Boone Hall Plantation ved Charleston med slavehytter, Avenue of Oaks og filmhistorie

Et besøg på Boone Hall Plantation nord for Charleston er både smukt og ubehageligt på samme tid. Den lange Avenue of Oaks, det store hovedhus og de velholdte marker er imponerende, men bag idyllen ligger historien om slaveri, tvangsarbejde og de mennesker, der skabte den velstand, plantagen blev bygget på.

9. september 2013

Boone Hall Plantation nord for Charleston

Nord for Charleston ligger Boone Hall Plantation, som har været i drift siden slutningen af 1600-tallet og fortsat fungerer som working farm. I dag dyrkes der stadig en lang række afgrøder på området, og Boone Hall kombinerer derfor historisk seværdighed, landbrug og turistattraktion på samme sted.

Det er også et sted, der hurtigt ser bekendt ud. Den lange indkørsel med gamle live oak-træer og Spanish moss er blevet fotograferet utallige gange og har gjort Boone Hall til en af de mest genkendelige plantager omkring Charleston.

Avenue of Oaks er næsten en seværdighed i sig selv

Allerede køreturen ind mod plantagen er en stor del af oplevelsen. Live oak-træerne langs Avenue of Oaks blev plantet i 1700-tallet og har gennem århundrederne vokset sig så store, at grenene i dag næsten mødes over vejen. Spanish moss hænger ned fra grenene og giver præcis den sydstatsstemning, man forbinder med Charleston-området.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor indkørslen er blevet brugt i så mange billeder, tv-produktioner og film. Selve området føles næsten konstrueret som en kulisse, selv om træerne og landskabet naturligvis er ægte.

Boone Hall fra Nord & Syd og The Notebook

Hovedhuset vil mange genkende fra tv-serien Nord & Syd, hvor Boone Hall blev brugt som eksteriør til Mount Royal Plantation. Boone Hall blev også brugt som location i The Notebook, hvor stedet fungerede som Hamilton-familiens hjem.

Det er dog værd at vide, at det nuværende hovedhus ikke er fra plantagens første århundreder. Det blev opført i 1936 i Colonial Revival-stil og er ifølge Boone Hall sandsynligvis det fjerde hus, der har stået på stedet. Det gør huset historisk interessant, men ikke som et originalt 1700-tals plantagehjem.

Afsæt god tid til Boone Hall

Der er mere at se end bare hovedhuset og Avenue of Oaks. Entréen giver adgang til en række forskellige oplevelser, blandt andet rundvisning i hovedhuset, de historiske slaveboliger, udstillinger om Black History, fortællinger om Gullah-kulturen og en køretur rundt på området. Boone Hall oplyser fortsat, at den almindelige billet inkluderer de daglige ture og præsentationer.

Jeg ville derfor afsætte mindst to-tre timer, og gerne længere hvis man vil høre de forskellige præsentationer ordentligt og samtidig gå rundt på egen hånd.

Rundtur i hovedhuset

Vi ankom midt på eftermiddagen og meldte os straks til førstkommende rundvisning i huset. Guiden var klædt i historisk inspireret tøj og fortalte om plantagens ejere, husets historie og de afgrøder, der gennem tiden havde skabt indtægterne på stedet.

Der måtte ikke fotograferes indenfor, så billederne må blive i hukommelsen. Turen gik gennem store rum med antikke møbler og en indretning, der skulle give indtryk af et velstående plantagehjem. I dag er det værd at have med, at huset er fra 1936, og at indretningen derfor ikke er en urørt original fra plantagetiden, men en senere fortolkning af den verden, de velhavende ejere ønskede at signalere. Boone Hall tillader fortsat ikke fotografering inde i huset.

De historiske slavehytter er noget af det vigtigste

På grund af tidsnød fik vi i 2013 desværre ikke brugt så meget tid ved slavehytterne, som de fortjener. Det er en af de dele af besøget, jeg i dag ville prioritere langt højere.

Boone Hall har bevaret ni historiske murstenshytter, opført omkring 1790-1810, som husede mennesker, der var gjort til slaver. Hytterne bruges i dag til udstillingen Black History in America, hvor de forskellige rum fortæller om blandt andet familieliv, arbejde, emancipation, borgerrettigheder og Gullah-kultur.

At hytterne er bygget i mursten gør dem usædvanligt velbevarede, men det skal ikke fremstilles som nogen form for luksus. De var boliger for mennesker, der levede under slaveri, og de er i dag nogle af de vigtigste fysiske spor efter den arbejdsstyrke, der skabte store dele af plantagens økonomiske værdi.

Slaveriet skal være en central del af fortællingen

Det er let at blive fanget af Avenue of Oaks, filmhistorien og hovedhuset, men Boone Hall giver kun mening historisk, hvis slaveriet også fylder i fortællingen. Indigo, bomuld, murstensproduktion og andre aktiviteter på plantagen var gennem lange perioder afhængige af tvangsarbejde udført af slavegjorte mennesker.

Boone Hall har i dag både historiske præsentationer ved hytterne og en særskilt Gullah-præsentation, der forsøger at fortælle mere om de sorte amerikaneres kultur, liv og historie på stedet.

Rundtur på den aktive farm

Vi valgte at bruge en større del af vores begrænsede tid på en køretur rundt på plantagen. Boone Hall fungerer fortsat som landbrug, og markerne gør stedet anderledes end et rent historisk frilandsmuseum.

I dag bruges omkring 120 acres af Boone Hall til forskellige friske afgrøder gennem forår, sommer og efterår. Plantagen er derfor stadig en working farm, men jeg ville ikke gentage den gamle formulering om, at det er områdets eneste eller største aktive landbrug uden dokumentation.

Halloween og majslabyrint

Boone Hall fungerer også som et lokalt samlingspunkt med forskellige sæsonarrangementer. Da vi besøgte stedet, var forberedelserne til Halloween-sæsonen allerede synlige, og et af de store trækplastre var en omfattende majslabyrint.

Traditionen lever videre. Boone Hall Farms afholder fortsat sæsonarrangementer, blandt andet Pumpkin Patch om efteråret og Strawberry Festival om foråret.

Alligatorer på Boone Hall

Det er stadig South Carolina Lowcountry, så der findes også vilde dyr på området. Under besøget blev vi blandt andet gjort opmærksomme på alligatorer, hvilket er endnu en god grund til at holde sig til de normale ruter og ikke gå på opdagelse langs vand og sumpområder på egen hånd.

Er Boone Hall Plantation værd at besøge?

Ja, men jeg synes, stedet er mest interessant, hvis man går ind til besøget med mere end bare film locations og smukke træer i tankerne. Avenue of Oaks er imponerende, hovedhuset er fotogent, og filmhistorien er sjov, men den vigtigste del af Boone Hall er den historie om slaveri og tvangsarbejde, som gjorde plantagen mulig.

Hvis jeg besøgte Boone Hall igen i dag, ville jeg derfor bruge mindre tid på hovedhuset og mere tid ved de historiske slaveboliger, Black History-udstillingen og Gullah-præsentationen. Det giver et langt mere komplet billede af stedet.