Everglades National Park: Bådtur fra Flamingo og alligatorer på Anhinga Trail

Første punkt på min liste over oplevelser i Miami var Everglades National Park. Jeg hentede min lejebil klokken 10 og satte GPS’en til Flamingo, hvor jeg havde planer om at komme på bådtur. Det blev en dag med en Camaro SS cabriolet, en længere køretur gennem sumpområderne og overraskende mange krokodiller og alligatorer, som ikke havde noget imod at lade sig fotografere.

27. december, 2011

Fra Miami til Everglades i en Camaro SS cabriolet

Jeg havde valgt at forkæle mig selv lidt ekstra på denne tur, så de første to dage i Miami havde jeg booket en Chevrolet Camaro SS cabriolet. Der kommer et separat indlæg om bilen, men den fortjener lige et billede her. Det er trods alt ikke hver dag, man får en bil som den udleveret til en tur i Everglades.

Jeg hentede bilen klokken 10 og skulle derefter finde ud af Miami og sydpå mod Homestead. Selv om jeg efterhånden havde lejet biler i USA mange gange, skulle jeg som sædvanlig lige vænne mig til trafikken omkring en stor amerikansk lufthavn. Selve trafikken gled fint, men mængden af til- og frakørsler, sammenfletninger og motorveje i flere niveauer gjorde, at jeg i begyndelsen stolede temmelig meget på GPS’en. Der gik endnu en lille halv time, før jeg for alvor kom ud i forstæderne med de sædvanlige Walmart, Best Buy og andre store butikker langs vejen.

Ved Homestead drejede jeg fra US 1 mod Everglades National Park. Det varede ikke længe, før byens trafik og butiksområder var afløst af et meget fladt landskab med palmer og åbne områder. Havde det ikke været for vegetationen og det gode vejr, kunne dele af køreturen næsten have mindet om Danmark. Men den sammenligning holdt kun, indtil jeg kom ind i nationalparken. Her blev det tydeligt, hvordan det sydlige Florida har set ud, før store områder blev drænet til landbrug, veje og bebyggelse.

Fra parkens hovedindgang er der en lang køretur hele vejen ned til Flamingo, hvor vejen ender ved Florida Bay. På begge sider af asfalten strakte sumpområderne sig, og undervejs var der mulighed for at stoppe ved flere forskellige naturområder og korte vandreruter. Jeg valgte dog at køre direkte til Flamingo i første omgang. Jeg ville gerne på bådtur, og det virkede fornuftigt at få plads på en afgang, inden jeg begyndte at udforske resten af parken.

Flamingo, krokodiller og en snak med parkens rangere

Da jeg nåede Flamingo, fik jeg en plads på en bådtur med afgang omkring en time senere. Ventetiden var ikke noget problem. Vejret var godt, udsigten over vandet var ganske idyllisk, og der var flere rangeraktiviteter i området, som man kunne deltage i. Jeg nåede blandt andet en gennemgang af forskellene på krokodiller og alligatorer, hvilket skulle vise sig at være ganske praktisk senere på dagen.

Den amerikanske krokodille har typisk en smallere og mere spids snude end alligatoren. Den fjerde tand i underkæben kan desuden ses, selv når munden er lukket, mens alligatorens bredere snude og mørkere farve giver den et lidt andet udseende. I praksis er afstand og levested dog også nyttige kendetegn. Alligatorer er mest almindelige i ferskvand, mens krokodillerne især holder til i de mere salte og brakvandspåvirkede områder ved kysten.

Everglades er et af de få steder, hvor man har mulighed for at opleve både amerikanske krokodiller og alligatorer i den samme nationalpark. Krokodillerne er langt mere sjældne og tilbageholdende end alligatorerne, så Flamingo er et af de mere interessante steder at lede efter dem. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal gå hen til et dyr for at kontrollere, hvilken art det er. Begge har tænder nok til, at den slags artsbestemmelse helst skal foregå på afstand.

Med pontonbåd gennem Everglades’ backcountry

Den bådtur, jeg havde bestilt, var ikke en af de larmende airboat-ture, som man ofte forbinder med Everglades. Fra Flamingo foregik turen i en pontonbåd, der gav god mulighed for at se både landskabet og dyrene undervejs. Jeg havde valgt en backcountry-tur, hvor guiden fortalte om planter, vandforhold og dyreliv, mens vi bevægede os ind gennem områdets kanaler. Båden var heldigvis også en del nemmere at fotografere fra end en airboat med fuld fart på.

Den første del af turen gik gennem en menneskeskabt kanal. Derefter kom vi ud på en lavvandet sø og fortsatte ind gennem en mere snoet, naturlig vandvej. Vegetationen kom flere steder helt tæt på båden, og vi holdt godt udkig efter især krokodiller. Det krævede lidt øvelse at få øje på dem. Et mørkt hoved mellem grene og bevoksning ligner hurtigt bare endnu et stykke træ, hvis man ikke ved, hvad man kigger efter.

De første krokodiller, vi fik øje på, var unge og forholdsvis små. De var svære at spotte mellem planterne, men det er nok en ganske nyttig egenskab, når man er en lille krokodille i et område, hvor der også findes dyr, som ikke siger nej til et let måltid. Guiden fortalte undervejs om, hvordan hele økosystemet er afhængigt af vandstanden og årstidernes skift mellem regntid og tørketid. Det er ret fascinerende, hvor meget liv der gemmer sig i et landskab, som på afstand mest af alt ligner vand og græs.

Der tilbydes stadig guidede bådture fra Flamingo i dag. Området har også fået et opdateret besøgscenter, Guy Bradley Visitor Center, og mulighed for at leje blandt andet kanoer og kajakker. Det er dog værd at undersøge de aktuelle afgange og forhold, inden man tager hele køreturen fra Miami, især hvis en bådtur er det vigtigste punkt på dagens program.

Alligatorer helt tæt på Anhinga Trail

På vej tilbage mod parkens indgang gjorde jeg stop flere steder, blandt andet ved Anhinga Trail. Hvis bådturen havde krævet, at vi holdt godt øje med dyrene inde mellem planterne, var forholdene næsten de modsatte her. Alligatorerne lå og slappede af i vandet, i græsset og ganske tæt på den anlagte sti. Det var næsten urimeligt nemt at komme hjem med billeder af dem.

Anhinga Trail ligger i ferskvandsområdet ved Royal Palm og er især kendt for alligatorer, skildpadder og et rigt fugleliv. Her er det først og fremmest alligatorerne, man skal forvente at se, mens krokodillerne normalt er knyttet til områder tættere på kysten. Stien har både almindelige stiforløb og hævede gangbroer, hvor man kan komme ud over vandet og iagttage dyrene uden at skulle ud i sumpen.

Det er vigtigt at huske, at Everglades ikke er en zoologisk have. Dyrene er vilde, og de befinder sig ikke bag hegn. Hvis en alligator vælger at forlade vandet, kan den bevæge sig ind på det samme område som de besøgende. På billedet herunder kan man se, hvor kort der faktisk er fra vandkanten op til stien.

Da jeg besøgte parken i 2011, hæftede jeg mig ved, hvor afslappet forholdet mellem gæsterne og alligatorerne virkede. Dyrene lå ofte helt stille, og det kunne være fristende at tro, at de ikke udgjorde nogen reel risiko. Det er dog en dårlig konklusion at drage. National Park Service anbefaler i dag mindst 15 feet, cirka 4,5 meter, til både alligatorer og krokodiller. De kan reagere meget hurtigt, også når de ser fuldstændig uinteresserede ud, og man må hverken fodre, røre eller chikanere dem.

Det ændrer ikke ved, at Anhinga Trail er et fantastisk sted at opleve dyrelivet. Tværtimod er det netop kombinationen af let adgang og vilde dyr, der gør stien interessant. Man behøver ikke en lang vandretur gennem sumpen for at få oplevelsen af at være midt i Everglades. Man skal bare holde øjnene åbne, blive på de anlagte stier og lade dyrene bestemme afstanden, så længe man selv holder den anbefalede sikkerhedsafstand.

Meget mere end krokodiller og alligatorer

Selv om de store krybdyr nok er de mest eksotiske for mange besøgende, er Everglades et oplagt sted at bruge langt mere tid på naturen. Der er et enormt varieret plante- og dyreliv, og især fugleinteresserede kan få meget ud af parken. Omkring vandhullerne og de åbne vådområder er der et konstant liv af vadefugle og andre arter, som bruger området til at finde føde.

Jeg nåede både den lange tur ned til Flamingo, en guidet bådtur og flere stop på vejen tilbage. Det var en god måde at få en introduktion til Everglades på, men det blev også tydeligt, at parken sagtens kunne have fyldt flere dage. En dedikeret fugleinteresseret med kamera og en bog til artsbestemmelse ville næppe have problemer med at få tiden til at gå.

December viste sig desuden at være et fint tidspunkt at besøge parken på. Det er tørketid i det sydlige Florida, og når vandstanden falder, samler mange dyr sig omkring de områder, hvor der stadig er vand. Samtidig er temperaturerne normalt mere behagelige end midt på sommeren. Jeg havde dog primært valgt tidspunktet, fordi det passede med min juleferie i Miami og den efterfølgende tur ned til Key West. At Everglades så leverede både bådtur, krokodiller, alligatorer og masser af andet dyreliv på én dag, var en ganske god start på opholdet.

Ofte stillede spørgsmål om Everglades National Park