Zion National Park: The Narrows, vandfald og våde fødder

Man skal ud af bilen for rigtigt at opleve Zion National Park. I Zion Canyon betyder det også helt bogstaveligt, at bilen bliver stående, mens shuttlebussen klarer transporten. Vi brugte fire timer i parken, gik Riverside Walk, fortsatte med våde fødder ind i The Narrows og sluttede med Weeping Rock og Emerald Pools.

aug, 2011

Med shuttle gennem Zion Canyon

Zion National Park er en af de nationalparker, hvor det giver rigtig god mening at stille bilen. I shuttlesæsonen er Zion Canyon Scenic Drive lukket for almindelig biltrafik, og man parkerer derfor ved Visitor Center eller i Springdale og tager shuttlebussen ind gennem canyonen. Det var også sådan, vi gjorde i 2011. Vi tog først hele vejen ind til Temple of Sinawava i bunden af Zion Canyon og arbejdede os derefter tilbage mod indgangen med stop undervejs.

Det er værd at præcisere, at shuttlen ikke er den eneste måde at bevæge sig rundt i hele Zion National Park. Reglen gælder primært Zion Canyon Scenic Drive, mens andre veje i parken kan køres i egen bil. Men vil man opleve de klassiske steder dybt inde i Zion Canyon i højsæsonen, er det shuttlen, man bruger. Den kører hyppigt, kræver ingen særskilt billet eller reservation, og man kan stå af og på undervejs.

Shuttlen er praktisk, men den er kun transporten mellem oplevelserne. Mange af de bedste steder i Zion kan ikke opleves ordentligt fra bussens vinduer. Man skal ud på stierne.

Temple of Sinawava, Riverside Walk og The Narrows

Vi begyndte ved Temple of Sinawava, det sidste shuttle-stop helt inde i canyonen. Her starter Riverside Walk, som følger Virgin River længere ind mellem de høje klippevægge. Selve stien er forholdsvis let, og man kan få meget ud af området uden at begive sig ud på nogen stor ekspedition.

Det sjove begynder for alvor, når den anlagte Riverside Walk stopper. Her starter The Narrows, og der er ikke længere nogen almindelig sti. Floden er stien. Man fortsætter ganske enkelt op gennem Virgin River og krydser fra side til side, alt efter hvor vandet og stenene gør det lettest.

Jeg havde kun få dage tidligere opdaget, at man kunne fortsætte ind gennem kløften på den måde, så jeg var ikke ligefrem mødt op med det optimale udstyr. Alligevel måtte jeg selvfølgelig prøve. Efter nogle krydsninger af floden nåede jeg til et punkt, hvor der ikke længere var nogen tør vej frem. Her valgte jeg at stoppe, inden vandstanden på min tur i 2011 begyndte at gøre projektet mere omfattende, end mine shorts og sko var forberedt på.

I dag er bottom-up-turen ind i The Narrows stadig mulig uden permit, så længe man starter ved Temple of Sinawava og vender om igen samme vej. Men man bør ikke bruge min vanddybde fra 2011 som planlægningsgrundlag. Vandstand og strøm ændrer sig konstant, stenene er glatte, og under monsunvejret kan risikoen for flash floods ændre forholdene meget hurtigt. National Park Service kan derfor lukke The Narrows med kort varsel.

Varme, vand og Weeping Rock

Det var en varm dag, og skoene tørrede derfor forholdsvis hurtigt efter turen i Virgin River. Ryggen under rygsækken gjorde ikke. Zion ligger i et tørt ørkenmiljø, og selv om der er vand i Virgin River og grøn vegetation nede i canyonen, skal man ikke lade sig narre af det. Sol, varme og fysisk aktivitet kræver masser af drikkevand.

Fra Temple of Sinawava tog vi shuttlen tilbage gennem canyonen og stod af ved Weeping Rock. Her fører en kort, men forholdsvis stejl sti op til en klippeafsats, hvor grundvand siver ud gennem Navajo Sandstone og drypper ned fra klippen. Det giver både navnet Weeping Rock og den hængende have af planter, der lever af vandet.

Weeping Rock havde en noget turbulent periode mange år efter vores besøg. Rockfalls førte til længere lukninger, men selve den korte Weeping Rock Trail genåbnede i september 2025. Derimod er de længere ruter fra området mod blandt andet Hidden Canyon og Observation Point via East Rim fortsat lukket.

Emerald Pools og stien bag vandfaldet

Næste stop blev Emerald Pools. Det er et godt eksempel på, at man ikke behøver begive sig ud på en heldagstur for at få noget ud af Zion. Fra Zion Lodge er der relativt kort til Lower Emerald Pool, hvor stien følger klippen frem mod de små pools og vandfald.

På vores augustbesøg var der ikke voldsomt meget vand i faldene, men nok til at man kunne mærke dråberne, når stien gik ind under klippefremspringet. Vandmængden varierer meget med årstid og nedbør, så Emerald Pools kan se ganske anderledes ud efter en våd periode end midt på sommeren.

Adgangen fra Zion Lodge blev lukket i en periode mange år efter vores tur, fordi broen over Virgin River blev ustabil efter et jordskred. En nyplacering og større rekonstruktion blev færdig i juni 2025, så den direkte adgang til Emerald Pools Trail fra Zion Lodge er igen åben.

Fire timer i Zion var nok til at få lyst til mere

Vi brugte omkring fire timer i Zion National Park. Det var nok til shuttle gennem canyonen, Riverside Walk, lidt af The Narrows, Weeping Rock og Emerald Pools, men ikke nok til at påstå, at vi havde set Zion.

Har man en hel dag, er det nemt at bruge den. Og har man mod på længere hikes, kan Zion uden problemer fylde flere dage. For os fungerede de fire timer som en koncentreret introduktion. Det vigtigste var, at vi kom væk fra shuttlens vinduer og ud på stierne.

Og ja, skoene blev våde. Det var hele pointen.

Ofte stillede spørgsmål om Zion National Park

• Den klassiske roadtrip rute

Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.