kreditkort. Det gør du inde i Apple Wallet på kortet. Hvis du ikke har den mulighed på kortet, så kan du stadig benytte din telefon. Du skal blot “tænde den” inden du betaler.

Følg med i dine subway ture online

Hvis du benytter dit betalingskort til subwayen og registrere det hos OMNY, så kan du se hvilke subway stationer du har benyttet, hvilke transfers du har haft, hvad du har betalt – og lige så vigtigt – hvad du ikke har betalt for.
For at se dette skal du oprette en profil hos OMNY og tilføje dit kreditkort til din profil.

Info om New York City Subway

Har du brug for mere info om New York City Subway, kan du finde info om ruter, stationer, adgangsforhold og ikke mindst priser på deres hjemmeside.

Priser og aktiveringsinfo ovenfor, er gældende fra 20. august, 2023.

Oplevelser i New York City

Jeg besøgte New York første gang i 1999. Siden, har jeg besøgt byen flere gange og har jeg været forbi de klassiske, samt de knap så klassiske oplevelser i byen. Mange af mine oplevelser ligger før jeg rigtig skrev om mine oplevelser i USA, men har efterhånden skrevet om en del af de ting mange tager til New York for at opleve.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Central Park i New York

Central Park er New Yorks mest ikoniske park midt på Manhattan. Central Park er en 3,4 km2 oase af grønne områder og søer midt i den travle by.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada