Fra Chain of Rocks Bridge til Gateway Arch i St. Louis

En gammel Route 66-bro med et markant knæk midt over Mississippi og en 192 meter høj stålkonstruktion med små rumkapsler indeni var, hvad der mødte os, da vi nåede St. Louis og afsluttede endnu en dag på Route 66.

8. aug, 2011

Fra Illinois til Missouri på Route 66

Vi var godt henne på eftermiddagen, inden vi nåede dagens sidste Route 66-stop før St. Louis. På Route 66’s storhedstid var Chain of Rocks Bridge en af måderne, man krydsede Mississippi River på og kom fra Illinois til Missouri. I dag tager den almindelige trafik Interstate 270 over den nyere Chain of Rocks Bridge lige nord for den gamle, så man skal bevidst væk fra Interstate for at finde den historiske bro.

Den gamle Chain of Rocks Bridge åbnede i 1929 og blev en del af Route 66 i 1936. Da den nye Interstate-bro åbnede i 1967, var dagene talte for den gamle bro, og året efter lukkede den for biltrafik. Den blev heldigvis ikke revet ned og åbnede senere igen som forbindelse for gående og cyklister.

Chain of Rocks Bridge på Route 66

Det særlige ved broen opdager man allerede, inden man er ret langt ude på den. Cirka midt over Mississippi laver den et knæk på omkring 30 grader, så man faktisk skal dreje midt ude på broen. Årsagen var blandt andet vandindtagstårnene i floden og problemer med undergrunden, som gjorde den oprindelige plan om en lige bro upraktisk.

Vi gik ind på broen fra Illinois-siden og fortsatte ud til knækket. I Route 66-guidebøgerne havde jeg set billeder af forskellige gamle klenodier på broen, men vi fandt ikke meget ud over en gammel brandbil omkring statsgrænsen. Vi kunne heller ikke umiddelbart se noget længere ude, der fik os til at fortsætte hele vejen over, så efter billederne vendte vi om.

Chain of Rocks Bridge i dag

Broen eksisterer stadig og er fortsat åben for fodgængere og cyklister. Der er kommet et egentligt Chain of Rocks Park på Missouri-siden med parkering og adgang til broen. Lige nu i 2026 er der dog en midlertidig ændring, som er værd at kende: adgangsvejen via Canal Bridge på Illinois-siden er lukket på grund af anlægsarbejde frem til forventeligt begyndelsen af oktober. Selve den gamle Chain of Rocks Bridge er åben, men skal i denne periode besøges fra Missouri-siden.

Det er værd at kontrollere de aktuelle forhold før besøget, for den slags vejarbejde ændrer sig. Under normale forhold er broen et af de steder, hvor man faktisk kan gå en tur direkte på den gamle Route 66 og samtidig stå midt over Mississippi.

Ind til St. Louis og Gateway Arch

Fra Chain of Rocks Bridge var der ikke langt til vores hotel i St. Louis. Vi havde bevidst valgt at bo centralt, så bilen kunne blive stående, og vi kunne gå rundt i downtown. Det vigtigste mål den aften var Gateway Arch, som rejser sig direkte ved Mississippi River og er svær at overse, når man nærmer sig centrum.

St. Louis fik tidligt rollen som en vigtig port mod de enorme landområder vest for Mississippi. Louisiana Purchase i 1803 og senere ekspeditioner som Lewis og Clark blev en del af fortællingen om den amerikanske ekspansion mod vest. Gateway Arch blev senere skabt som monument over denne historie og idéen om St. Louis som Gateway to the West.

Gateway Arch National Park

Gateway Arch blev færdiggjort i 1965. Den er 630 feet høj og lige så bred ved jorden, hvilket svarer til cirka 192 meter. Arkitekten var Eero Saarinen, og konstruktionen består af rustfrit stål i en form, der på afstand ser ganske enkel ud, men som bliver mere imponerende, jo tættere man kommer.

Da vi besøgte stedet, hed området stadig Jefferson National Expansion Memorial. I 2018 skiftede det officielt navn til Gateway Arch National Park. Nationalparken omfatter Gateway Arch, det store parkområde omkring den og Old Courthouse på den anden side af vejen. Under buen ligger i dag også Museum at the Gateway Arch, hvor man kan få mere af historien om St. Louis, vestlig ekspansion og byggeriet af selve buen.

Turen op foregår i små rumkapsler

Gateway Arch var fra starten tænkt med et observationsområde i toppen, men formen gav et mindre problem: en almindelig elevator kan ikke bare køre rundt i en 192 meter høj bue. Løsningen blev derfor et system, der er en blanding af elevator og pariserhjul. Der er et tram-system i hvert ben, og hvert tog består af otte små kapsler med plads til fem personer i hver.

Det betyder 40 personer per tram, men de fem personer i hver kapsel sidder temmelig tæt. Kapslerne er kun omkring halvanden meter i diameter og roterer lidt undervejs, så de holder sig nogenlunde vandrette, mens sporet ændrer vinkel inde i buen. Det føles lidt som at kravle ind i en hvid rumkapsel fra 1960’erne, og hvis man ikke bryder sig om små lukkede rum, er det værd at vide på forhånd.

Turen op tager omkring fire minutter. Det går ikke specielt hurtigt, men kliklydene fra kapslerne, der drejer undervejs, og fornemmelsen af at bevæge sig inde i selve stålkonstruktionen gør turen til en del af oplevelsen. I dag kan man prøve en kopi af en kapsel ved billetområdet, inden man køber billet, hvis man er usikker på, om pladsen bliver for trang.

192 meter over St. Louis

Oppe i toppen er der ikke en stor udsigtsplatform, som man måske forventer. Det er et langt og forholdsvis smalt rum med 16 små vinduer mod øst og 16 mod vest. Man er 630 feet, 192 meter, over jorden, og fordi buen hælder ind mod toppen, kan man læne sig frem over vinduerne og kigge næsten lodret ned mod parken.

Vi kom op sidst på dagen og håbede på solnedgangen. Selvfølgelig var der kommet lidt skyer, men vi fik alligevel noget af det gyldne aftenlys over St. Louis. Mod øst kunne vi se Mississippi og Illinois, mens udsigten mod vest gik ind over downtown og videre i den retning, som så mange rejsende historisk drog.

Klik på billedet for at se panoramaet i fuld størrelse.

Gateway Arch i den nedgående sol

Da vi kom ned igen, var solen kommet længere ned og ramte det rustfri stål, så hele Gateway Arch fik et gyldent skær. Det er en af fordelene ved at besøge stedet sidst på dagen. Buen skifter karakter med lyset, og den blanke ståloverflade kan gå fra næsten hvid til mørk grå og videre til guld på ganske kort tid.

Old Courthouse overfor Gateway Arch

Lige overfor parken ligger Old Courthouse. Vi nåede ikke indenfor, men bygningen tog sig godt ud med den nedgående sol bag sig. Den er ikke kun en flot historisk bygning. Det var blandt andet her, Dred og Harriet Scotts frihedssag blev behandlet i 1847 og 1850, og bygningen er derfor tæt knyttet til både slaveriets og borgerrettighedernes historie i USA.

Old Courthouse var lukket i flere år under en omfattende restaurering, men genåbnede i maj 2025. Der er nu fire nye udstillingsområder, restaurerede retssale og forbedret adgang, så hvis jeg stod på samme sted i dag, ville jeg sætte tid af til også at komme indenfor.

En passende afslutning på dagen

Chain of Rocks Bridge havde været dagens sidste klassiske Route 66-stop, og Gateway Arch blev en ret passende afslutning på turen gennem Illinois. På få timer var vi gået på en bro, der førte Route 66 over Mississippi, krydset statsgrænsen til Missouri og stået 192 meter over St. Louis med udsigt ud over det næste stykke af turen mod vest.

Vi klemte det sidste ud af dagen med lidt aftensmad og nogle kolde øl på en italiensk restaurant tæt ved hotellet. Efter endnu en lang dag på Route 66 var der ikke behov for meget mere.

Ofte stillede spørgsmål om Chain of Rocks Bridge og Gateway Arch

Kan man stadig gå over Chain of Rocks Bridge?

Ja. Den gamle Chain of Rocks Bridge er åben for gående og cyklister. I 2026 er adgangen fra Illinois-siden dog midlertidigt lukket på grund af anlægsarbejde, så broen skal aktuelt besøges fra Missouri-siden.

Hvorfor har Chain of Rocks Bridge et knæk?

Broen drejer cirka 30 grader midt over Mississippi. Placeringen af vandindtagstårne og problemer med undergrunden gjorde, at den oprindeligt planlagte lige linje måtte ændres.

Hvornår blev Chain of Rocks Bridge en del af Route 66?

Broen åbnede i 1929 og blev en del af Route 66 i 1936. Den lukkede for biltrafik i 1968.

Hvor høj er Gateway Arch?

Gateway Arch er 630 feet, cirka 192 meter, høj. Den er også 630 feet bred mellem de to ben ved jorden.

Hvordan kommer man op i Gateway Arch?

Man kører op i et særligt tram-system med små kapsler. Hvert tog har otte kapsler med plads til fem personer i hver.

Hvor lang tid tager turen op i Gateway Arch?

Selve turen til toppen tager cirka fire minutter. Besøget inkluderer også tid til boarding og et kort ophold i observationsområdet.

Er Gateway Arch en nationalpark?

Ja. Området skiftede navn fra Jefferson National Expansion Memorial til Gateway Arch National Park i 2018 og omfatter Gateway Arch, parkområdet og Old Courthouse.

Kan man besøge Old Courthouse?

Ja. Old Courthouse genåbnede i maj 2025 efter en omfattende restaurering og har nye udstillinger samt restaurerede historiske retssale.